Få opslag som dette inden alle andre

Genopslag: Afdelingschef til Departementet for Sundhed – Strategi og Planlægning - Namminersorlutik Oqartussat

Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Genopslag: Afdelingschef til Departementet for Sundhed – Strategi og Planlægning

Afdelingschef til Departementet for Sundhed – Strategi og Planlægning
Har du en sundhedsfaglig baggrund og relevant overbygning, eller har du erfaring fra administrativt niveau inden for sundhedsområdet? Er du en erfaren leder – eller har du ambitioner om at blive det? Vil du være med til at præge sundhedspolitikken og sikre udviklingen af Det Grønlandske Sundhedsvæsen? Så er du måske vores nye afdelingschef for Strategi og Planlægning.

Om afdelingen
Afdelingen for Strategi og Planlægning spiller en central rolle i den sundhedspolitiske planlægning og rådgivning af Naalakkersuisoq for Sundhed. Afdelingen er normeret til 8 medarbejdere, herunder sundhedsfaglige konsulenter, økonomer, koordinatorer og AC-fuldmægtige. Afdelingen arbejder med tre primære områder: sundhed, planlægning og økonomi. Arbejdet i afdelingen omfatter bl.a.:

  • Udarbejdelse af sundhedsfaglige analyser, strategier og redegørelser
  • Politisk betjening, herunder udarbejdelse af pressemeddelelser, høringssvar og borgerhenvendelser
  • Monitorering og evaluering af sundhedspolitikker
  • Sekretariatsbetjening af forskellige råd og udvalg
  • Deltagelse i nationale og internationale faglige råd og udvalg
  • Økonomistyring og budgetopfølgning for sundhedsvæsenet

Om stillingen
Som afdelingschef bliver du ansvarlig for den daglige ledelse af afdelingen og skal sikre, at afdelingens opgaver inden for sundhed, planlægning og økonomi bliver varetaget. Du vil få en central rolle i rådgivningen af Naalakkersuisoq for Sundhed og være med til at implementere sundhedspolitiske mål og strategier. Du indgår i departementets ledelsesgruppe og skal sammen med resten af ledelsesgruppen sikre en god drift og udvikling af departementet som arbejdsplads. Som afdelingschef refererer du til Departementschefen.

Kvalifikationer
Vi søger en afdelingsleder med følgende profil:

  • En relevant akademisk uddannelse, gerne med en sundhedsfaglig baggrund eller erfaring fra administrativt niveau i sundhedssektoren
  • Solid erfaring, helst fra en offentlig eller politisk styret organisation
  • Indsigt i samfundsmæssige forhold, især på det sundhedspolitiske område
  • Gode relationelle kompetencer og erfaring med at samarbejde bredt med forskellige interessenter
  • Dokumenterede resultater fra tidligere ansættelser, herunder evnen til at skabe synlige og konstruktive resultater

Derudover forventer vi, at du:
- Har kendskab til det grønlandske samfund
- Er gerne tresproget – grønlandsk, dansk og engelsk
- Har gode kommunikationskundskaber, mundtlige såvel som skriftlige
- Har flair for koordination, og har interesse i og erfaring med tværfagligt og tværnationalt samarbejde
- Har en løsningsorienteret tilgang
- Arbejder struktureret, er grundig og kvalitetsbevidst, og er god til at overholde frister
- Trives i en travl hverdag med skiftende arbejdsopgaver
- At du har vilje til at gøre en forskel på et arbejdsområde, som har politisk bevågenhed

Vi tilbyder en spændende og selvstændig stillingen indenfor et stort, spændende og udfordrende område. Vi er en travl arbejdsplads med gode kollegaer og uformel omgangstone. Vi er en arbejdsplads med interessante og faglige udfordringer, hvor teamwork og faglig professionalisme vægtes højt. Sundhedssektoren står overfor store forandringer i de kommende år. Du skal derfor forvente løbende ændringer i stillingsindholdet.

Departementet for Sundhed
Departementet for Sundhed er normeret til 19 medarbejdere, som sætter samarbejde og faglighed højt. Departementet er kendetegnet ved et godt kollegaskab, hvor man gerne sparrer og hjælper hinanden. Arbejdsmiljøet er åbent og uformelt – og besidder en kultur, der giver alle mulighed for at bidrage med nytænkning til organisationen samt til løsning af opgaver. Departementet har et tæt samarbejde med ledelsen i det grønlandske sundhedsvæsen og Landslægeembedet.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til departementschef Nike Berthelsen, tlf. +299 346690 , e-mail: [email protected].

Ansøgningsfrist
Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis skal sendes via nedenstående link senest d. 30. september 2024.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er for tiden klassificeret svarende til lønramme 38.

Lønnen med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2022 månedligt kr. 56.910,- og årligt kr. 682.930,- Dertil kommer pension.

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Previous Next

Ansøgningsfrist:
30. september 2024

Kontaktperson:
Nike Berthelsen
+299 34 66 90

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Sundhed

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Departementet for Sundhed
Imaneq 1A 401

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre

Namminersornerullutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik - Økonomi- og Personalestyrelsen Sulisunik Ineriartortitsivik - HR Udvikling< Aqqusinersuaq 5 Postboks 1039, 3900 Nuuk

Naalakkersuisut er Grønlands regering, valgt af Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Naalakkersuisut - regeringen - er ansvarlig for den daglig drift af Grønlands regering. Naalakkersuisut arbejder året rundt. Lederen af Naalakkersuisut kaldes Formanden for Naalakkersuisut, mens de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut kaldes for Medlemmer af Naalakkersuisut.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2652420//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.