Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at formidle forskning, der former fremtidens bæredygtige byer?

Foreningen BLOXHUB



Vil du være med til at formidle forskning, der former fremtidens bæredygtige byer?
Bliv kommunikationskonsulent hos BLOXHUB – et hurtigt voksende internationalt community for bæredygtig byudvikling – og sæt dit præg på den grønne omstilling.

Som kommunikatør vil du spille en vigtig rolle i vores Applied Science Forum, som fungerer som brobygger mellem forskning og branche. Vi satser stort på dette område, og du vil være med til at formidle resultater og indsigter fra bl.a. vores erhvervs-ph.d.-netværk, der hjælper branchen med at integrere den nyeste forskning i deres arbejde. En vigtig del af dit arbejde vil være at skabe engagement omkring forskningsbaserede løsninger, mobilisere deltagere til events, og formidle spændende historier.

Derudover vil du arbejde med netværkskommunikation og stakeholderpleje. Dette indebærer tæt dialog og opfølgning med centrale aktører i BLOXHUBs netværk, herunder forskere, brancheeksperter og samarbejdspartnere, for at sikre stærke relationer og effektfuldt samarbejde.

Du skal være dygtig til at skrive på både dansk og engelsk, være opsøgende og kunne vinkle de gode historier til vores egne kanaler og til medier, samt have erfaring med digital formidling. Du har et taktisk gen, der kan vælge det rigtige format og den rigtige kanal til den gode historie.

Arbejdsopgaverne omfatter:

  • Kommunikationsunderstøttelse til primært vores Science Forum og BLOXHUB generelt.
  • Udarbejdelse af artikler, interviews og produktioner til egne kanaler.
  • Bidrag til kommunikationsplaner, der skaber synlighed blandt de relevante målgrupper.
  • Digital formidling på sociale medier, hjemmesiden og vores digitale medlemsplatform.
  • Udarbejdelse af tekst til brochurer, plakater, invitationer og lignende.
  • Eksponering af BLOXHUBs community, medlemmernes samarbejder og de resultater, der skabes herigennem.
  • Stakeholderpleje for at styrke relationerne i BLOXHUBs netværk.

Vi søger en person, der:

  • Har en kommunikationsmæssig baggrund med minimum 7 års erfaring.
  • Meget gerne erfaring fra arkitektur, byggeri eller byudvikling.
  • Kan formidle kompliceret akademisk viden om bæredygtige løsninger på en skarp og let forståelig måde.
  • Har erfaring med pressearbejde, herunder pressemeddelelser og pitches.
  • Har erfaring med projektledelse af kommunikationsformater.
  • Har flair for at skabe og pleje stærke netværksrelationer.

Hvem er vi?
BLOXHUB er en nordisk innovationshub, der blev stiftet i 2016 og har til formål at understøtte innovation og partnerskaber inden for bæredygtig byudvikling både nationalt og internationalt. Vi har omkring 380 medlemsvirksomheder og driver samtidig et kontorfællesskab i BLOX i hjertet af København. Vores primære medlemsmålgruppe er arkitekter, ingeniører, tech-folk, materialeudviklere, bygherrer og andre, som arbejder med at skabe gode, grønne løsninger til fremtidens byer.

BLOXHUB har p.t. ca. 30 fastansatte medarbejdere og er en uformel arbejdsplads med en flad organisation og et hurtigt tempo. Vi er en ung organisation i udvikling, og der er gode muligheder for at være med til at forme og præge projekter. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der bl.a. tilbyder mulighed for hjemmearbejdsdage, når opgaverne tillader det.

____

Arbejdsstedet er BLOXHUB, Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København.

Spørgsmål kan rettes til Chief Communication Officer Ann-Britt Elvin Andersen på mail: [email protected]

Ansøgning: Send en kort ansøgning og CV med titlen “Forskningskommunikatør” senest den 6. Januar 2025 til Chief Communication Officer Ann-Britt Elvin Andersen på [email protected].

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Foreningen BLOXHUB



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Foreningen BLOXHUB

Bryghuspladsen 8, 1473 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 6 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2651550//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.