Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut til Sundhed & Træning i Ringsted Kommune

Ringsted Kommune



Social- og Sundhedscenter, Sundhed & Træning
Er du som fysioterapeut optaget af at borgerne kommer godt tilbage til hverdagslivet, når de har et genoptræningsbehov, så kan der være en plads på holdet til dig.
Dine primære arbejdsopgaver vil rette sig imod genoptræning i henhold til SUL § 140 inden for det ortopædkirurgiske område. Arbejdsopgaven vil overvejende rette sig mod borger med knæ og hofteproblematikker. Der vil forventeligt også være behov for din hjælp til at varetage andre opgaver inden for øvrige felter i det ortopædkirurgske område. Træningen foregår på hold eller som individuel træning på centret. Ved behov tilbydes træningen i borgers eget hjem i tæt samarbejde med pårørende og andre fagprofessionelle.

Vi er ét hold fordelt i fem teams; kirurgisk, medicinsk, neurologisk, rehabiliteringsterapeuterne samt Sundhedsteamet og ved behov løfter vi i flok. Du forventes derfor at indgå i den brede opgaveløsning, når det er mest nyttigt for at kunne tilbyde rettidig genoptræning. Vi arbejder med udgangspunkt i nationale retningslinjer, anbefalinger og best practise på alle områder. Vi kvalificerer til stadighed samarbejdsformer og forløb, der fokuserer på at øge lighed i sundhed og understøtter borgere i højest mulig selvstændig livsførelse i hverdagen.

Genoptræning uden indlæggelse og dit bidrag til opgaveløsning på tværs af træningsteamets opgaver efter Servicelovens §86, vil være en mindre men vigtig opgave og kan blive aktuelt i perioder.

Vi forventer, at vores nye kollega:

  • Er en god teamspiller, der bidrager til god trivsel på arbejdspladsen
  • Har gode samarbejdsevner både mono- og tværfagligt med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Møder borger og kollegaer med udgangspunkt i en anerkendende biopsykosocial forståelsesramme
  • Har fokus på borgerinddragelse og borgeres medborgerskab
  • Involverer sig aktivt i det tværfaglige samarbejde mhp. at skabe sammenhængende borgerforløb
  • Har erfaring med eller interesse for digital understøttet genoptræning
  • Arbejder selvstændigt, fleksibelt og skaber overblik over egne opgave
  • Har lyst til faglig opkvalificering
  • Har lyst til at bidrage til løbende faglig udvikling og kvalitetssikring sammen med kolleger og faglig udvikler
  • Har gerne erfaring som trænende fysioterapeut fra fx kommune, klinik eller sygehus.
  • Har interesse for genoptræning af borgere med knæ- og hoftelidelser.
  • Har kørekort B.

Hvad får du hos os?

  • Et struktureret introforløb
  • Et indholdsrigt og udfordrende job med mulighed for udvikling og indflydelse
  • En plads i et højt kvalificeret team med mulighed for læring og sparring fra nogle af verdens bedste kolleger
  • En arbejdsplads med fokus på, at dialogen foregår venligt, smidigt og problemløsende
  • Selvstændighed i planlægningen af din arbejdsdag med central koordinering af opstart af borgere
  • En arbejdsplads hvor borgerne kender os for høj kvalitet i faglighed, sammenhæng og nærhed
  • En attraktiv og aktiv personaleforening samt en feriefond

Organisation
Vi er organiseret med 1 funktionsleder og 2 teamledere fordelt på 5 velfungerende teams. Derudover er der en stab med administrative, koordinerende og udviklende opgaver. Afdelingen er organisatorisk placeret i Social- og Sundhedscentret og vi er ca. 50 medarbejdere. Vi løser opgaverne med et højt fagligt niveau og i et tæt tværfagligt samarbejde såvel internt i afdelingen som på center niveau. Vi har et kontinuerligt fokus på at fastholde og styrke den gode dialog og de gode relationer. Sundhed & Træning holder til i gode lokaler i Sundhedshuset på Knud Lavard Centret.

Ansættelsesform
Du bliver ansat som selvtilrettende medarbejder efter gældende overenskomst. Sundhed og træning leverer genoptræning til alle borgere i Ringsted Kommune. Arbejdstiden er derfor placeret i dagtimerne med hensyntagende til at skabe tilgængelighed for alle borgerkategorier. Der er ingen weekendarbejde.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. oktober 2024.

Du er velkommen til at kontakte teamleder Jette Stobbe Olesen 23 61 57 89 eller se på hjemmesiden for yderligere oplysninger.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesform
Fastansat

Arbejdstid
Fuldtid

Startdato
1. december 2024

Antal ledige stillinger
1

Arbejdstid
34-37 timer/ugen

By
Ringsted

Region
Sjælland

Land
Danmark

Referencenummer
2024/219

Kontakt

  • Jette Stobbe, +4523615789

Publiceret
20.09.2024

Sidste ansøgningsdag
21.10.2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ringsted Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ringsted Kommune

Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted

I Ringsted Kommune bor vi midt i mulighederne. Vi tror på, at den stærke sammenhæng mellem by og land er et aktiv, som giver en hel kommune og varierede muligheder for den enkelte.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2651344//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.