Få opslag som dette inden alle andre

Naturstyrelsen søger teamleder til Budgetteam

Miljøministeriet



Kan du yde solid rådgivning til kolleger i Naturstyrelsen og stå for udviklingen af nye budget og opfølgningsmetoder? Og ser du ledelse som en naturlig del af din arbejdsdag? Så er du måske vores nye teamleder.

Vi søger en teamleder, der vil stå i spidsen for et hold af dygtige medarbejdere, der styrer en kompleks økonomi i en statslig styrelse, der gør en positiv forskel for naturen og klimaudfordringerne. Du vil få en central rolle i organisationen og have en stor samarbejdsflade med både ledelse og med mange gode kolleger.

Opgaver og organisering
Organisatorisk er teamet en del af Økonomienheden, som består af én chef og 34 medarbejdere. Økonomienheden omfatter desuden et bygningscenter og et regnskabsteam. Teamlederen refererer til kontorchefen for Økonomienheden.

Budgetteamet har en bred opgaveportefølje, hvor vi både understøtter direktionen og rådgiver de enkelte enheder i deres daglige arbejde med økonomien. Teamets centrale arbejdsområder omfatter bl.a.:

  • Overordnet økonomistyring
  • Finanslov
  • Udgiftsopfølgninger
  • Resultatkontrakt
  • Økonomiske ad hoc analyser

Det er en væsentlig opgave for teamet at tilrettelægge den økonomiske styring, så den sikrer den rette balance mellem hensyn til den lokale fleksibilitet og centralt fastsatte krav til styring, dokumentation og regler. En vigtig opgave er således at sikre, at interne politikker og retningslinjer omsættes i konkrete handlinger for styrelsens 16 lokale enheder og Kystdirektoratet.

Dine vigtigste opgaver bliver at

  • Varetage den daglige opgavevaretagelse og have personaleledelse for teamets 10 medarbejdere og 2 studentermedhjælpere
  • Sikre en fortsat udvikling af økonomistyringen, hvor du bringer dine erfaringer og kompetencer i spil
  • Sikre et godt arbejdsmiljø og trivsel i teamet
  • Sparre med medarbejdere og sikre faglig videndeling og sidemandsoplæring
  • Yde solid rådgivning til chefer og medarbejdere i styrelsen om økonomistyring, så derfor er det relevant at du kommer med en vis kendskab til det økonomiske område
  • Gennemføre og drive processer af økonomiske analyser såvel på tværs af enhederne som på udvalgte fokusområder

Din profil
Som vores nye teamleder har du en relevant kandidatuddannelse f.eks. cand.oecon, cand.merc, cand.silv, cand.scient.pol eller lignende, har erfaring med direktions- og ministerbetjening og derudover lægger vi også stor vægt på, at du har erfaring eller er uddannet inden for ledelse.

Vi lægger derudover vægt på, at du

  • Har erfaring med økonomistyring – gerne inden for det statslige område
  • Skriver godt og præcist
  • Udviser selvstændighed og har vist, at du er i stand til at tilrettelægge og drive processer med mange implicerede
  • Er vant til at arbejde under stramme deadlines
  • Er åben og udadvendt samt har gode samarbejdsevner

Vi tilbyder
Et alsidigt job med stor selvstændighed og faglig spændvidde og mulighed for at arbejde med ledelse.
Gennem en bred kontakt til chefer og medarbejdere i hele styrelsen vil du komme til at beskæftige dig med mange forskellige fagområder og komplekse problemstillinger. Du får gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling, og du bliver en del af et team, hvor godt samarbejde og en uformel omgangstone prioriteres højt.

Om Naturstyrelsen
Naturstyrelsen forvalter cirka 210.000 hektar statslige skove, lysåbne naturområder samt kyster, så der skabes størst mulig samfundsnytte i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens arealer og kyster.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Kim Røjgaard på tlf. 93 59 71 46.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 2. oktober 2024.

Afdeling:
Haraldsgade 53, København Ø.

Lokation: Randbøl

Ansøgningsfrist: 02 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Miljøministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Miljøministeriet

Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K

Naturen er central for hele Miljøministeriets virke. Både fordi den er grundlag for alt liv, og fordi den tilbyder en stor rigdom af muligheder i vores fritid. Derfor arbejder ministeriet på at beskytte skove, søer, kyster og de åbne landskaber, og sørger for aktivitets- og oplevelsesmuligheder i forskellige dele af naturen. Samtidig arbejder ministeriet for, at vi kan undgå unødig kemi i bl.a. tøj, legetøj, sæbe og boliger samt at der bliver taget hånd om andre miljøpåvirkninger, der kan påvirke os i hverdagen.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2649813//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.