Få opslag som dette inden alle andre

Autoriseret psykolog til Bakkehuset, Børne- og Ungdomspsykiatrien, Roskilde - STIME og Selvmordsforebyggelse

Region Sjælland



Er du autoriseret psykolog og kunne du tænke dig at arbejde både med behandling til børn og unge men også undervise og supervisere kommunale medarbejdere. Så er her en unik mulighed for begge dele i Bakkehuset i Region Sjælland
I Børne-ungdomspsykiatrien i Region Sjælland skal vi både tage et fælles ansvar med kommunerne i implementering af STIME som lettilgængeligt behandlingstilbud og styrke indsatsen til selvmordsforebyggelse blandt børn og unge. Vi søger derfor en psykolog der gerne både vil indgå i vores selvmordsforebyggende arbejde ved at have kortere behandlingsforløb med børn, unge og familier, og løfte en vigtig rolle som underviser, supervisor og rådgiver i STIME for kommunale medarbejdere. Vægtningen af arbejdsopgaverne mellem de to funktioner kan du selv have indflydelse på.

Den ene del af stillingen – underviser, supervisor og rådgiver i STIME
STIME er et partnerskab mellem kommunerne og Børne-ungdomspsykiatrien, som skal bidrage til at forebygge psykisk mistrivsel hos børn og unge, så udvikling af egentlige psykiatriske problematikker om muligt kan afværges.

Vi er et lille erfarent STIME-team som nu består af en specialpsykolog, en PPR-psykolog og en speciallæge i psykiatri samt en administrativ medarbejder. I STIME løfter vi opgaven med at uddanne, supervisere og rådgive kommunale medarbejdere i manualiserede behandlingsforløb i fem forskellige spor. De omhandler symptomerne bekymring og tristhed, selvskade, tanker om krop og mad, gentagende tanker og handlinger og uro, uopmærksomhed og impulsivitet. Læs mere om STIME her.

Som psykolog i STIME, skal du have mod på at bruge din psykologfaglige viden til at klæde kommunale medarbejdere på i at løfte behandlingsopgaver. Helt konkret underviser STIME-teamet de kommunale medarbejder i 8 undervisningsblokke hvert halve år. Man underviser altid to og to, og du skal ikke ind over alle blokke. Hvilke du kommer til at have ansvaret for, finder vi sammen ud af med resten af STIME-teamet og vil afhænge af din erfaring og interesser. I halen på alt undervisning skal de kommunale medarbejdere igennem et supervisionsforløb, hvor egen behandling tages op. Dette kan strække sig over et helt år efter uddannelsen og du vil også blive ansvarlig for gennemførelse af egne supervisionshold.

Den anden del af stillingen – Psykolog til behandling for selvmordstanker
Den anden del af stillingen vil i højere grad indeholde kontakt med familier i behandling for selvmordstanker og evt .tidligere suicidal forsøg. Dette arbejde foregår i høj grad på tværs af sektorerne og du kommer til at bidrage med specifik psykologfaglighed i et tæt teamsamarbejde med andre fagligheder i Bakkehusets medarbejderstab.

Implementeringen af den selvmordsforebyggende funktion er kun i opstart og hvis du har lyst, kan du blive involveret i udviklingen. Det drejer sig både om indhold i behandlingsopgaver som ligger i funktionen, men også inddragelse af forældre/pårørende og evt. opstart og facilitering af gruppeforløb.

Hos os i Bakkehuset er der højt til loftet og et godt arbejdsmiljø, hvor vi sammen løfter i flok. Der er mange forskellige professioner ansat, tværfagligheden vægtes højt og udviklingsmulighederne er mange. Vi er et meget kompetent sammensat team, som alle er udviklingsorienterede og som brænder for opgaverne i Bakkehuset med høj faglighed.

