Få opslag som dette inden alle andre

Barselsvikar for Audiologopæd søges til ViSP - Kommunikationscenter Faxe, Vordingborg, Næstved

Næstved Kommune



ViSP - Kommunikationscenter Faxe, Vordingborg og Næstved søger en kollega til vores afasi-dysartriteam. Stillingen er et barselsvikariat på 35 timer som talepædagogisk konsulent.

Vi forventer, at du er uddannet kandidat i audiologopædi eller lærer med PD- eller speciallæreruddannelse. Teamet, du bliver en del af, består af 7 kolleger. Vi arbejder tæt sammen, og kollegial sparring og supervision er en naturlig del af samarbejdet.

Vi lægger vægt på, at du har kompetencer indenfor rehabilitering af voksne, der er ramt på sprog eller tale efter en erhvervet hjerneskade. Du er nysgerrig og interesseret ift. at undersøge, hvad der er vigtigt for personen, og i et samarbejde kortlægge personens udfordringer, kompetencer og potentialer. Det er også vigtigt, at du er god til at møde andre mennesker og favne dem, uanset hvilke udfordringer de kommer med. Du skal kunne agere i et samarbejde på tværs af fagligheder, sektorer og myndigheder. Det er en forudsætning, at du har kørekort.

Et væsentligt element i dit arbejde er at beskrive, hvad der sprogligt er på spil for det enkelte menneske, og derfor er det afgørende, at du mestrer skriftlig formidling. Alle forløb indeholder udredninger og undervisningsplaner og afsluttes med en skriftlig evaluering.

Du har kompetencer og erfaring, der gør dig i stand til at undervise, formidle viden, rådgive og vejlede én til én og på holdforløb.

Du vil i din ansættelse være tilknyttet afasi-dysartriteamet. Her er ansat logopæder og audiologopæder, der varetager undervisningsopgaver ift. mennesker med fx:

  • afasi, verbal apraksi og dysartri
  • kognitive kommunikative følger efter hjerneskade
  • ALS

Samtaler og eneundervisning foregår på undervisnings- og træffesteder i vores tre samarbejdskommuner eller i personens eget hjem. Samtaler, undervisning og rådgivning sker i et tæt samarbejde med personen selv, pårørende, evt. arbejdsplads og øvrige fagpersoner, der er involveret i personens forløb.

Vi tilbyder bl.a.:

  • et miljø med højt fagligt niveau og hjælpsomme kolleger
  • mulighed for faglig udvikling, opdatering og sparring
  • fleksibilitet i tilrettelæggelse af dine opgaver i overensstemmelsemed teamets opgaver

Til samtalen vil vi gerne høre dig fortælle om:

  • hvad der er vigtigt for dig
  • hvordan du bruger din faglighed i et tværfagligt samarbejde og med de mennesker, der har brug for din støtte
  • hvordan du holder et overblik over dine opgaver og aftaler
  • hvordan andre vil sige, du bidrager til et godt arbejdsmiljø

Præsentation af ViSP
ViSP er et kommunikationscenter, beliggende i Næstved. ViSP servicerer Faxe, Vordingborg og Næstved kommuner og yder undervisning til borgere i alle tre kommuner. Derudover varetager ViSP i regionalt regi logopædisk udredning og undervisning af patienter indlagt på Center for Neurorehabilitering (CNN) på Næstved Sygehus og på Nykøbing Falster Sygehus. Næstved Kommune er driftsherre.

ViSP har 37 ansatte og varetager specialiserede indsatser for personer med følger efter hjerneskade forårsaget af fx apopleksi og traumer, personer med behov for undervisning i forhold til stemmevanskeligheder, hjernerystelse, IKT (informations- og kommunikationsteknologi), høre- og talevanskeligheder, samt undervisning af unge med komplekse kognitive problemstillinger. En stor del af indsatserne har et beskæftigelsesperspektiv, der betyder, at vi også arbejder med arbejdsfastholdelse og afklaring af beskæftigelsespotentiale. Denne del af vores opgave sker i et tæt samarbejde med de kommunale jobcentre.

Der er fri henvendelsesret til ViSP, og det betyder, at vi selv visiterer.

Til daglig er vi opdelt i teams, der tilbyder undervisning målrettet specifikke udfordringer.

På ViSP prioriterer vi et godt kollegaskab, og vi forsøger derfor at mødes på tværs af alle teams både med det faglige og sociale i fokus.

Se endvidere www.visp.dk

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst indgået mellem KL og Danmarks Lærerforening samt gældende forhåndsaftale med Næstved Lærerkreds.

Tiltrædelse den1. december 2024.

Arbejdstid pr. uge 35 timer.

Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om stillingen. Ring gerne til centerleder Karen Sørensen på telefon 4041 2027.

Ansøgningsfrist den 23. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 30. oktober 2024.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: ViSP - Kommunikationscenter

Ansøgningsfrist: 23 October 2024

Placering: Birkebjerg Allé 3, 4700, Næstved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2650958//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.