Få opslag som dette inden alle andre

Product manager til it-systemer inden for kliniske specialer, service og medico

Region Syddanmark


Vil du være med til at præge på udviklingen af it-området inden for kliniske specialer, service og medico i Region Syddanmark? Vi søger en dygtig og engageret kollega, der kan skabe overblik, opsøge effektiviseringspotentiale og ikke mindst planlægge og eksekvere.

Regional IT er den centrale it-driftsorganisation i Region Syddanmark, hvor du får ca. 420 kolleger, der er fordelt på en række lokationer med hovedvægten i Vejle, Kolding og Odense. Vi har fokus på både faglig og personlig udvikling, så du opnår de bedste forudsætninger for at kunne lykkedes i jobbet.

Du bliver en del af et nyt funktionsområde, der har til opgave at forvalte it-systemer, der vedrører kliniske specialer, service og medico på regionens sygehuse, i psykiatrien og de sociale centre. Dette omhandler f.eks. it-systemer til de kliniske specialer så som diabetes.

Dine opgaver
Teamet, du bliver en del af, består af 8 dygtige kollegaer der, i tæt samarbejde med vores leverandører, varetager alle udviklings- og koordineringsopgaver omkring de løsninger, der knytter sig til område.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Løbende indsamling og koordinering af information for videre planlægning og udvikling
  • Sikre en bred tværgående udnyttelse af løsningerne gennem behovsafdækning, markedsafdækning, automatisering og procesoptimering
  • Udarbejdelse af roadmaps, sagsfremstilling og dokumentation i forhold til styregrupper, governance og compliance, f.eks. risikovurderinger
  • Sikre og understøtte krav jf. informationssikkerhed
  • Samarbejde med de lokale sygehusenheder vedrørende support og implementeringsopgaver.

Din baggrund
Vi forventer, at du har en relevant it-uddannelse eller erfaring inden for sundheds IT og har opbygget erfaring med at styre vedligeholdelses- og udviklingsopgaver. Vigtigst af alt, så har du lyst til at tage ansvar i forhold til de systemer, vi har i vores portefølje.

Vi forventer desuden at du:

  • Kan tage styring, bevare overblikket og sætte dig for bordenden, når det er relevant
  • Har erfaringer eller godt kendskab med sundheds it-løsninger
  • Er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt
  • Er resultatorienteret og arbejder selvstændigt med høj grad af opgaveprioritering
  • Er struktureret, holder deadlines og har overblik
  • Er en opsøgende og udadvendt teamplayer, der trives med en stor daglig kontaktflade.

Vi tilbyder
Du får ansættelse i en spændende organisation, der har hjertet på rette sted og hvor din indsats har stor betydning for mange menneskers hverdag.

Du får arbejdssted på den af regionens lokationer, der passer dig bedst. Der er desuden mulighed for en hjemmearbejdsplads, når du er fortrolig med organisationen og opgaverne.

Din ansøgning
Ansøgningsfristen er torsdag den 3. oktober 2024.
Første samtalerunde forventes afholdt fredag den 11.oktober og evt. anden runde onsdag den 16. oktober.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.

Yderligere information
Du kan finde yderligere information på Regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads eller besøg Regional IT på LinkedIn.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte konstitueret funktionschef Mette Jensen på tlf. 2494 0180.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Regional IT

Stillingsbetegnelse: IT-konsulent

Arbejdstid: Fuld tid

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 03 Oct 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2650949//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.