Hvad ønsker vi os af dig:

  • At du er autoriseret psykolog meget gerne med erfaring indenfor børne- og ungdomspsykiatri - evt. uddannet specialpsykolog
  • At du har en evne og lyst til at bringe din psykologfaglighed i spil i et velfungerende hus med mange forskellige arbejdsopgaver.
  • At du er udviklingsorienteret både mono- og tværfagligt i det man skal huske sin psykologfaglighed men hele tiden se den i en tværfaglig kontekst
  • At du trives både med at arbejde selvstændigt, i et lille team og i en tværfaglig kontekst
  • At du har erfaring med undervisning og supervision
  • At du har kendskab til og forståelse for den kommunale kontekst

Dine arbejdsopgaver som psykolog hos os:

  • Behandlingsopgaver knyttet til funktion for selvmordsforebyggelse
  • Udvikle og implementere den selvmordsforebyggende indsats i Bakkehus
  • Bringe din psykologviden og viden om børne- og ungdomspsykiatri i spil i undervisning af kommunale medarbejdere på STIME-behandlingsforløb
  • Være ansvarlig for supervisionsgrupper med kommunale STIME-medarbejdere som kan løbe i op til et år efter endt uddannelse
  • Samarbejde med de børne- og ungdomspsykiatriske klinikker i regionen
  • Rådgivning og vejledning til familier og øvrigt netværk
  • Stå for unge- og forældregrupper i tæt sparring med Region Sjællands Ungepanel.

Bakkehuset
Både STIME og Klinik for selvmordsforebyggelse er forankret i Bakkehuset. Bakkehuset startede som et satspuljeprojekt i 2019 og blev permanentgjort i 2022. Siden har det været en integreret enhed i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland.

Bakkehuset tilbyder tværsektorielle forløb til børn og unge der har været i den psykiatriske akutmodtagelsen, men hvor der ikke umiddelbart er behov for en indlæggelse. Enheden kan afdække barnets/den unges samlede situation med henblik på at skabe den mest relevante indsats i et koordineret forløb med eventuelt igangværende handleplaner i kommunen/psykiatrien/almen praksis. Enheden er bemandet af medarbejdere med børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring samt kommunale sagsbehandlere.

Som psykolog i Bakkehuset vil din arbejdstid ligge i hverdagen mellem kl. 8 – 16. Dog kan der forekomme undtagelser. Bakkehuset er åbent i dag- og aftentiden alle ugens syv dage, og der vil derfor ofte være liv i huset, og folk kan arbejde forskudt.

Formålet med enheden er løbende at udvikle og konsolidere erfaringer med indsatser på tværs af kommune og børne- og ungdomspsykiatrien. Dette er bl.a. STIME et godt eksempel på. Ansøgere skal derfor kunne se sig selv i en rolle, hvor man er med til at udvikle faglige rammer og struktur for samarbejdet.

Den behandlingsmæssige indsats i Bakkehuset tager udgangspunkt i en mentaliseringsbaseret netværkstilgang, hvor vi vil arbejde på at styrke integrationen af indsatsen i forhold til komplicerede sager, hvor der både er psykiatriske og sociale problemstillinger.

Vi tilbyder dig

  • En spændende psykolog/ specialpsykolog stilling i en helt unik enhed, hvor du vil møde andre psykologer og hvor Børne og ungdomspsykiatrien i den kliniske hverdag sidder sammen med kollegaer ansat i kommunalt regi.
  • Fleksibel arbejdsplads med plads til hjemmearbejde og indflydelse på egen tilrettelæggelse af arbejdstiden.
  • Mulighed for at bruge din psykologfaglighed og ekspertise i Børne- og ungdomspsykiatri til undervisning og supervision af kommunale medarbejdere
  • En dynamisk og engageret arbejdsplads, hvor vi gør det, der skal til, og gerne tager et ekstra skridt for børnene, de unge og deres familier, så de oplever sig hjulpet videre i deres forløb samt går positivt, engageret og nysgerrigt ind i samarbejdet med kommunerne
  • Deltagelse i centrale udviklingsopgaver, herunder funktion for selvmordsforebyggelse og STIME, hvor der også er nationale aktiviteter.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte chefpsykolog Annette Anbert 20 23 42 82, afsnitsleder Marie Asserhøj, 25 47 05 41 eller oversygeplejerske i Bakkehuset, Pernille K. Lindgren, 51 90 88 17.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist: D. 16. okt. 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 350 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Annette Anbert

Email
[email protected]

Stilling
Chefpsykolog

Telefon
58538005

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Roskilde

QUICKNR.
037351

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
23. september 2024

ANSØGNINGSFRIST
16. oktober 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. december 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2653146//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.