Få opslag som dette inden alle andre

Frisk ingeniør til Forsvarets nye F-35A kampfly i Fort Worth USA

Forsvaret



Har du interesse for flyteknologi og kampfly? Er du interesseret i et ansvarsfuldt job af teknisk karakter? Er du åben for en til tider travl og varieret hverdag i et internationalt miljø, hvor du vil opleve et spændende og højt fagligt niveau?

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-styrelse (FMI) søger en ingeniør til varetagelse af opgaven som teknisk forbindelsesled i USA mellem F-35 producenten, det internationale F-35 programkontor, de operative brugere og FMI i samarbejde med en dansk ingeniør, som er udstationeret i Fort Worth, Texas.

Om os
Nyt Kampfly Program er en programorganisation i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som gennemfører anskaffelse, indfasning og drift af nye kampfly til Danmark. Der er tale om den hidtil største materielinvestering til Forsvaret og en anskaffelse af stor betydning for Danmark. Heraf følger naturligvis stor bevågenhed. I Nyt Kampfly Program stiller vi derfor meget høje krav til os selv og hinanden.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har i øjeblikket udstationeret repræsentanter i F-35 programkontoret i Washington D.C i USA. F-35 programkontoret er det internationale programkontor, som har til opgave at forestå anskaffelse, drift og videreudvikling af F-35 Joint Strike Fighter kampflyet til USA, internationale partnere og andre F-35 købere. F-35 programkontoret har ca. 2.200 ansatte, heraf ca. 160 fra de internationale partnerlande. En del af disse medarbejdere er stationeret andre
steder i USA (Eksempelvis Fort Worth (Texas) og Dayton (Ohio)).

Om stillingen
Der er tale om en stilling i F-35 programmets driftsstruktur placeret i Fort Worth, Texas, hvor der skal udføres teknisk sagsbehandling og løsning af materieltekniske problemstillinger på et højt fagligt niveau.

Du vil få et ansvarsfuldt job i en travl og varieret hverdag i et internationalt miljø, hvor du skal varetage specifikke opgaver i relation til drift, vedligeholdelse og løsning af specifikke tekniske problemstillinger. Endvidere indgår du i den samlede danske tekniske organisation, som bl.a. varetager det nationale ansvar for den indledende og vedvarende luftdygtighed samt håndterer tekniske problemstillinger, når disse opstår – nogen gange med kort varsel. Den danske F-35 organisation består af medarbejdere i Arizona, Texas, Ohio, Virginia i USA samt i Danmark.

Du indgår et internationalt team sammen med den danske ingeniør, som er udstationeret i Fort Worth. Det internationale team inklusiv de danske medarbejdere varetager teknisk sagsbehandling af flyets systemer og flyets struktur i koordination med den danske F-35 kampflyorganisation. Udstationeringen begynder forventeligt 1. juli 2025, og forud for udstationeringen kan der evt. gennemføres et nationalt oplæringsforløb.

Om dig
Du er uddannet ingeniør og har erfaring fra arbejdet med fly. Det er en fordel hvis du har interesse for kampfly samt et kendskab til internationale standarder for produktion og drift af fly (eks. EMAR part 21 og/eller MIL-HDBK-516 samt EMAR part M & 145) og gerne kendskab til F-35 flyets opbygning og undersystemer. Endvidere vil du skulle kunne opnå en formel luftdygtighedsmæssig godkendelse. Du besidder evnen til effektivt at anvende IT-systemer, heriblandt MS Office.

Det er væsentligt, at du arbejder ansvarligt, er initiativrig og har gode analytiske evner samt er god til at skabe relationer på tværs af kulturer og faggrænser. I en travl hverdag kan du bevare overblikket og arbejde struktureret med komplekse problemstillinger, og du er i stand til at formidle disse i den internationale organisation samt til de rette nationale myndigheder og personer.

Du er god til at kommunikere på tværs af organisationer, og evner at formulere dig forståeligt på skrift og i tale på såvel dansk som engelsk. Du er en motiveret og positiv engageret medarbejder, som med fleksibilitet og åbenhed løser opgaver selvstændigt såvel i teams. En forudsætning for udsendelsen er, at du kan sikkerhedsgodkendes til rette niveau, og det er mest praktisk, at du forud for udsendelsen har bopæl i Danmark.

Indehaveren skal kunne manøvrere på forskellige niveauer i et internationalt miljø, så nødvendige netværk kan etableres og udbygges. Det forventes, at ansøgeren kan samarbejde med folk på tværs af forskellige faglige områder og effektivt skabe relevante professionelle kontakter.

Vi kan tilbyde dig et spændende, uformelt og fagligt højt arbejdsmiljø og et godt kollegialt samarbejde. Efter endt udstationering bør ansøgeren være forberedt på, at den opnåede F-35 indsigt søges anvendt i den nationale F-35 driftsstruktur efter dialog med ansøgeren.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante forhandlingsberettigede organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pensionsordning

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Du bliver udstationeret under den gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. Du finder mere information i FPSBST 566-2, som omhandler forhold under udstationering, herunder bl.a. ægtefællepension og hjemflytningstillæg.

Derudover er det muligt at forhandle individuelle tillæg.

Se mere om vilkårene for udstationering på HR-portalen på FIIN.

Forud for tiltrædelse skal du opfylde flg. forudsætninger:
- Bestået forsvarets fysiske basiskrav,
- Være helbredsgodkendt til status operativ (helbred og tænder),
- Bestået sprogtest i engelsk til SLP 3-3-3-3 ved Forsvarsakademiet.
- Sikkerhedsgodkendt til NATO SECRET.
De enkelte Q’er vil blive fornyet løbende under udstationeringen.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. juli 2025.
Dit daglige tjenestested er Fort Worth, Texas, USA.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Lars Lind Knudsen på tlf. 2560 0489.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse orlogskaptajn Ole Johnny Frederiksen på tlf. 3266 5150.

Ansøgningsfristen er den 10. november 2024.
Samtaler forventes afholdt i uge 47/48.

Du kan søge stillingen via nedenstående link.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup

Lokation: Ballerup, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2652083//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.