Få opslag som dette inden alle andre

Produktkoordinator OS2FleetOptimiser

Aarhus Kommune



Om jobbet

Vi søger en engageret og kompetent produktkoordinator for OS2FleetOptimiser, en tværkommunal løsning til optimering køretøjsflåder. Du vil være ansvarlig for interessenthåndtering på tværs af de deltagende myndigheder. Du vil desuden skulle forestå leverandørkontakten på vegne af produktfællesskabet. Du vil også få en stor rolle ift. den langsigtede udvikling af produktet. Både ift. produktudviklingen men også ift. muligheden for at anvende løsningen på nye domæner.

En mindre del af din arbejdstid vil blive allokeret til digitaliseringsprojekter kun for Aarhus Kommune, Borgmesterens Afdeling. Du skal således kunne balancere forskellige "kunders" behov.

Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring med produktkoordinering og kendskab til flådestyring, og at du tidligere har arbejdet med interessenthåndtering på tværs af offentlige myndigheder. Du har en god forståelse for AI-understøttede beslutningsværktøjer. Du forstår at arbejde mod konsensus, og du er god til at kommunikere med forskellige målgrupper. Du har gode samarbejdsevner, kan tage ansvar og navigere i uklare rammer. Du har desuden en basal teknisk forståelse og formår hurtigt at sætte dig ind i nye IT-værktøjer. Du er idérig og nysgerrig efter at prøve nye løsninger af. Du har måske erfaring med at arbejde med OS2-produkter. Du kommunikerer flydende på dansk både skriftligt og mundtligt.

Hvorfor vælge os?

  • Fordi du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab.
  • Fordi du sætter pris på et sundt arbejdsmiljø og kollegialt fællesskab.
  • Fordi vi tilbyder fleksibilitet i arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.
  • Fordi vi værdsætter balancen mellem arbejde og privatliv, med mulighed for at arbejde 30-37 timer/uge.

Med et job i Borgmesterens Afdeling er du desuden tæt på beslutningerne i Aarhus Kommune. Vi tilbyder gode og fleksible ansættelsesvilkår samt en attraktiv pensionsordning.

Se mere om hvem vi er, og hvad vi laver på digital.aarhus.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 30-37 efter eget valg, og med mulighed for løbende ændring.

Vi holder til i nyrenoverede lokaler på Bautavej 6. Der er aktivitetsbaseret indretning, hvilket bl.a. vil sige at man ikke har fast skrivebord, men kan vælge mellem en række muligheder alt efter de konkrete opgavers karakter.

Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.

Ansøgningsfrist: 02-10-2024

Vi forventer at afholde samtaler 09-10-2024.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Digitale Fundamenter

Ansøgningsfrist: 02 October 2024

Placering: Bautavej 6, 8210, Aarhus V, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2649870//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.