Få opslag som dette inden alle andre

(Mørke)grøn kommunikationskonsulent til Nyborg Kommunes Klimateam

Nyborg Kommune



I Nyborg Kommunes klimateam er vi godt i gang med at male byen grøn. Det gør vi ved at engagere kolleger, borgere, politikere, organisationer og virksomheder om klimaplanens 49 indsatser og et ambitiøst mål om at gøre Nyborg Kommune klimaneutral i 2040. Det er en stor opgave med en stor kontaktflade og mange faglige temaer og bolde i luften.

Nyborg Kommune, Klimateam søger hurtigst muligt en kommunikationskonsulent. Stillingen er på 30 timer ugentligt.

Kan du udvikle og eksekvere god kommunikation, skabe opmærksomhed og få ørenlyd, er selvstarter, kan drive og koordinere, samarbejde på tværs, har overblik og kan skabe engagement – så er det måske dig, vi søger.

Om jobbet
Som vores grønne kommunikationskollega bliver du en central figur i vores klimateam på fire kolleger. Sammen er vi ansvarlige for at udvikle og gennemføre kommunens klimaindsatser og klimatilpasning. Vi er placeret i gruppen Klima, Plan og Natur og vores opgaver spænder bredt; vi udvikler og faciliterer projekter, søger funding og giver faglig sparring om klimatiltag, vi udarbejder politiske sager, vi kommunikerer om klimaplanen og deltager i partnerskaber og netværk.

Dine opgaver
Du får ansvaret for at udvikle og implementere alle former for kommunikation, der skaber opmærksomhed, flytter holdninger og adfærd og understøtter vores klimamål.

Du:

  • udvikler, planlægger og eksekverer klimaplanens kommunikationsstrategi og -plan
  • udvikler og gennemfører kommunikationskampagner
  • sikrer konsistens, sammenhæng og klarhed i intern og ekstern kommunikation af klimaindsatser
  • producerer målrettet indhold til sociale medier, web og presse
  • bidrager til udvikling af nye projekter og sager inden for klimaområdet
  • deltager i relevante netværk og arbejdsgrupper, internt og eksternt
  • sparrer og rådgiver kolleger og ledelse

Vi søger
Vi søger en erfaren kommunikationskollega, der brænder for at være en aktiv del af den grønne omstilling. Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation/journalistik/marketing eller lignende, kombineret med konkret erfaring med hele kommunikationspaletten, projektledelse og implementering af forandringer i organisationer. Vi lægger vægt på, at du:

  • har strategisk blik for indsatsen, organisationen og samarbejdspartnere
  • har gode kommunikationsevner, skriftligt og mundtligt, og har evnen til at tænke kommunikation på skrift, visuelt, i video, lyd og i byrum
  • har indsigt i grøn omstilling, fra kommune eller organisation
  • arbejder målrettet, selvstændigt og har evnen til at indgå som en del af et team
  • har erfaring fra en politisk styret organisation
  • er selvstarter, proaktiv med energi og god til at bevare overblikket i en kompleks hverdag med mange opgaver

Vi tilbyder:

  • god mulighed for at præge dine opgaver og din hverdag
  • et arbejdsmiljø fuld af energi og virkelyst, høj faglighed, hvor (kompetence)udvikling, samarbejde og trivsel er i centrum, og vi er fælles om at skabe resultater
  • fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • et meningsfuldt arbejde i en organisation med stærke politiske ambitioner på klima og bæredygtighed

Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist 11. oktober 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43
Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte leder Pernille Bech på tlf.: 2042 6793 eller via mail til [email protected].

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Afdeling: Plan og natur

Ansøgningsfrist: 11 October 2024

Placering: Nørrevoldgade 9, 5800, Nyborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nyborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nyborg Kommune

Torvet 1, 5800 Nyborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2651402//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.