Få opslag som dette inden alle andre

Ulfborghus søger nye medarbejder til kompleks målgruppe indenfor børn og unge området

Region Midtjylland



Motiveres du af at gøre en forskel for og arbejde med udsatte børn og unge med autismespektrumsforstyrrelser? Så vil vi gerne se en ansøgning fra dig. Vi søger medarbejdere med faglighed til vores specialiserede medarbejdergruppe på Ulfborghus.

Hvem er vi?
Ulfborghus er en del af Specialområde Børn og Unge (SBU), er beliggende i Ulfborg og har plads til 8 børn og unge i alderen 5 til og med 17 år. Alle med diagnose inden for autismespekteret eller autismelignende træk, kombineret med betydelige specifikke indlæringsvanskeligheder eller udviklingshæmning. Derudover kendetegnes målgruppen igennem komorbiditet, hvor især ADHD-diagnosen er fremtrædende. Det er derfor en kompleks målgruppe, da behovet for struktur, forudsigelighed og genkendelighed er nødvendigt. Vi har desuden et specialpædagogisk undervisningstilbud (Intern skole) med op til 10 pladser.

SBU og dermed også Ulfborghus' vision er, at være Danmarks førende tilbud til børn og unge. Med dig på holdet bliver vi endnu bedre til at sikre en faglig stærk tilgang og et stærkt tværprofessionelt samarbejde. Vi forventer, at du både kan arbejde med afsæt i en respektfuld, anerkendende og professionel tilgang. At du kan være med til at skabe den bedste dag for vores børn og unge gennem trygge og tillidsfulde relationer. Vi søger medarbejdere, der i samarbejde med vores øvrige tværfaglige team, bestående af pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejerske m.fl., kan være med til at udvikle den pædagogiske tilgang. Kan du se dig selv være med til, at give børn og unge i alderen 5-17-år, den bedste dag med både sanser, følelser og et nervesystem i ro? Så hører vi gerne fra dig.

Vi har følgende stillinger ledige:
Vi søger medarbejdere til fuldtidsstillinger, med fleksibel arbejdstid. Det betyder, at du bliver ansat på en døgninstitution og dermed skal forvente at dine primære timer foregå i eftermiddags- og aftentimerne, ligesom der er tale om weekendarbejde hver 2. weekend.

Vi søger medarbejdere til nattevagter. Vores nattevagter arbejder 7 dage med byt om onsdagen.

Vi søger to medarbejdere på max 10 timer pr uge. Timerne afvikles i et fast weekendrul i ulige weekender.

Som medarbejder på Ulfborghus, har du en vigtig rolle, sammen med dine kollegaer i forhold til at sikre at vores børn og unge mødes med anerkendelse og fokus på udvikling ud fra det enkelte barn / unges ønsker og drømme. Du vil få mulighed for at bringe din faglighed som pædagog i spil og sætte dit præg på hverdagen.

Arbejdsopgaverne er meget alsidige og spænder fra at støtte børn og unge i alle dagligdagens gøremål. At medvirke ved mål- og udviklingsarbejde. Du vil varetage sundhedsfaglige opgaver med daglige hygiejne og svære psykosociale og sundhedsfaglige udfordringer. Du forventes også at deltage i almindelig daglig husførelse og rengøring.

Hvem er du?
Du har en uddannelse som pædagog, ergoterapeut, fysioterapeut el. lignede, har erfaring med målgruppen eller kendskab til børn og unge området.

Kvaliteter, du gerne besidder:

  • Du evner at støtte børn og unge med komplekse sociale og psykiske udfordringer
  • Du er fagligt reflekterende i forhold til dig selv og din omsorg for barnet eller den unge
  • Du har et godt overblik, og din ro bunder i et godt kendskab til dig selv og din reaktion i stressede situationer
  • Du evner at sætte tydelige grænser på en rolig, anerkendende og respektfuld måde
  • Du har kendskab til at håndtere psykiske såvel som fysiske konflikter
  • Du har gerne kendskab til Lov om Voksenansvar og evner at arbejde ud fra denne
  • Du har gode skriftlige færdigheder og arbejder målrettet med dokumentation, ligesom du forstår vigtigheden af dette

Vi tilbyder:

  • En afdeling med høj faglighed, fokus på udvikling og et tværfagligt samarbejde med stor erfaring om autisme og børn og unge
  • Personlig kompetenceudvikling af dig igennem uddannelse som tilbydes
  • En mentorordning og et højt kvalificeret introprogram med 7-10 følgevagter
  • Supervisionsforløb, løbende undervisning og opkvalificering
  • Engagerede kollegaer, som alle tager ejerskab i en afdeling med en god kultur, et godt arbejdsmiljø, trivsel og humor
  • En nærværende og synlig ledelse og en afdeling der vægter fleksibilitet og sikring af dit arbejds- og privatliv.
  • Pædagogiske udfordringer på såvel et fagligt som personligt niveau

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst indgået mellem den forhandlingsberettigede fagorganisation og Danske Regioner.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og gyldigt kørekort (B) ved ansættelse.

Er du nysgerrig og vil du høre mere om stillingerne kan du:

  • læse mere om Ulfborghus her
  • læse mere om os på sbu.rm.dk

Du kan også kontakte tilbudsleder Charlotte Johannsen på telefon 2353 0933

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og gerne 1. november 2024.

Ansøgningsfristen er søndag dag den 13. oktober 2024, og ansættelsessamtaler afholdes mandag den 21. oktober 2024 og tirsdag d. 22. oktober 2024.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SBU Ulfborghus

Ansøgningsfrist: 13 October 2024

Placering: Skovstien 2, 6990, Ulfborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2653826//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.