Få opslag som dette inden alle andre

Juridisk kontorchef til Afgifter

Skattestyrelsen



Vil du bidrage til den grønne omstilling, og synes du afgifter spændende. Vi søger en fagligt stærk kontorchef til 14 erfarne og specialiserede medarbejdere, der udgør Skattestyrelsens jura-kontor inden for energi-, miljø og punktafgiftsområdet.

Opgaven kræver fokus på faglighed, styring, trivsel og udvikling
Som kontorchef har du det faglige ansvar for kontorets opgaveløsning. Samtidig har du det daglige ansvar for kontorets personale, økonomi og udvikling samt planlægning, prioritering og styring. Du skal dermed både fungere som drifts- og personaleleder og som faglig sparringspartner for dine medarbejdere indenfor dit område. Du skal sætte retning, sikre målopfyldelse inden for dit eget område og skabe sammenhæng mellem den overordnede strategi og opgaverne i dit kontor.

Din kontaktflade vil spænde bredt internt i Skattestyrelsen, da kontoret er rådgiver for de øvrige forretningsområder. Du kommer – ikke mindst i kraft af den lovkoordinerende funktion – også til at arbejde tæt sammen med Skatteministeriets departement i forhold til det lovforberedende arbejde, ligesom du også vil have en tæt kontakt til relevante styrelser og eksterne organisationer.

Du bliver en del af ledergruppen i Skattefaglig afdeling i Jura i Skattestyrelsen, hvor vi har et tæt samarbejde omkring afdelingens opgaver, drift og den strategiske udvikling.

Indenfor fagområdet har kontoret bl.a. ansvaret for:

  • forberedelse af principielle bindende svar, der afgøres af Skatterådet
  • ministerbetjening og lovforberedende arbejde
  • håndtering af principielle sager i Landsskatteretten og ved domstolene i samarbejde med Kammeradvokaten og Skatteministeriet
  • skrive og opdatere Den juridiske vejledning til brug for Skattestyrelsens medarbejdere og understøtte videndeling i skattestyrelsen på de skattejuridiske områder
  • agere sparringspartner for øvrige enheder i Skattestyrelsen i bl.a. vejlednings- og kontrolopgaver, herunder indsatsprojekter
  • undervisning af Skattestyrelsens medarbejdere

Kontoret deltager desuden i forskelligt internationalt arbejde på afgiftsområdet.

Fagligt stærk og løsningsorienteret leder med flair for personaleledelse
Vi forestiller os at du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende. Du har erfaring med, eller mod på, personaleledelse kombineret med en høj juridisk faglighed – meget gerne inden for afgiftsretten.

For at få succes i rollen, lægger vi vægt på at:

  • du er fagligt stærk med solid erfaring og gode kommunikationsevner
  • du har erfaring som faglig sparringspartner og har styr på, hvordan du giver sparring som dels hjælper dine medarbejdere i opgaveløsningen, men som også er med til at udvikle deres faglighed
  • du kan tale med folk - både dine egne medarbejdere, men også dine kolleger fra resten af organisationen og eksterne samarbejdspartnere
  • du er en tydelig leder med øje for dine medarbejdere og deres trivsel
  • du styrer – og prioriterer - med sikker hånd, sætter rammer og udstikker retningen på både kort og lang sigt
  • du har forretningsforståelse og politisk tæft, arbejder løsningsorienteret og bevarer hele tiden overblikket, så vi også arbejder koordineret på tværs af kontorerne i Skattefaglig afdeling
  • du lægger vægt på at arbejde sammen om at nå fælles mål – såvel i kontoret og som i afdelingen

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”søg stillingen” senest mandag d. 7. oktober 2024. Der vil indgå en logisk analyse og en personprofil i ansættelsesforløbet. Vi forventer at afholde 1. samtaler løbende og 2. samtaler uge 43. Vi gør opmærksom på, at der er tale om et genopslag.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til underdirektør Jesper Wang-Holm på 22 40 20 15.

Forud for ansættelsen vil der desuden blive indhentet en straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Hannemanns Alle 25, 2300 København S, men vi er interesserede i ansøgere fra hele landet - fx til at sidde sammen med vores kolleger i Aarhus, Aalborg eller Odense.

Vi er til stede i 24 byer fordelt over hele landet, du kan få et overblik her Hvem er vi? Skattestyrelsen (sktst.dk)

Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Lokation: Hannemanns Alle 25, 2300 København S

Ansøgningsfrist: 07 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2653155//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.