Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til specialgrupperne i Piletræet

Ishøj Kommune



Vil du være en del af et team, hvor der er højt til loftet, plads til forskellighed og pædagogikken er i højsædet? Så er denne stilling noget for dig.
Brænder du for at arbejde med børn med særlige behov? Rettes dit blik mod børneperspektivet i alle dagens gøremål og kan du bidrage med pædagogisk faglighed, refleksion og handling? Så har vi det rette job til dig!

Der går ca. 135 børn i Piletræet, fordelt på 4 vuggestuegrupper, 4 børnehavegrupper og 2 specialgrupper. Specialgrupperne er normeret til 6 børn pr. gruppe. Vi ligger i Vejleåparken i Ishøj som er et multikulturelt område.

Specialgruppen, er et tilbud i henhold til Dagtilbudslovens § 3 for 2-6 årige børn med særlige behov, der profiterer af at være i et alment miljø, med mulighed for tæt guidning og støtte i hverdagslivet i dagtilbuddet. Størstedelen af de børn, vi pt har indskrevet er diagnosticeret med infantil autisme, retardering samt psykomotoriske udfordringer. Så har du erfaring eller kendskab til autismespektrumsforstyrrelser, PODD og TegnTilTale, og har lyst til blandt andet at arbejde med sanseintegration og alternativ kommunikation, er du den pædagog, vi søger. Trives du med at arbejde struktureret, kan arbejde selvstændigt med en lille gruppe børn og fælles med hele børnegruppen.

Specialgruppen ønsker en kollega, der kan udstråle og udvise ro selv i pressede situationer og er god til at aflæse og tolke børns behov og udtryk. En pædagog, der er tydelig i sin kommunikation både verbalt og kropsligt, og som er omsorgsfuld, nærværende, empatisk rummelig og smilende..

Det specialpædagogiske arbejde inkluderer forskellige tværfaglige eksterne samarbejdspartnere, herunder tale-/hørekonsulent, psykolog, ergoterapeut og fysioterapeut.

Vi arbejder efter individuelle handleplaner samt planlægger børnenes hverdag med udgangspunkt i Den Styrkede Pædagogiske Læreplan og Ishøj Kommunes kvalitetsparametre

Til gengæld får du:

  • Et fagligt stærkt og engageret team, der brænder for børn.
  • En nærværende ledelse.
  • Høj andel af pædagoger i hele institutionen.
  • Mulighed for efter- og videreuddannelse
  • Fast sparring og supervision af tværfagligt team
  • Dynamisk og alsidig hverdag.

Lyder det som noget for dig, så send os en ansøgning – vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Løn og ansættelsesforhold sker ifølge overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikations- og funktionsløn. Stillingerne er på 37 timer ugentligt inkl. forberedelsestid, hvilket betyder 35 skemalagte timer.

Ansøgningsfrist 6. oktober 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Anne-Marie Krab Larsen
Ansøgningsfrist:
6. oktober 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ishøj Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

Ishøj er en grøn kommune med vådområder, mark og skov på mere end 75 procent af arealet. Ishøj er byen ved stranden med lystbådehavn, campingpladser og indsøer. Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bycenter. Her er der gader og torve med rådhus, butikker og spisesteder af enhver art. Det gamle Ishøj ses i landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Her er der stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje. Ishøj er en flerkulturel by med mange nationaliteter, et spirende musikliv og enestående museer. Og Ishøj er Vestegnens uddannelsesby med unge, der flokkes på vej til gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2650921//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.