Få opslag som dette inden alle andre

LEDER TIL LYDDESIGNUDDANNELSEN PÅ SCENEKUNSTSKOLEN

Den Danske Scenekunstskole



Den Danske Scenekunstskole søger en faglig leder til uddannelsen i lyddesign.

Som uddannelsesleder får du ansvar for udvikling af fagområdet og kommer til at tegne den kunstneriske og pædagogiske linje for uddannelserne i lyddesign. Lyd er i dag en linje på bacheloruddannelsen i iscenesættelse, men skolen arbejder pt på en ny struktur, hvor lyddesign bliver en selvstændig uddannelse med både en 3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. Som uddannelsesleder bliver du ansvarlig for at implementere de nye studieordninger i samarbejde med campusledelsen, studieadministrationen og de faglige ledere for skolens øvrige uddannelser. Første optag bliver sandsynligvis i 2026.

Vi søger en kollega med solid praktisk erfaring som lyddesigner i teaterproduktioner og en visionær tilgang til lyd som fagområde. Du skal have stærke pædagogiske kompetencer og lyst til at omsætte din faglige viden til en uddannelsesinstitution, hvor de studerendes læring er i fokus.

Som uddannelsesleder er du ansvarlig for at planlægge og tilrettelægge den kontinuerlige undervisningen samt projekter og produktioner for de lydstuderende. Du kommer også selv til at undervise og vejlede de studerende i deres kunstneriske arbejde. Du skal kunne skabe sammenhæng – kunstnerisk og pædagogisk – mellem de mange forskellige forløb på uddannelsen. Og du skal kunne lægge en undervisningsplan, der sikrer en tæt forbindelse mellem undervisning og kunstnerisk praksis, hvor de studerende gradvist bliver fortrolige med fagområdet og lærer at anvende kunstneriske metoder og teknikker i idéudvikling, konceptskabelse, undersøgelser og realisering. Du vil også blive tilknyttet tværfaglige projekter med studerende fra andre uddannelser på skolen.

Vi lægger vægt på, at du i kraft af din baggrund kan styrke sammenhængen mellem uddannelse og branche – bl.a. ved at engagere udøvende lyddesignere fra ind- og udland som undervisere – og lære de studerende at begå sig i de mange forskellige arbejdsfællesskaber, man indgår i som udøvende lyddesigner.

Uddannelsens faglige indhold er baseret på et kunstnerisk videngrundlag, og stillingen indebærer også, at du skal bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet gennem pædagogisk og kunstnerisk udviklingsvirksomhed (kunstnerisk forskning).

Den Danske Scenekunstskole har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø. Vi forventer, at du har lyst til at bidrage til det kollegiale fællesskab, og at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan begå dig i et kunstnerisk læringsmiljø, hvor der er fokus på tværgående samarbejde mellem afdelinger og fagligheder.

STILLINGSTITEL
Leder af lyddesign, adjunkt eller lektor afhængigt af indplacering

ARBEJDSOPGAVER
Som uddannelsesleder har du det kunstnerisk og pædagogiske ansvar samt budgetansvar.

De primære arbejdsopgaver er

  • udvikling og tilrettelæggelse af undervisning på uddannelsen
  • undervisning og vejledning lyddesign og andre relevante fagområder
  • faglig ledelse og koordinering af fastansatte og eksterne undervisere
  • budgettering og økonomisk prioritering og styring af midlerne afsat til uddannelsen
  • tilrettelæggelse af forelæsninger og workshops med internationale gæsteundervisere
  • vejledning af studerende
  • egen kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed.

KVALIFIKATIONER
Som uddannelsesleder bliver du ansat på adjunkt- eller lektorniveau. Det forudsætter, at du har en betydelig kunstnerisk karriere, har udøvet original kunstnerisk og/eller pædagogisk udviklingsvirksomhed på højt niveau eller på anden måde har bidraget til nyudvikling af fagområdet.

I ansættelses- og bedømmelsesprocessen lægger vi desuden vægt på, at du:

  • er fagligt anerkendt som lyddesigner
  • har solid erfaring med kunstnerisk praksis og kan bidrage med vigtig kunstnerisk indsigt
  • har erfaring med uddannelse af lyddesignere og har et tydeligt pædagogisk ståsted i forhold til uddannelsens faglige indhold og progression
  • har viden om og/eller erfaring med kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed
  • har viden om relevant teori og metode inden for uddannelsens kerneområder og kan sætte den viden i relation til andre af scenekunstskolens fagområder
  • har talent for planlægning og erfaring med administrativt arbejde og systemer

ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er en fuldtidsstilling normeret til 37 timer/uge.

Løn efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.

Tiltrædelse er 1. august 2025 (eller efter aftale).

Stillingen er tidsbegrænset til 4 år, men med mulighed for forlængelse uden opslag i op til 3 år.

Du vil referere til leder af uddannelsesområdet iscenesættelse, design og scenekunstnerisk produktion i København, Jens August Wille.

Dit arbejdssted er Scenekunstskolens campus i København. Der kan være aktiviteter, der kræver tilstedeværelse på Scenekunstskolens øvrige campusser i Fredericia, Odense, Holstebro og Aarhus.

ANSØGNING
Søg stillingen ved at klikke Søg stillingen herunder og upload din ansøgning og relevante bilag senest d. 21.10 2024. Ansøgninger, som modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.

Ansøgningen skal indeholde:

  • en motiveret ansøgning, hvor du gør rede for din vision for fagområdet
  • CV med en detaljeret oversigt over dit kunstneriske virke
  • relevante eksamensbeviser og/eller faglige bedømmelser.
  • undervisningsportfolio med kort redegørelse for dine pædagogiske erfaringer (maks. 3 sider à 2.400 anslag inkl. mellemrum).

Yderligere oplysninger om ansøgningsprocessen og stillingen kan fås ved henvendelse til Jens August Wille ([email protected]).

Den Danske Scenekunstskole ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

ANSÆTTELSESPROCEDURE
Alle ansøgninger bliver gennemgået af et bedømmelsesudvalg nedsat af rektor. Bedømmelsesudvalget foretager en uvildig bedømmelse af, om ansøgerens kvalifikationer lever op til kravene for ansættelse som lektor eller adjunkt. Læs mere om Stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Den Danske Scenekunstskole. Bedømmelsesudvalget anbefaler ikke bestemte kandidater til stillingen.

Alle ansøgere får direkte besked om udfaldet af denne proces.

Blandt de kvalificerede ansøgere udvælges de kandidater, skolen ønsker at se til en samtale med ansættelsesudvalget.

DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE
Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement.

Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Holstebro, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.

Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt. Læs mere på ddsks.dk.

Afdeling: Per Knutzons Vej 5, København K

Lokation: Den Danske Scenekunstskole - København

Ansøgningsfrist: 21 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Den Danske Scenekunstskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Den Danske Scenekunstskole

Per Knutzons Vej 5, 1437 København K

Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk højere videregående uddannelsesinstitution under Kulturministeriet med afdelinger i Aarhus, Fredericia, Odense, København og Odsherred. DDSKS tilbyder uddannelser, efter- og videreuddannelser inden for alle aspekter af scenekunst.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2653383//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.