Få opslag som dette inden alle andre

Job: Generalsekretær til De grønne pigespejderes sekretariat

De grønne pigespejdere



Vi søger en ny generalsekretær til De grønne pigespejderes sekretariat, som er “edderkoppen” i et spind af projekter, aktiviteter, engagement af frivillige og repræsentation af det værdisæt, spejderkorpset bygger på.

Generalsekretæren vil, sammen med hovedbestyrelsen, blive en nøglespiller i at sætte en klar retning og strategi for korpsets fremtidige virke og at eksekvere sammen godt 4.000 medlemmer og engagerede frivillige fordelt på 120 lokalgrupper. Vi ved, at der ikke er tale om en “normal” lederstilling – men en rolle med stor frihed og indflydelse, samarbejde med passionerede og formålsdrevne mennesker, et godt formål om at skabe fællesskab og udvikle unge mennesker samt mulighed for at blive direktør for en organisation med mange og alsidige aktiviteter.

De grønne pigespejderes sekretariat har til huse på Holmen i København, hvor de deler hus med bl.a. Det Danske Spejderkorps og paraplyorganisationen SPEJDERNE. Der vil være direkte rapportering til hovedbestyrelsen og ledelse af en organisation med 5 fuldtidsansatte, 1 deltidsansat og 7 studentermedhjælpere.

Formålet
Det er ikke bare opgaverne, vi forsøger at “sælge” med dette opslag, da det i lige så høj grad handler om formål, værdier og lyst til at bruge din alsidige erfaring i en ny kontekst. Det vil sikkert overraske, men De grønne pigespejdere er involveret i mange indsatser, som strækker ud over ugentlige spejdermøder. Her kan nævnes projekter såsom SciencePirater, Børnene tilbage i fællesskabet, Spejd med pigerne, Den lille spejderuge, og andet, som eksempler på, hvor bredt spejderkorpset arbejder.

De grønne pigespejdere er en frivillig forening båret af engagerede kræfter. Hver eneste uge året rundt sørger frivillige ledere for at give pigespejdere udfordrende og uforglemmelige oplevelser. De lokale grupper er repræsenteret i en regionsledelse. Derudover har de en frivillig hovedbestyrelse, en række teams og arbejdsgrupper, som arbejder med nationale indsatser og aktiviteter.

Jobbet
Som generalsekretær vil du blive ansvarlig for en bred række af opgaver, som kun kan løses gennem et tæt samarbejde med medarbejdere, frivillige og partnere. Alle bidrager til, at De grønne pigespejdere kan præsentere sig som en velfungerende organisation med en sund økonomi, hvor pengene kanaliseres ud i værdiskabende aktiviteter. I rollen vil ca. 70% af tiden blive brugt på ledelse, administration og økonomiopfølgning i form af daglig drift, budgetter og støtte til frivillige og lokale grupper. Ledelsesopgaven vil bl.a. fokusere på at skabe rammer for, at dine medarbejdere kan arbejde selvstændigt og levere deres bidrag til de projekter, som en del af deres tid er øremærket til. Af opgaver kan vi bl.a. nævne:

  • Sammen med bestyrelse at sætte retning, definere strategi og sikre drift.
  • Organisationsudvikling igennem at sikre ledelse, klare beslutningsveje og samarbejdsformer.
  • Repræsentere De grønne pigespejdere overfor frivillige, myndigheder, ambassadører og partnerskaber, m.fl.
  • Gennem synlighed og kommunikation forankre De grønne pigespejdere i relevante dele af befolkningens bevidsthed for derigennem at sikre medlemmer, frivillige og partnerskaber.
  • Lede, motivere, inspirere, supportere og udfordre medarbejderne – og de frivillige.
  • Budgetopfølgning og allokering, heriblandt tæt dialog med frivillige omkring prioritering af fokusområder.
  • Sikre balance mellem et socialt ansvar og en kommerciel bundlinje, hvor aktiviteter skal være selvfinansierende, eller hvor overskud skal bruges til at styrke korpset.

