Få opslag som dette inden alle andre

Områdechef til Statens It

Statens It



I Statens It ønsker vi at måle os med de bedste i branchen i forhold til de services, vi leverer til vores kunder. Og vores Center for Services, der består af knap 150 dygtige medarbejdere fordelt på ni teams, arbejder hver dag for, at vi lykkes med den mission.

Vi søger netop nu en områdechef, der vil stå i spidsen for Center for Services. Vi leder efter dig, der har store ambitioner på både centeret og Statens Its vegne, og som har lyst til at sætte retning for og videreudvikle et velfungerende center.

Om stillingen
Center for Services har to områdechefer, og sammen med din chefkollega bliver du overordnet ansvarlig for de services og leverancer, centeret leverer til Statens Its kunder.

Målet er, at alle kunder oplever høj tilfredsfredshed med Statens It på tværs af alle typer af services og leverancer.

I samarbejde med centerets teamledere og medarbejdere skal du derfor sikre effektive processer og driftssikre services til gavn for vores ca. 42.000 brugere.

Center for Services dækker den samlede leverancekæde bag den statslige it-arbejdsplads, som vi i Statens It tilbyder vores kunder - herunder platformservices, desktopservices og applikationsservices. Centerets teams arbejder blandt andet med følgende områder:

  • Onsite-support
  • Service Request Management
  • Client Management
  • Brugeradministration
  • Identity & Access Management
  • Kundeapplikationer
  • Unified Communication

Om dig
Som områdechef i Center for Services skal du i tæt samarbejde med dine teamledere og din chefkollega være med til at udvikle nye services og optimere eksisterende services.

Vi lægger vægt på, at du er en erfaren leder med god en forretningsforståelse og et indgående kendskab til alle facetter af it-drift. Du har samtidig indsigt i, hvordan hverdagen fungerer i politisk styrede organisationer, og du kan samarbejde på tværs i en organisation med mange snitflader.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at lede ledere, og vi forventer, at du som leder er tydelig og god til at uddelegere ansvar, men du har også en veludviklet fornemmelse for, hvornår opgaverne kræver din støtte og opmærksomhed.

Du går langt for at finde gode løsninger, der imødekommer vores kunders forretningsmæssige ønsker og behov, samtidig med at du står på mål for en stabil, sikker og effektiv it-drift.

Om os
I Statens It leverer vi it-drift, -services og -projekter til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner. I alt servicerer vi over 42.000 brugere på tværs af 25 ministerområder.

Vi er ca. 600 medarbejdere, der arbejder for høj tilfredshed blandt alle vores kunder og brugere gennem stabil drift, høj sikkerhed og pålidelige projekter. Samtidigt arbejder vi for, at vores it-leverancer er så klimavenlige og bæredygtige som muligt.

Statens It har hovedkvarter i Ballerup samt afdelinger i Aarhus og Sønderborg. Dit arbejdssted vil være i Ballerup.

Vi ønsker at tiltrække og fastholde dygtige it-medarbejdere og tilbyder en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering. Omgangstonen er uformel, og arbejdsmiljøet er præget af høj aktivitet og fagligt samspil.

Du kan læse meget mere om os på vores hjemmeside www.statens-it.dk.

Ansættelsesvilkår
Som områdechef i Center for Services refererer du til vicedirektør i Statens It, Charlotte Nielsen.

Stillingen er klassificeret i lønramme 37. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter principperne og rammerne i rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1. Stillingen kan besættes på åremål efter overenskomstvilkår.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes via PET og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Charlotte Nielsen på telefon 72 31 12 13 eller områdechef i Center for Services Mads Pilgaard Blak på telefon 72 31 12 93.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 4. oktober 2024.

Hvis du er tjenestemand, skal din ansøgning stiles til kongen.

Samtaleforløbet vil bestå af to samtalerunder. Mellem de to samtalerunder gennemføres endvidere et testforløb. Vi forventer at holde samtaler løbende, og vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen snarest muligt og senest den 1. december 2024.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Lautruphøj 2, Ballerup

Lokation: Ballerup

Ansøgningsfrist: 04 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Statens It



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Statens It

Lautruphøj 2, 2750 Ballerup

Statens It er sat i verden for at levere bedre, billigere og mere sikker it-drift og service til den danske stat

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2651603//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.