Få opslag som dette inden alle andre

2-ÅRIG PROJEKTLEDER TIL BO- OG AKTIVITETSTILBUD

Guldborgsund Kommune



Banker dit hjerte for trivsel, sygefraværsarbejde, strategisk udvikling og implementering af de rette værktøjer der kan bidrage med at skubbe organisationen i den rigtige retning? Så har vi måske den stilling du går og drømmer om.

Sænkning af sygefraværet

I Center for Trivsel & Social Indsats bidrager vi til, at Guldborgsund Kommune er et godt sted at leve og bo - også for mennesker i sårbare og svære livssituationer. Det arbejde forudsætter, at medarbejderne trives, og at vi har en effektivt sygefraværshåndtering.

I Bo & Aktivitetstilbud (BOA) står vi overfor en udfordring med et højt sygefravær, der presser trivslen og driften, og i sidste ende påvirker løsningen af vores kerneopgaven. Derfor søger vi lige nu en 2-årige projektleder på 32-37 timer, der aktivt kan gå ind i arbejdet omkring sygefravær, der skal sænkes.

Skab en højere trivsel
Vi står på et solidt grundlag, hvor der allerede findes relevante værktøjer i kommunen som helhed. Men vi har brug for hjælp til at implementere disse i vores hverdag og sætte fokus på, hvordan vi italesætter sygefravær, så vi i sidste ende kan løfte kerneopgaven i fællesskab.

Du vil derfor få en central rolle i at være med til at udvikle og implementere løsninger i tæt samarbejde med de enkelte afdelinger, så de kan arbejde aktivt med sygefraværet.

Udover opgaverne i relation til sygefraværet, vil der også være behov for at understøtte ledergruppen i BOA med den strategiske udvikling af BOA.

BOA har som organisation eksisteret i lidt over 1½ år som et resultat af en sammenlægning af tilbud fra 3 organisationer. Der er behov for at sætte en retning, der er med til i højere grad at skabe et fælles BOA med fokus på de gode løsninger for kerneopgaven ”Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber”.

Du vil derfor få til opgave, at:

  • Styre og koordinere processer i projektet i samarbejde med en arbejdsgruppe (sygefraværskoordination)
  • Sikre den praktiske implementering af projektet i driften sammen med botilbuddenes TRIO’er
  • Sikre fremdrift i projektet
  • Evaluere og rapportere projektets fremskridt og resultater
  • Sammen med lederen af BOA understøtte ledergruppen med udviklingen af BOA i forhold til de handleplaner, der besluttes.

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring som projektleder eller lignende
  • Kan arbejde selvstændigt og holde overblik over igangværende indsatser
  • Er en dygtig formidler og kan kommunikere på tværs af organisationen – mundtligt som skriftligt
  • Har arbejdet med understøttelse af ledere i forhold til strategisk udvikling.

Vi kan tilbyde dig:

  • Tidsbegrænset stilling på 32-37 timer i 2 år, med eventuel mulighed for forlængelse
  • At blive en del af et stærkt fagligt fællesskab i et center, hvor der er højt til loftet og de sociale hjerter banker i takt med dine kollegaer, som alle brænder for kerneopgaven
  • Fleksible arbejdsdage/arbejdstilrettelæggelse og en høj grad af tillidskultur
  • Ledelse, der vægter dialog, inddragelse og anerkendelse højt.
  • Mulighed for at spare med konsulentteamet forankret centralt i Center for Trivsel & Social Indsats

Sammen bidrager til løsning af kerneopgaven
BOA er en enhed bestående af 5 botilbud, som alle vil være omfattet af projektet. Botilbuddene arbejder med borgere der har udviklingshæmning, demens, hjerneskade, autisme, svær psykiatrisk lidelse mm. BOA er en del af Center for Trivsel & Social Indsats, hvor vi arbejder med udgangspunkt i vi er fælles strategien, som du kan læse mere om her www.vierfaelles.dk. Vi løser kerneopgaven i fællesskab.

Er du interesseret?
Hvis du vil høre mere om stillingen er du meget velkommen til at ringe til leder Flemming Nielsen,
mobil 2518 0627 eller mail [email protected].

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på 32-37 timer og du har mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag, så du får en god balance mellem arbejde og fritid. Ved ansættelse indhentes straffeattest. Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil vi indhente referencer efter forudgående aftale med dig.

Er du klar til at sende en ansøgning?
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV senest den 20. oktober 2024. Samtaler gennemføres den 25. oktober 2024. Vi vil rigtigt gerne have, at du kan starte hos os hurtigst muligt - senest den 01. december 2024.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Afdeling: Bo & Aktivitetstilbud Guldborgsund

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Niels Hemmingsensvej, 6, 4800, Nykøbing Falster

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Guldborgsund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Guldborgsund Kommune

Parkvej 37, 4800 Nykøbing F

Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2652262//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.