Få opslag som dette inden alle andre

Er du pædagogisk og sygeplejefagligt velfunderet og visionær, og vil du gøre en forskel for den kliniske uddannelse af fremtidens sygeplejersker og so

Region Hovedstaden



Så skal du måske lede Team for Uddannelse i Klinisk Sygepleje (TUKS) i Hjertecentret på Rigshospitalet!

Hjertecentret består af fem afdelinger: Afdeling for Hjertesygdomme, Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi, Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling​, Afdeling for Infektionssygdomme og Afdeling for Karkirurgi.​

Hjertecentret er landets største og førende center inden for højt specialiseret behandling og pleje af patienter med alle former for hjerte-, kar-, lunge- og infektionssygdomme. Centrets mål er til stadighed at være den faglige reference, en imødekommende samarbejdspartner, og et højt kvalificeret behandlingssted for patienter med behov for specialiseret behandling og pleje af hjerte-, kar-, lunge- og infektionssygdomme.

Vi ønsker en uddannelsesansvarlig, der driver udviklingen af vores prægraduate uddannelsesmiljø, der er dedikeret og skaber resultater. Du vil få ansvaret for, at den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen og øvrige plejerelevante uddannelser varetages systematisk og på højt fagligt niveau.

Med reference til centrets centervicedirektør og i tæt samarbejde med centrets fem chefsygeplejersker er du ansvarlig for at sætte retning for klinisk uddannelse i centret, herunder synliggørelse af den uddannelsesmæssige opgave.

Du vil som leder af TUKS være ansvarlig for, at vi arbejder systematisk med patientcentreret læring i vidensbaseret praksis med fokus på at understøtte udvikling af professionsidentitet, læring i autentiske rum, transition fra skole til klinisk praksis, kvalitet i vejledning samt udvikling og anvendelse af pædagogiske metoder. Vi sikrer, at vores pædagogiske indsatser er relevante gennem systematisk evaluering, hvor du vil være ansvarlig for, at evalueringsresultaterne bruges formativt.

Du vil være en del af Rigshospitalets netværk af klinisk uddannelsesansvarlige, hvor du er Hjertecentrets repræsentant. Organiseringen af uddannelse på tværs af centrene er under forandring, og du vil få en vigtig rolle i forhold til at medvirke til at sætte retning for, hvordan der kan arbejdes uddannelsesstrategisk for et samlet Rigshospital.

Centrale ansvarsområder

  • Daglig ledelse af TUKS, herunder sparring med klinisk underviser og initiering, facilitering, evaluering og dokumentation af teamets mødefora (drift og udviklingsmøder)
  • Samarbejde med Hjertecentrets sygeplejefaglige ledere om udvikling af den pædagogiske dimension af sygepleje i centret
  • Fordeling af sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, internationale studerende, radiografstuderende og ambulancebehandlerelever til centrets afsnit
  • Strategisk ledelse og udvikling af sygeplejefaglig prægraduat uddannelse i samarbejde med Rigshospitalets øvrige uddannelsesansvarlige og centervicedirektører

Kvalifikation og kompetencer

  • Du har autorisation som sygeplejerske og relevant efteruddannelse, svarende til minimum kandidat- eller masteruddannelse
  • Du har en stærk pædagogisk profil, hvor du på baggrund af dybdegående viden om sygeplejerskeuddannelsen og solid pædagogisk og didaktisk indsigt har visioner for klinisk uddannelse
  • Du har arbejdet systematisk med såvel udvikling som forskning relevant for klinisk uddannelse

Som person er du visionær og kreativ, og du arbejder systematisk med dine og organisationens mål. Du evner at skabe følgeskab, er en god formidler såvel skriftligt som mundtligt og har god organisatorisk forståelse.

For yderligere oplysninger om stillingen eller rekvirering af stilling- og funktionsbeskrivelse kan du kontakte centervicedirektør Inge-Lise Knøfler på 40259624 eller [email protected]

Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2024 eller efter aftale. Arbejdstiden er 37 timer/ugen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 18. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 21. oktober og 2. samtalerunde onsdag den 23. oktober 2024.
Ansøgning sendes via link på denne side.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 18 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2652453//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.