Få opslag som dette inden alle andre

Kvalitetsansvarlig med akademisk baggrund til Registrering og Sensorik

Eurofins Danmark



Firmabeskrivelse
Har du flair for kvalitetsarbejde og interesse for sensoriske analyser? Så er det måske dig vi søger.

Eurofins Steins Laboratorium A/S arbejder med kemiske, mikrobiologiske og sensoriske laboratorieanalyser og konsulentydelser med fokus på fødevare-, foder-, agro- og mejeriindustrien.

Vores registreringsafdeling håndterer prøvemodtagelse, hvor alle prøver forberedes til videre analyse i laboratorierne, herunder i vores sensoriske afdeling, som udfører produktbedømmelser og forbrugertests baseret på menneskers vurderinger ud fra sanseindtryk som udseende, konsistens, duft, smag og eftersmag.

Vi søger en kollega til en nyoprettet stilling, der kan varetage ansvaret for de daglige kvalitetsopgaver i både den sensoriske afdeling og registreringsafdelingen. Derudover vil du indgå i den daglige sensoriske drift og arbejde tæt sammen med prøvemodtagelsen for at sikre og højne kvaliteten i begge afdelinger.

Stillingsbeskrivelse
Som kvalitetsansvarlig får du en alsidig hverdag med ansvar for kvalitetssikring på tværs af de to afdelinger. Du vil være en nøgleperson i at sikre, at vores analyser og processer lever op til gældende standarder. Dette indebærer blandt andet opsætning af forbrugertests, kontrol af Lurmærket og kvalitetsbedømmelse af danskproducerede oste.

Dine primære opgaver vil være:

  • Sikre kvalitet og opretholde standarder i afdelingerne
  • Kundekontakt og support ved henvendelser
  • Koordinering og håndtering af kvalitetssager
  • Behandling af afvigelser og reklamationer
  • Intern og ekstern audit
  • Udarbejdelse af instruktioner og formularer i kvalitetssystemet
  • Afrapportering af årsrapporter

Kvalifikationer
Faglige kvalifikationer

  • Du har en akademisk uddannelse inden for naturvidenskab eller fødevareteknologi
  • Du kan bestå en grundsmagstest (udføres ved jobsamtalen)
  • Du har erfaring med kvalitetsarbejde
  • Du er fortrolig med Microsoft Office-pakken
  • Du taler og skriver dansk og engelsk

Personlige kvalifikationer

  • Du skaber overblik og kan prioritere egne opgaver
  • Du har en naturlig sans for struktur og kvalitet
  • Du er ansvarsbevidst og evner at følge opgaverne til dørs
  • Du besidder gode kommunikationsevner og er samarbejdsorienteret

Yderligere oplysninger
Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

Arbejdstid
37 timer ugentligt

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
Efter aftale

Ansøgning
Send dit CV og ansøgning med relevante bilag ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. Du skal søge online – det er eneste måde. Ansøgninger på mail medtages ikke.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte PBU Manager Anja Parbst Høst på mail [email protected]

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 62.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 62 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2023 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Lokation:
6600 Vejen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Eurofins Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Eurofins Danmark

Smedeskovvej 38, 8464 Galten

Eurofins Gruppen i Danmark består af fire laboratorier, der arbejder med hver sit område. Vi har opbygget en række kompetencecentre inden for specifikke områder, hvilket er med til at sikre vores kunder en optimal kvalitet, et højt serviceniveau samt helhed i løsningen.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2653222//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.