Få opslag som dette inden alle andre

Beskæftigelseskonsulenter søges til Falck Quick Care

Falck Danmark A/S



Beskæftigelseskonsulenter søges til Falck Quick Care

Motiveres du af at hjælpe andre godt videre i deres arbejdsliv og ønsker du et job hvor du dagligt gør en forskel for andre, så se her...

Om jobbet

Vi søger til vores nye afdeling i København resultatorienterede og kommunikative stærke beskæftigelseskonsulenter, der har erfaring med jobrådgivning, etablering af ordinære job, løntilskud og lønnede timer. Din erfaring kan du have fra anden aktørbranchen, et rekrutteringsbureau, jobcenter eller lignende.

Som beskæftigelseskonsulent er du ansvarlig for borgernes beskæftigelsesrettede forløb og skal derfor kunne håndtere en bred vifte af arbejdsopgaver centreret omkring at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet. Din primære opgave vil være ugentlige individuelle samtaler samt skabe og etablere jobåbninger til borgerne i samarbejde med de private og offentlige virksomheder i og uden for Falck Quick Cares virksomhedsnetværk.

Jobbet forudsætter, at du kan kommunikere klart og tydeligt både med virksomheder, borgere og sagsbehandlerne på jobcenteret samt producere skriftlige rapporter. Mange af de borgere, som du skal arbejde med, har behov for en ny- eller re-orientering i forhold til arbejdsmarkedet bredt set. Du skal derfor være resultatorienteret og være drevet af at ville hjælpe mennesker tilbage i arbejde. For at lykkes i jobbet, er det vigtigt, at du tør tage ansvar, kan planlægge din egen arbejdsdag og kan arbejde selvstændigt uden at miste blikket for, at vi kun skaber langvarige og holdbare resultater, hvis vi også arbejder sammen som et team.

Dine opgaver består bl.a. i at:

  • Afholde motiverende og jobskabende samtaler med borgere, herunder formidle bæredygtige jobs
  • Opsøge både private og offentlige virksomheder ift. at etablere virksomhedspraktikker, lønnede timer og ordinære jobs
  • Etablere og følge op på korte og længere praktikforløb med jobsigte
  • Sikre progression og udvikling i de forløb, som du er ansvarlig for
  • Samarbejde med afdelingens fysioterapeuter og psykologer ift. træning, mestringsforløb/undervisning m.m.
  • Evt. varetagelse af beskæftigelsesrettede undervisning
  • Samarbejde og kommunikere med sagsbehandlere på det lokale jobcenter
  • Producere skriftlige rapporter af høj kvalitet og faglighed til brug i sagsbehandlingen

Vi tilbyder:

  • Udviklingsmuligheder gennem Falck Academy
  • Et stort ansvar over egne arbejdsopgaver
  • En arbejdsplads med dedikeret og dygtige kollegaer og et stærkt socialt sammenhold
  • Fleksible og gode arbejdsvilkår bl.a. med sundhedsordning
  • Løn efter kompetencer

Om dig Vi søger dig der har:

  • Erfaring i etablering af ordinære jobs, lønnede timer, virksomhedspraktik
  • Erfaring fra beskæftigelsesområdet og arbejdet med borgere længere fra arbejdsmarkedet
  • Naturlig evne til at skabe et virksomhedsnetværk
  • Lysten og kompetencerne til at motivere mennesker
  • Evt. undervisningserfaring
  • Evnen og lysten til at udarbejde skriftlige rapporter af høj kvalitet
  • Gode IT-kundskaber

Du skal være villig til at bruge egen bil i jobbet og du skal ved ansættelsen kunne fremvise en ren straffeattest.

Om os

Falck Quick Care er en enhed under Falck Healthcare A/S, der leverer beskæftigelsesrettede ydelser til landets jobcentre og kommuner. Vores indsatser har til formål at skabe de bedst mulige vilkår for at påbegynde, fastholde eller genplacere borgere på arbejdsmarkedet. Dette opnås gennem et beskæftigelsesrettet interventionsforløb, hvor borgeren er i centrum og indsatsen er individuel og fleksibelt tilrettelagt. Vi ønsker at være jobcentrenes foretrukne samarbejdspartner inden for beskæftigelsessektoren, og udvikler konstant tværfaglige og evidensbaserede indsatser i samspil med borgere og samarbejdskommuner. Du kan læse mere om virksomheden på https://www.falckhealthcare.dk/beskaeftigelse/

Er du interesseret?
Vi læser ansøgninger løbende, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV så hurtigt som muligt.
Ansøgningsfristen er d. 20/10/2024 kl. 23.59.

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte
Driftschef Lars Kjær Rasmussen
Mail: [email protected]
Telefonnr.: 29107783

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist:
20/10/2024

Lokation:
København

Adresse:
København
Denmark

Følg Falck:

Careers with real life impact
I Falck skaber du en karriere hos en global udbyder af beredskabs- og sundhedsydelser, hvor du får mulighed for at udvikle, lære og avancere på tværs af stillinger og markeder.

Globalt er vi 25.000 højt kvalificerede fagfolk. Vi går hver dag på arbejde med løftet om at være der, når du har brug for os og er kendetegnet ved et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø. Vi omsætter omsorg til handling, lige fra forebyggelse til behandling og i kritiske situationer. Vi gør en forskel og hjælper med at opbygge sunde fællesskaber og udvikle sikre arbejdspladser.

Mennesker er kernen i enhver handling

Gennem vores forskellige ydelser indenfor beredskab og sundhed har vi gjort det til vores ansvar at hjælpe endnu flere mennesker i hele verden med at leve et sundere liv. Vi udforsker konstant nye teknologier og forbedrer vores services. Vi stræber efter at møde nye udfordringer, og vi sikrer flere mennesker adgang til sikkerhed og sundhed hver dag. Med vores mål om at fremme bæredygtig sundhed for at imødekomme menneskers skiftende behov kombinerer vi vores færdigheder, erfaring og innovation for at hjælpe mennesker, når de har brug for os.

Vi ved, at de individuelle forskelle, som vi hver især medbringer til Falck, er nøglen til succes. Derfor opfordrer vi alle - uanset baggrund, færdigheder og personlighed - til at søge en stilling hos os.

Do you want a career with real life impact?

Location:
Falck-Center CPH, Sydhavnsgade 18, 2450 København SV, DK

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Falck Danmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Falck Danmark A/S

Sydhavnsgade 18, 2450 København SV

I mere end et århundrede har det været Falcks opgave at hjælpe mennesker i nød. At komme forulykkede og nødstedte til undsætning. At rehabilitere mennesker efter sygdom. At forebygge og afværge ulykker. Med andre ord; Falcks væsentligste opgave har altid og er stadig at skabe tryghed for borgerne ved hurtigt, kompetent og handlekraftigt at træde hjælpende til.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2651979//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.