Få opslag som dette inden alle andre

Autoriseret psykolog til Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Region Hovedstaden



Er du autoriseret psykolog med et ønske om at behandle børn og unge med selvmordsadfærd samt bidrage til at videreudvikle behandlingstilbuddet? Så er det dig, vi søger som psykolog til Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse og til et meget meningsfuldt arbejde med børn, unge og forældre.

Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse er pr. 1. august 2024 forankret under Psykiatrisk Akutmodtagelse og Akutafsnittet, og der skal opstartes et nyt team i Glostrup.

Akutmodtagelsen modtager børn og unge op til og med 17 år, der har behov for en akut psykiatrisk vurdering og behandling. Akutmodtagelsen henviser en del børn og unge med selvmordsadfærd til et ambulant behandlingsforløb ved Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.

Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse

I Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse arbejder vi for at forebygge selvmord, selvmordsforsøg og anden selvmordsadfærd blandt børn og unge under 18 år.

Vi ser ca. 200 børn og unge årligt, hovedsageligt i alderen 13-17 år, hvor vi foretager psykopatologisk screening, selvmordsrisikovurdering og behandler børn og unge med selvmordsadfærd.

Kompetencecenteret står for undervisningen til nyansatte kollager i BUC i forståelse af selvmordsadfærd, selvmordsrisikovurdering samt behandling ift. selvmordsadfærd. Derudover er der løbende undervisningsopgaver internt og eksternt.

Vi har en del tværsektorielt samarbejde med alle kommunerne i regionen, og så har vi tilknyttet en forskningsansvarlig post doc, som planlægger og faciliterer samarbejdet imellem klinik og forskning.

Kompetencecenteret består af en teamkoordinator og 3 medarbejdere. Derudover har teamet adgang til socialrådgiverkræfter. Vi forventer et kapacitetsløft i forbindelse med afsatte midler til de selvmordsforebyggende klinikker i Danmark, som led i gennemførelsen af en national handlingsplan for selvmordsforebyggelse i 2024.

Din rolle som psykolog
Som psykolog er det den kliniske funktion, der fylder mest i din arbejdsdag. Samtidig er der også mulighed for at varetage andre opgaver f.eks. undervisningsopgaver både i BUC og kommuner, udvikling af behandling samt samarbejde inden for det selvmordsforebyggende område bl.a. med den forskningsansvarlige post doc.

Eksempler på dine opgaver:

  • Indledende vurderinger, hvor der er fokus på screening og vurdering af selvmordadfærd, psykosociale omstændigheder samt psykopatologisk screening af henviste børn og unge.
  • Behandling bestående af samtaler med børn, unge og forældre, psykoedukation til forældre i gruppe, ved behov afholdelse af netværksmøder og kontakt til ungerådgivere.
  • Ved behov udredningsopgaver ift. psykopatologi.
  • Undervise i selvmordsforebyggelse og rådgive interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Varetage Kompetencecenterets telefonrådgivning, hvor fagpersoner, børn/unge og familier kan ringe ind og få vejledning.

Du indgår i udviklingen af Kompetencecenterets behandlingstilbud og kapacitetsløft og har et tæt samarbejde med forskning knyttet til Kompetencecenteret.

Du deltager i teammøder og teamsupervision samt diverse møder og konferencer med samarbejdspartnere inden for feltet.

Derudover vil der være mulighed for supervisionsopgaver og andre psykologfaglige opgaver i BUC.

Vi tilbyder dig
Du vil få oplæring i og opnå erfaring med:

  • selvmordsforebyggelse i BUC, regionalt, tværregionalt og nationalt
  • selvmordsforebyggende behandling – individuelle samtaler med børn og unge, forældresamtaler, psykoedukation til forældregruppe mv.
  • undervisning i selvmordsforebyggelse i BUC (til ambulatorie personale, til døgnpersonale og til læger i vagt) og eksternt til kommunale samarbejdspartnere fx videns-personer i Københavns Kommune og Frederiksberg kommune.

Du opnår også erfaring med tæt teamsamarbejde, udviklingsopgaver og samarbejde med forskning.

Du bliver en del af et team:

  • med en højt specialiseret funktion, hvor du vil få en spændende og meningsfuld hverdag med alsidige opgaver.
  • hvor der er fokus på oplæring, tæt samarbejde og sparring med kollegaer samt supervision.
  • hvor arbejdet er tilrettelagt på baggrund af et tværfagligt fundament.
  • der er udviklingsorienteret og forskningsrettet.
  • der bidrager med undervisning og sparring til øvrige afsnit og kollegaer omkring de selvmordsforebyggende tiltag og behandling.

Du bliver en del af et center:

  • hvor der arbejdes med forbedringskultur og grundlæggende værdier som tillid, retfærdighed og gennemsigtighed.
  • som tilbyder et grundigt introduktionsprogram.
  • som tilbyder muligheder for faglig og personlig udvikling.

med en stor psykologfaggruppe og månedlige faggruppemøder.

Vores forventninger
Du er autoriseret psykolog og er en erfaren behandler med baggrund i børne- og ungdomspsykiatri, voksenpsykiatri eller anden relevant erfaring med børn, unge og deres familier. Du har erfaring med terapi og psykoedukation – individuelt og i grupper og med inddragelse af forældre, familie, og netværk.

Du har undervisningserfaring, og du har lyst til at blive oplært i og undervise i selvmordsforebyggelse internt og eksternt.

Du kan navigere i subakutte og komplekse situationer, hvor du skal selvmordsrisikovurdere et barn/ung og håndtere dette.

Du er god til at arbejde selvstændigt og kan planlægge dit arbejde samtidig med at dine samarbejdsevner er gode. Du kan reflektere og arbejde udviklingsorienteret.

Du har gode IT-kompetencer og er bekendt med Sundhedsplatformen.

Ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt. Vi ønsker, at du starter den 1. december 2024 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Kompetencecenteret har åben mandag til fredag i dagtimerne. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udfærdiger dit ansættelsesbrev.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte psykolog og teamkoordinator for Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse (KFS) Louise Harder på [email protected] eller på tlf. 2173 9046 eller afsnitsledende overlæge for B205 Akutafsnit, Akut-team og KFS Helene Grønning på[email protected] eller på tlf. 40 12 98 56.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.

Søg stillingen
Synes du, at ovenstående lyder spændende, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via linket senest den 8. oktober 2024.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 10. oktober 2024.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

​Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 08 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2652238//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.