Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog søges til vores yngste børn på Kong Gauers Gård

Vejle Kommune



Vi får flere børn, derfor søger vi endnu en pædagog, som vil skabe fællesskaber på tværs af generationer. Stillingen er tilknyttet børnehave-delen

Om jobbet
Vi søger derfor en pædagog, som har lyst til at blive en del af vores Generationsfællesskab, hvor vi ønsker at skabe de bedste rammer for børnelivet på Kong Gauers Gård med fokus på hjertevarme, fællesskab, tryghed og rummelighed på tværs af generationer.

Vi er en ny institution, som har slået dørene op i september 2023, derfor vil du have mulighed for at være med til at sætte præg på vores rammer omkring børnelivet. Du vil blive en del af en allerede etableret stue sammen med en anden pædagog, samt hele børnehaveteamet som arbejder tæt sammen omkring børnegruppen.

Om os
På Kong Gauers Gård er vi optaget af Fællesskaber og Venskaber. Fleksible og dynamiske fællesskaber med få eller mange børn, hvor der er mulighed for at gå på tværs af børnegrupper, men også at kigge ud i hele organisationen, hvor der samskabes med de ældre og lokalsamfundet. Fællesskab, som inviterer til leg, relationer og nærvær – det naturlige, det planlagte og det samskabende fællesskab.
Kong Gauers Gård rummer både daginstitution og plejecenter i en og samme bygning med fælles arealer, aktiviteter og ledelse. Vi ligger i Gauerslund tæt på Vejle med en central centerbygning, hvor daginstitutionen ligger placeret med spændende muligheder for den pædagogiske praksis. Der findes både stort motorikrum, læserum, naturværksted, krea-rum, pædagogisk køkken, fællesrum og små legehjørner. Vi får et fantastisk udemiljø med to legepladser, frugtlunde, bakker, boldbane, stisystemer m.m., som indbyder til små ture ud i naturen.
Kong Gauers Gård er normeret til 120 børn. Vi får med tiden syv stuer - fire små stuer, hvor børnene er 0-4 år og tre store stuer, hvor børnene er ca. 4-6 år.

Vi tilbyder dig
Som pædagog på Kong Gauers Gård får du muligheden for at være med til at skabe rammerne for det gode børneliv. Med fokus på det trygge, hjertevarme og genkendelige børneliv skal vi sammen være undersøgende og nysgerrige på at skabe og udvikle fællesskaber bl.a. med lokalsamfundet og de ældre på plejecentret – på tværs af generationer.
Du får muligheden for at bidrage med fleksibilitet og mod i den pædagogiske praksis, hvor anerkendelse, nærværet i relationer og deltagelse i leg er af afgørende betydning.
Derudover bliver du en vigtig medspiller i at skabe et spændende arbejdsfællesskab i den pædagogiske praksis, men også på tværs af flere faggrupper. Der vil være fokus på ordentlighed, tillid, respekt og åbenhed, Herved skaber vi en stærk samarbejdskultur, hvor vi kan sparre og udfordre hinanden fagligt, således vi kan udvikle vores pædagogiske praksis og faglighed.

Har du en særlig kompetence eller interesse inden for den pædagogiske praksis – f.eks. sprog, musik, udeliv eller lign., opfordres du til at skrive det i din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist
Fredag 15. oktober 2024 – vi afholder samtaler i uge 43
Ansættelsesdato 1. december 2024

Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte institutionsleder Mette-Lise Larsen enten på mail – [email protected] eller på tlf. 23 49 19 69
Vores nye hjemmeside er ikke helt færdig endnu, men du kan læse mere om Kong Gauers Gård på Vejle kommunes hjemmeside via dette link: https://www.vejle.dk/om-kommunen/projekter-i-vejle/147683

Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2654106//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.