Få opslag som dette inden alle andre

Ledelseskonsulent

Ingeniørforeningen, IDA



Vi mangler en AC-kollega til ledelsesbetjening og intern kommunikation
– er det dig?
Er du IDAs nye ledelseskonsulent?

IDA vil bidrage til at skabe en bedre fremtid for vores medlemmer og for samfundet. Vi arbejder derfor hver dag for, at vores medlemmer har et godt arbejdsliv, at vores medlemmer har mulighed for et fagligt fællesskab i IDA, og at IDA kan være med til at tage ansvar for samfundsudviklingen. I Ledelsessekretariatet betjener vi både IDAs øverste politiske ledelse og den øverste administrative ledelse.

Vil du være med til at betjene IDAs næstformand og understøtte betjeningen af IDAs formand samt betjene IDAs direktørgruppe? Kan du veksle imellem udviklingsopgaver og opgaver med kort tidsfrist? Og tager du gerne ansvar for både egne opgaver og opgaver, der løses i et kollegium? Og vil du være med til at arbejde med IDAs interne kommunikation? Så kan IDA blive din kommende arbejdsplads.

Opgaver
Dine arbejdsopgaver bliver at understøtte betjeningen af IDAs formand, herunder bl.a. udarbejde IDAs to årlige beretninger, betjene IDAs næstformand og IDAs direktørgruppe med oplæg, præsentationer m.v. samt producere og redigere IDAs interne kommunikation. Arbejdet med IDAs interne kommunikation skal – på grund af organisationens hurtige vækst – gentænkes. Du kommer både til at gentænke konceptet og fungere som producerende. Du skal både producere og guide andre mod bedre, intern kommunikation. Målet er, at kommunikationen i højere grad understøtter, at IDAs medarbejdere er informerede og oplever en tilknytning til organisationens mål og kultur.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling, hvor du får mulighed for at veksle mellem forskellige typer af opgaver
  • Mulighed for i samarbejde med HR at udvikle kommunikationsopgaven
  • Gode kollegaer - i IDA arbejder vi i et uformelt miljø, hvor der er plads til forskellighed
  • Gode rammer, god frokostordning og udsigt ud over Københavns Havn
  • Fleksible arbejdsforhold herunder mulighed for hjemmearbejde
  • Gode lønforhold efter IDAs overenskomst og i henhold til erfaring og kvalifikationer

Vi forventer, at du

  • Har en relevant akademisk uddannelse
  • Har politisk forståelse og respekterer de processer, der er nødvendige, når man rådgiver og servicerer politikere, herunder overholdelse af deadlines
  • Er stærk i udarbejdelsen af PowerPoints til både den retoriske og grafiske del f.eks. ved at kunne bruge eksterne programmer som Canva
  • Har solide skriftlige og mundtlige kommunikationsevner til at sikre effektiv intern kommunikation, der bidrager til engagement blandt medarbejderne, og erfaring med at udvikle og implementere interne kommunikationsstrategier.
  • Har erfaring med at producere kommunikation på forskellige medier, fra tekst til video
  • Er god til at samarbejde og skabe netværk internt – vi har berøring med alle afdelinger i IDA
  • Arbejder struktureret og egenhændigt, tager ansvar og sætter en ære i god formidling
  • Har en motiveret indsats i forhold til at nå IDAs mål.

Du bliver en del af IDAs Ledelsessekretariat, hvor vi er 17 engagerede medarbejdere (konsulenter, sekretærer og to studenter). Vi servicerer i fællesskab IDAs politiske ledelse (formandskab, Repræsentantskab, Hovedbestyrelse, Forretningsudvalg, Ansattes Råd samt IDA Offentlig og IDA Privat). Vi træner IDAs tillidsvalgte og servicerer IDAs direktørgruppe, vi har ansvaret for implementering af IDAs strategi samt compliance og risk management. Samarbejde er nøgleordet i vores afdeling, hvor alle bidrager med assistance til kollegaer, der har brug for et ekstra sæt hænder. Derudover er samarbejdet med resten af organisationen essentielt for at lykkes i jobbet.

Ansøgning og CV sendes senest fredag den 4. oktober 2024.

Vi forventer at afholde 1. samtale den 9. og 10. oktober 2024 og evt. 2. samtale den 23. og 24. oktober 2024. Hvis du kommer videre til 2. samtale, vil der være en test og case-opgave, som du skal forberede dig på inden 2. samtalen.

Tiltrædelse 1. december 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Merete Storr-Hansen tlf. 2170 3917.

Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem. Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt pr. E-mail eller lignende. Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det bidrager til en bedre og mere fair proces.

I IDA er vi er en mangfoldig gruppe af personer med forskellige baggrunde og – og vi har brug for alle slags mennesker for at skabe resultater. IDA opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning

Region:
Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
04-10-2024

Tiltrædelse:
01-12-2024

Arbejdssted:
Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

Yderligere oplysninger fås hos:
Merete Storr-Hansen
Mobil: +45 2170 3917

Hjemmeside:
http://ida.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ingeniørforeningen, IDA



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ingeniørforeningen, IDA

Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

Vi er ca. 245 medarbejdere i IDA. Vi yder kompetent rådgivning og sparring for IDAs godt 125.000 medlemmer. Dermed er vi med til at sikre de bedst mulige vilkår på arbejdsmarkedet for ingeniører og andre højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig baggrund.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2651055//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.