Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Ledelsessekretariatet i Carlsberg Danmark, Valby

Carlsberg Danmark



Studentermedhjælper til Ledelsessekretariatet i Carlsberg Danmark, Valby

Nu er der mulighed for at blive en del af teamet der supporterer ledelsen i Carlsberg Danmark A/S. Vil du arbejde sammen med kolleger, der hver dag sørger for at skabe oplevelser for danskerne med nogle af de største brands på markedet.

Jobbet
Til Carlsberg Danmarks ledelsessekretariat på Valby Bakke søger vi en udadvendt, serviceminded og selvstændig studerende til et studiejob med mange interne og eksterne kontaktflader.

Vi planlægger i fællesskab dit arbejde, så der naturligvis også tages hensyn til dine studier - som udgangspunkt vil studiejobbet være på ca. 10 timer om ugen, men vi fastsætter det præcise tal efter nærmere aftale.

Du skal forvente at timetallet vil være størst hen over festivalperioden, hvor vi har ekstra mange aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at du er åben for forskellige muligheder i forhold til afholdelse af ferieperioder. Du må forvente, at der kan blive tale om hele dage eller 4-5 timers dage – alt efter behov.

Dine ansvarsområder
Du bliver en del af et team der bl.a. består af direktionens to Executive Assistants og et lille kommunikationsteam.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

• Administrative driftsopgaver – kontering, bookinger og håndtering af billetter til vores mange events
• Koordinering af kunderejser og kundearrangementer - i den forbindelse kan der forekomme både weekend og aftenarbejde
• Deltage i planlægningen og afviklingen af salgsmøder og andre interne arrangementer
• Diverse administrative opgaver i vores interne IT-systemer
• Ansvarlig for medarbejder legatet, som løbende udbetaler støtte til relevante aktiviteter
• Ansvarlig for mindre kommunikationsopgaver til hele organisationen

Dine kvalifikationer
Vigtigst er, at du er interesseret i at arbejde i en FMCG virksomhed. Som person har du et stort engagement som gør, at du effektivt griber opgaverne og kan navigere i de mange forskellige forespørgsler, som du vil få i løbet af din arbejdsdag.

Derudover forestiller vi os, at du:
• Du er handlingsorienteret, serviceminded og nysgerrig
• Du formår at fokusere og prioritere i en travl hverdag
• Du arbejder effektivt og har erfaring med hele Microsoft softwarepakken
• Du tager initiativ og er god til at få tingene gjort
• Du er lige påbegyndt din Bachelor eller planlægger at starte på den inden for et år
• Du kan se dig selv udvikle dig i rollen over en længere periode

At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.

Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.

Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.

Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!

Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 40.000 medarbejdere verden over er den fjerdestørste bryggerigruppe i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/

Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Birgitte Mader på 22119391.

Ansøgningsfristen er senest søndag d. 6. oktober.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Carlsberg Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Carlsberg Danmark

Ny Carlsberg Vej 100, 1799 København V

Carlsberg Danmark A/S er et datterselskab til Carlsberg Group, som er den tredje største bryggerigruppe i verden. Carlsberg i Danmark producerer og markedsfører nogle af Danmarks største brands inden for øl, vand og læskedrikke såsom Tuborg, Carlsberg og Coca-Cola.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2652980//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.