Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut til Center for Lungesygdomme | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Fysioterapeut til Center for Lungesygdomme
Har du viden om og erfaring med rehabiliteringsforløb for personer med KOL og astma?
Så er stillingen som fysioterapeut i Center for Lungesygdomme måske noget for dig.

Center for Lungesygdomme er Danmarks eneste og største kommunale rehabiliteringscenter for KOL og astma. Vi er en dynamisk arbejdsplads med et ambitiøst og visionært mål om at hjælpe københavnere med lungesygdomme til at mestre hverdagen og fastholde sunde vaner efter endt forløb. Vores mål er at tilbyde 660 KOL-forløb og 400 astmaforløb årligt inden 2027. Vi ønsker at være et udviklende center, der er med til at skabe viden om, hvordan vi sikrer vores vision. Det betyder, at vi indgår samarbejder med eksterne samarbejdspartnere såsom forskellige forskningsmiljøer og lungeforeningen.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø bestående af 22 engagerede medarbejdere med forskellige baggrunde, herunder sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister, socialrådgivere, akademikere og et ledelsesteam.

Dine opgaver
Som fysioterapeut hos os vil du have en central rolle i at støtte og vejlede vores borgere gennem deres rehabiliteringsforløb. Dine primære opgaver vil være:

  • Afklarende samtaler: Afholde indledende samtaler med borgerne for at vurdere deres behov og sammen planlægge deres rehabiliteringsforløb.
  • Holdundervisning: Lede træningshold og give individuel vejledning om motion og bevægelse samt andre forebyggende tiltag.
  • Administrative opgaver: Registrere og dokumentere i vores journaliseringssystem (Cura) og deltage aktivt i udvikling, kvalitetssikring og effektmåling af vores rehabiliteringsindsatser.
  • Udviklingsopgaver: Du får mulighed for at indgå i faglige udviklingsopgaver sammen med dine kollegaer.

Din profil
Vi søger en fysioterapeut, der har

  • en uddannelse som fysioterapeut med erfaring inden for træning af borgere med lungesygdomme eller andre kroniske sygdomme.
  • erfaring med holdundervisning og evnen til at tilpasse træningen til forskellige behov.
  • erfaring med at motivere motionsuvante borgere til at integrere mere bevægelse i deres hverdag.
  • kendskab til den motiverende samtale og viden om sundhedspædagogik og rehabilitering (et plus).
  • systematisk arbejdsmetode og erfaring med journalisering.
  • gode tværfaglige samarbejdsevner og en initiativrig tilgang til arbejdet.

Om os
Vi tilbyder et engageret fagligt miljø med alsidige opgaver, hvor du har gode muligheder for at dygtiggøre dig inden for centrets arbejdsområder.

Din ansættelse starter med et struktureret onboardingforløb med afsæt i dine kvalifikationer og præferencer, så du i rette tempo kan bidrage til opgaveløsningen og være en vigtig del af organisationen.

Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med en uformel omgangsform.

Center for Lungesygdomme er placeret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og har adresse i Randersgade, 2100 København Ø.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling, der ønskes besat den 1. december 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst efter principperne i henhold til aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Den ugentlige arbejdstid er 35-37 timer. Arbejdstiden er overvejende i dagstid på hverdage dog med en ugentlig sen dag. Der vil muligvis forekomme cafeaftener eller anden aktivitet, som tilbydes 2-3 gange årligt.

I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål vedr. jobbet, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Glümer på 4255 1855 eller seniorkonsulent Susanne Westergren på 2630 0069.

Få mere information om Center for Lungesygdomme på www.lungesygdomme.kk.dk

Søg via linket senest mandag den 21. oktober 2024
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 25. oktober 2024.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Søg jobbet
Område: Drift og service

Pleje

Ansøgningsfrist: 21.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2651111//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.