Profilen
Vi forestiller os, at du er en udadvendt og overbevisende formidler, der evner at skabe engagement og opbakning. Du skal have overblik og kunne lede nationale indsatser. Det betyder, at du er en stærk relationsskaber på alle niveauer – fra medlemmet, den frivillige, medlemmer af bestyrelsen, ansatte til eksterne partnerskaber. Som person tager du ansvar, og du kan derfor sætte retning, drive ambitioner og gå forrest.

Gennem din ledelse viser du tillid til og skaber rum for andre til at tage ansvar og præstere, og som menneske kan du rumme forskelligheder, udstråler du troværdighed og åbenhed og viser integritet og moral, som inspirerer omgivelserne til at følge dig. Dertil har du naturligvis et stærkt samfundsmæssigt engagement og en bred interesse i sociale forhold. Udover at være passioneret og have en indre motivation for det, du giver dig i kast med, har du også nogle faglige kvalifikationer såsom:

  • Relevant akademisk uddannelse, for eksempel inden for det kommunikative, sociale eller politiske område.
  • Gerne erfaring fra et sekretariat i en NGO, en forening eller en interesseorganisation, og evt. hvor børn og unge har repræsenteret et fagområde.
  • Ledelseserfaring og med lyst til at drive et mindre team ved siden af operative opgaver.
  • Erfaring med at arbejde med frivillige, og du har måske også selv været / er frivillig.
  • Erfaring med udvikling af partnerskaber, relationer o.a.
  • Strategisk erfaring og vant til at definere, implementere og drive strategier – og i forlængelse heraf at drive forandringsledelse på organisationsniveau og blandt medarbejdere og frivillige.
  • Forståelse for at udvikle eksternt brand og omdømme samtidig med at skabe intern forankring og motivation.
  • Flydende til dansk, i skrift og tale, og med et godt niveau i engelsk.

Kontaktinformation
For mere information er du velkommen til at kontakte Managing Partner Camilla Svendsen eller Assignment Manager Isabel Mørkeberg på telefon 7027 773. Alternativt send en mail til [email protected] eller [email protected]. Du er også velkommen til at række ud til formand for hovedbestyrelsen Leah Porse Rasmussen via mail til [email protected].

Vi vil meget gerne modtage dit cv og eventuelle ansøgning senest ved udgangen af den 15. oktober. Vi ser på ansøgningerne løbende.

Om De grønne pigespejdere
De grønne pigespejdere er et spejderkorps kun for piger og kvinder. De grønne pigespejderes formål er at drive spejderarbejde i overensstemmelse med den internationale pigespejderbevægelses idé og med afsæt i folkekirkens budskaber og værdier. Der er godt 4.000 medlemmer fordelt på 120 lokale grupper på tværs af Danmark, og spejderkorpset har mere end 100 års erfaring med at lave udfordrende aktiviteter i naturen for piger. I øjeblikket arbejder De grønne pigespejdere med deres PigespejderFokus: PigespejderExplorer, hvor de sætter fokus på pigers trivsel og udeliv. Gennem udfordrende aktiviteter i naturen giver de piger frirum i et aktivt og bæredygtigt fællesskab.

Aktiviteterne er målrettet til at få hver enkel pige til at turde mere, også at lave fejl, og at få gåpåmod på livet. Der arbejdes med visionen om, at “Vi giver piger mod, og vi sætter verden i bevægelse” og med missionen om, at “gøre piger og kvinder i stand til at udvikle og udnytte deres fulde potentiale’”

De grønne pigespejderes aktiviteter muliggøres primært af kontingenter og DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) uddeling af Tipsmidler. Derudover er godt 40% af lønmidlerne fondsfinansieret til øremærkede projekter både i regi af De grønne pigespejdere og paraplyorganisationen SPEJDERNE. Der er også et årligt lotteri, hvor indtægterne primært går til lokale initiativer.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos De grønne pigespejdere



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


De grønne pigespejdere

Arsenalvej 10, 1436 København K

De grønne pigespejdere er et spejderkorps kun for piger og kvinder. Vi har 4000 medlemmer fordelt på 120 lokale grupper i hele Danmark. Vi har 100 års erfaring med at lave udfordrende aktiviteter i naturen for piger.

Arbejdspladsen har lige nu 6 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 2 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2652403//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.