Få opslag som dette inden alle andre

Pædagoguddannet Souschef

Fonden Bakkegården



Fonden Bakkegården søger en ambitiøs faglig dygtig pædagoguddannet souschef til afdeling Bakkegården, et socialpædagogisk børn og ungehjem for unge i alderen 12 - 23 år i Sabro lige udenfor Aarhus
Organisationen: Børn og unge hjemmet Bakkegården er en afdeling under Fonden Bakkegården, der samlet driver 9 forskellige børn, unge og voksen hjem, samt en intern erhvervsskole. Vi er samlet set omkring 55 - 60 fastansatte, suppleret med et korps af faste og tilkaldevikarer.
Ansøgningsfrist: 25.09 2024

Tiltrædelse: Snarest muligt, dog senest november 2024

Ansøgning: med relevante papirer og CV sendes pr. mail til: [email protected]

Yderligere oplysninger: telefonisk henvendelse til: direktør Jesper Tønder 2015 1839 eller afdelingsleder Thomas Køhler 2779 7188

Arbejdstid: Funktionæransættelse med primær arbejdstid fra 8.00 til 16.00. Dog må der forventes periodisk aftenarbejde, samt bagvagt ca. hver 7 uge i både hverdage og weekender.

Løn: Er til forhandling og efter konkret erfaring, kompetencer og kvalifikationer

Primære arbejdsopgaver:

  • Personaleledelse og tilsyn med de fysiske og psykiske rammer på afdelingen, samt vejledning og coaching af personalet og de unge.
  • Koordinering af underliggende projektafdelinger tilknyttet til afdelingen.
  • Vagtplanlægning og løbende koordinering af vores online vagtsystem.
  • Administrative og økonomiske opgaver i tæt samarbejde med afdelingslederen vedrørende driften af afdelingen.
  • Ansvarlig for den Mentaliserende tilgang og kvalitetssikring af bl.a. indsatsplaner, statusrapporter, nyhedsbreve mv. i samarbejde med personalet.
  • Ansvarlig for udarbejdelse af specifikke pædagogiske tiltag og projekter.

Du kan læse meget mere om os, på vores hjemmeside: www.fondenbakkegaarden.dk

Målgruppen:
Vores målgruppe på afdeling Bakkegården er 5 - 7 unge i alderen 12 – 23 år med nedenstående udfordringer og vanskeligheder:

  • Sociale tilpasningsvanskeligheder - anti- og/eller dyssocial adfærd
  • Massivt omsorgssvigt, opvækstbetingede manglende strukturer og rammer
  • Indlæringsvanskeligheder og/eller mangelfuld kontinuitet i skolegang
  • Udredte og ikke udredte psykiatriske problematikker, som f.eks. ADHD, ADD, Autisme med videre.
  • Verbal og fysisk udadreagerende adfærd.
  • Personligheds- og tilknytningsforstyrrelser.
  • Unge med svag begavelse eller lav IQ.
  • Unge med et mildt til aftagende misbrug.
  • Unge med domsanbringelse eller ungdomssanktion fase 2 og 3.

Arbejdspladsen:
Vi er 5 - 7 fastansatte, uddannede robuste pædagoger der arbejder både tæt sammen og individuelt målrettet, metodemæssigt- og udviklingsorienteret med et højt fagligt kompetence- og dokumentationsniveau.

I den pædagogiske dagligdag arbejder vi for, at skabe gode omsorgsfyldte nære relationer til de unge i et anerkendende, udviklingsorienteret, inkluderende og rummeligt pædagogisk miljø. Arbejdet er baseret på samvær, samtale og samarbejde med tydelige fagligt bevidste nærværende pædagoger, der sætter overskuelige og tydelige strukturer, rammer og regler, såvel fælles, som individuelle differentierede.

Værdierne i det pædagogiske arbejde er baserede på: Relation - kognition - struktur - mentalisering, samt et inddragende, helheds- og ressourceorienteret mindsæt. Vi søger gennem disse pædagogiske tilgange, at skabe rum, retning og muligheder for de unge, med henblik på, at fremme deres evne til, at tage ansvar for sig selv og deres personlige og sociale udvikling.

Arbejdet udføres primært gennem relationen mellem pædagogen og den / de unge, ved brug af f. eks motiverende og stimulerende udviklingssamtaler, med en høj grad af aktiv inddragelse og ansvarliggørelse af den unge selv, i forhold til personlige mål og delmål. Arbejdet foregår ligeledes i forhold til det socialt- og aktivitetsbaserede samvær der foregår i mange former på mange forskellige og differentierede niveauer.

Vi har ligeledes et tæt koordineret samarbejde med netværket, sagsbehandlerne og forældrene omkring den enkelte ung, samt et koordineret samarbejde med en lang række af forskellige relevante og tilknyttede fagpersoner fx: skole- og uddannelses institutioner, misbrugsbehandlere, psykologer, psykiatrien, læger, tandlæger, fritidsaktiviteter m.v.

Vi kan tilbyde dig:

  • en travl, fagligt bevidst, udfordrende og dynamisk arbejdsplads
  • en fagligt kompetent og dybt engageret personalegruppe
  • løbende supervision med vores psykolog, samt hyppig ledelsesmæssig coaching.
  • en høj grad af medarbejderinddragelse, samt et fagligt og personligt udviklingsrum
  • deltagelse i løbende interne og eksterne kursus- og kompetenceudviklingstilbud til medarbejderne min. 3 – 4 gange årligt.

Vi forventer af dig, at du:

  • Har en mentaliserende tilgang til socialpædagogiske område.
  • er uddannet pædagog og kan indgå i et lederteam.
  • er fagligt kompetent og har relevant erfaring fra lignende jobs eller har ambitioner og mindset til at kunne bestride et lederjob.
  • har gode evner for både verbal og skriftlig faglig formidling og dokumentation.
  • er i stand til at give konstruktiv kritik til både unge og kolleger
  • er i stand til at samarbejde og reflekterer over dig selv og din praksis.
  • har et afklaret menneskesyn og du kan arbejde både selvstændigt og kollektivt koordineret.
  • Har lederuddannelse eller ambitioner om på sigt at påbegynde en lederuddannelse.

Kørekort:
B (Almindelig bil),

Ansættelsessamtaler d. 25 og 26 september 2024 for egnede ansøgere.

Ansøgningsfrist
25.09.2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fonden Bakkegården



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fonden Bakkegården

Gammel Viborgvej 132A, 8471 Sabro

i har på Fonden Bakkegården flere forskellige opholdssteder, hvor de unge tilbydes støtte til personlig udvikling gennem fokus på en holistisk tilgang i arbejdet med de unge, søger vi, at se de enkelte unges ressourcer og udviklingspotentialer, ud fra det hele menneskes vilkår og betingelser. De unges dagligdag er præget af: udvikling, støtte og guidning, struktur, og udfordringer sammen med nærværende og vedholdende pædagoger, der gerne efter behov går forrest, ved siden af eller bagved.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2650664//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.