Få opslag som dette inden alle andre

Vi opnormerer! To Børnerådgivere søges til Børn og Familie i Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune



Børn og Familie har brug for to nye kollegaer. Vi arbejder fortsat med at få Barnets Lov godt ind under huden og vi arbejder benhårdt på at styrke vores faglighed endnu mere. Det kræver en opnormering. Vi har derfor brug for to rådgivere som har mod på at prøve nye metoder og ikke er bange for at gå nye veje.
Vi søger én til en fast stilling og én til et 1-årigt vikariat.
Du skal sammen med dine super dygtige kollegaer og faglige ledere arbejde med at skabe de bedste muligheder for udsatte børn og unge i alderen 0-14 år. Dine arbejdsopgaver består bl.a. i at lave afdækninger og børnefaglige undersøgelser, samt følge op på forebyggende indsatser og anbringelser. Dette sker i tæt samarbejde med børnene og deres forældre, kommunens skoler og daginstitutioner, anbringelsessteder og plejefamilier, Ungecenter, PPR, sundhedsplejen, rusmiddelcentret m.fl.

Hvad kan du forvente af os?
Myndighed og udfører i tæt følgeskab
Vordingborg Kommune har samlet myndigheds- og udfører-opgaven i samme afdeling og under samme ledelse. Afstanden fra beslutning til handling er derfor kort. For dig betyder det, at du kommer til at arbejde tæt sammen med familiebehandlere, kontaktpersoner mv., hvor I er sammen om at følge arbejdet med børnene og familierne til dørs. Det kræver en særlig åbenhed overfor hinandens fagligheder og et ønske om at arbejde på en fælles retning.

Forebyggelse i det brede perspektiv
I Børn og Familie arbejder vi med afsæt i en forebyggende praksis og ud fra en løsningsfokuseret og anerkendende tilgang. Vi har et stort fokus på inddragelse af børnene og deres forældre, systematik i sagsbehandlingen, helhedsorienterede løsninger. Vi prioriterer samarbejdet med omgivelserne højt og ser den tætte involvering som en klar styrke i vores daglige arbejde. Vi har fokus på at skabe netværk omkring familierne, i samarbejde med de civile organisationer og på alternativer til anbringelse via massive, helhedsorienterede indsatser i hjemmet.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab
Du bliver en del af myndighedsafsnittet i Børn og Familie, hvor du får 29 dedikerede og dygtige børnerådgivere og to faglige ledere som dine nærmeste kollegaer. Herudover samarbejder du bl.a. med anbringelseskonsulenter, det administrative team og vores dygtige jurist.

Læringskultur og faglig udvikling
Fællesnævneren for arbejdet som børnerådgiver i Børn og Familie er tillid og vi holder fast i at alle børnesager er vores fælles ansvar. Vi tror på, at du gør det, så godt du kan, og sker der utilsigtede fejl, lærer vi af dem sammen. Vi er optaget af faglig udvikling og har aktuelt et stort fokus på implementeringen af Barnets Lov.

En arbejdsplads med fokus på det hele menneske
I Børn og Familie i Vordingborg Kommune ved vi, hvor vigtigt det er med den sunde balance mellem arbejds- og privatliv. Det betyder, at vi f.eks. har fleksible arbejdstider; Ligeledes har vi mulighed for hjemmearbejdsdage.

Vi tilbyder:

  • Høj prioritering af faglig udvikling og en afdeling med store faglige ambitioner og mulighed for at sætte dit præg på ’den gode arbejdsplads’ mens vi skaber nyt.
  • En rigtig spændende arbejdsplads med en stor grad af fleksibilitet i egen tilrettelæggelse af arbejdet
  • En arbejdsplads i forandring, hvor du i høj grad kan være med til at sætte dit præg på den gode arbejdsplads.
  • Gode, sjove og dygtige kollegaer
  • Flekstid og ekstern supervision
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage ifm. større skriveopgaver og lignende
  • Rig mulighed for faglig sparring med kollegaer og faglige ledere
  • Mentorordning, så du kommer trygt ind i det nye
  • Kollegaer, som altid står klar med en hjælpende hånd eller lyttende ører
  • Kage hver torsdag og en afdeling der storelsker juletiden

Ønsker til dig:

  • Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler
  • Du har erfaring med sagsbehandling indenfor børne- og familieområdet.
  • Du har en nærværende, nysgerrig og inddragende tilgang til samarbejdet med børnene og deres familier
  • Du formår at arbejde helhedsorienteret, selvstændigt og ansvarsfuldt
  • Du er god til at lytte og give plads til alle kollegaer
  • Du gør hvad du kan for at få alle synspunkter frem i lyset og at samle folk om fælles mål for den enkelte familie
  • Du kan overskue og håndtere komplekse problemstillinger, og du kan holde hovedet koldt, når det går stærkt
  • Du er god til at bede om hjælp, når du har brug for det
  • Du gør dig tanker om hvad en god kollega er og hvordan du kan bidrage ind i det
  • Du kan arbejde struktureret både ift. dit eget arbejde og i teamet
  • Du har kørekort og egen bil, da Vordingborg Kommune geografisk dækker et stort område

Om Børn og Familie:
Børn og Familie er en del af Afdeling for Sundhed, Børn og Familie og har myndighedsansvaret for kommunens sårbare og udsatte børn og familier. Børn og Familie består samlet af over 90 dygtige og engagerede ansatte fordelt i henholdsvis myndigheds- og udfører afdeling. I myndighedsafdelingen er de ansatte fordelt på børnerådgivere, anbringelseskonsulenter, distriktsrådgivere, administrative medarbejdere, jurist, faglige ledere med flere. Myndighedsafdelingen har til huse i Præstø med smuk udsigt over fjorden, hvor også dagplejen, PPR, Sekretariat for børns trivsel og læring samt dagtilbuds- og skoleområdet er forankret.

Kom forbi til en kop kaffe
Du er meget velkommen til at komme forbi til en snak om stillingen, over en kop kaffe. Du kan samtidig se rammerne for vores arbejdsdag og møde nogle af mange engagerede og kompetente fagfolk i Børn og Familie.

Øvrige oplysninger:
Den ene stilling er en fast fuldtidsstilling, men andet kan aftales. Den anden stilling er et fuldtidsvikariat på 1 år med mulighed for forlængelse. Aflønning sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.

Ansøgningsfrist: fredag den 18. oktober 2024

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt fredag den 25. oktober 2024

Tiltrædelsesdato: 1. december 2024 eller snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen eller har du lyst til at komme forbi til en kop kaffe, må du endelig ikke holde dig tilbage, med at kontakte faglig leder Peter Brix Adsersen på telefon 51 52 70 76.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Børn og Familie

Ansøgningsfrist: 18 October 2024

Placering: Præstø Rådhus, Østerbro 2, 4720, Præstø

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vordingborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2650839//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.