Få opslag som dette inden alle andre

Data Governance Specialist med lyst til at sætte retning

Alm. Brand Group



Ansøg om dette job

Ved du, hvad der skal til for at holde styr på en stor forsikringskoncerns data, samtidig med at de bliver brugt stadig mere og bedre?

Har du erfaring med organisering af data og information, opbygning af et datakatalog, metadata, data klassifikation og måske med etablering af en data governance organisation?

Har du mod på og lyst til at være med til at sætte retning for arbejdet i en mindre afdeling, hvor vi dagligt udvikler dét, vi gør? Så vil vi meget gerne høre fra dig, hvis ellers følgende lyder interessant for dig.

Data Governance teamet
Du bliver en vigtig del af vores Data Governance-team, hvor vi er fire, der samarbejder tæt og også har hver vores spidskompetencer at byde ind med.

Vi har ansvar for at skabe og drive data governance i hele Alm. Brand Group, og det gør vi med afsæt i koncernens ambitiøse konsolidering af systemer og data, og med aktuelt fokus på især vores dataplatform og data til rapportering.

Vi har derudover skarpt fokus på brugerne af data via bl.a. kommunikation, brugerunderstøttelse og rammer for databrug, fordi vi ønsker, det skal være nemt, effektivt og sikkert for vores kolleger i at bruge data til at skabe værdi.

Vi er godt på vej, men der er rig mulighed for at du kan byde ind med din viden og erfaring, og sætte dit præg på data governance i ABG.

"Gøre det let, effektivt og sikkert for vores kolleger at bruge data til at skabe værdi. Vi har som afdeling ansvar for både data governance og for at kommunikere samt uddanne omkring vores data. De to ting synes vi går fint hånd i hånd”. Ulla Thøgersen, leder for Data Governance.

Om jobbet
Nedenstående er opgaver vi har fokus på, og som du kommer til at arbejde med hos os:

  • Etablering af datakatalog
  • Klassifikation af data og etablering af metadata
  • Regler for adgang til data
  • Opbygning af og support til vores data governance-organisation
  • Definition af forretningstermer

Du løser opgaverne i et nært samarbejde med kolleger, der både har en teknisk og forretningsmæssig baggrund. Du kommer til at arbejde med prioriterede udviklingsprojekter og med mere driftsbetonede aktiviteter, både konceptuelt og praktisk, tæt på data.

Vi fordeler opgaverne i teamet efter dem, vi er, og vores kompetencer, så der er mulighed for at tilpasse dine opgaver til netop din interesse og dine kompetencer, så længe vi tilsammen løfter det, der er vigtigt.

Dine kompetencer
Du har formentlig en uddannelse eller baggrund inden for informationsvidenskab, information management eller informationsarkitektur, eller du har tilegnet dig lignende kompetencer gennem praktisk erfaring. Det er vigtigt for rollen, at du som person:

  • Er nysgerrig og undersøgende
  • Er systematisk og struktureret, og omhyggeligt følger opgaverne til ende med fokus på kvalitet og detaljer
  • Har let ved at skabe relationer og samarbejde på tværs med kolleger, der har forskellige fagligheder, opgaver og perspektiver på løsningen
  • Kan facilitere møder og beslutninger på en inddragende og støttende måde, samtidig med at du hjælper med at sætte retning og tempo
  • Trives både med løbende driftsopgaver og udviklingsopgaver
  • Intuitivt forstår dataflows, systemlandskab og forretningsprocesser, også selvom du ikke har fingrene i det til dagligt

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra forsikringsbranchen, ligesom hvis har kendskab til GDPR og it-sikkerhed.

Mere om os og ABG
I Data Governance er vi en integreret del af området ’Data & informationssikkerhed’. Her får du godt 50 gode kolleger, der byder dig velkommen, og du vil opleve et ambitiøst og positivt miljø, hvor vi hjælper hinanden, og samtidig har det sjovt sammen. I dagligdagen arbejder du tæt sammen med kollegerne i dataområdets tværgående leverance- og udviklingsteams, og med kollegaer bredt i forretningen.

Din nye arbejdsplads vil være Alm. Brand Groups hovedsæde på Midtermolen nær Østerport Station og Langelinie, hvor vi har en flot og moderne arbejdsplads.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, god pensionsordning og en række medarbejderfordele såsom omsorgsdage, fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde, sundhedsforsikring, sports- og medarbejderforeninger og meget mere.

Ansøgning og kontakt
Er du vores nye kollega i Data Governance? Så søg gerne hurtigst muligt, og vedlæg dit CV. Vi behøver ikke en ansøgning, det taler vi i så fald om hvis vi vurderer der er match mellem dig og rollen😊. Ansøgningsfrist er den 8. oktober, men søg gerne hurtigst muligt, også da vi løbende evaluerer kandidater og indkalder til samtale.

Vil du vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Ulla Thøgersen, der er leder af Data Governance, på tlf. 30378187. Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt. Vi ser frem til at høre fra dig.

Alm. Brand Group er Danmarks næststørste forsikringsselskab, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

Afdeling Business Development & Technology

Lokationer København (Midtermolen 7)

Fjernarbejde: Status Delvis remote

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Alm. Brand Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.10.2024
Fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Alm. Brand Group

Midtermolen 7, 2100 København Ø

I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde. Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2650875//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.