Få opslag som dette inden alle andre

Ledende overlæge til Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet

Region Hovedstaden



En stilling som ledende overlæge ved Hukommelsesklinikken og Nationalt Videnscenter for Demens, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Neurocentret, Rigshospitalet er ledig til besættelse snarest muligt.

Om Nationalt Videnscenter for Demens og Hukommelsesklinikken
Nationalt Videnscenter for Demens (NVD) er forankret i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet Blegdamsvej og består af Hukommelsesklinikken, et landsdækkende videnscenter, en forskningsenhed og et sekretariat. Hukommelsesklinikken varetager ambulant udredning, behandling, og opfølgning af patienter med kognitive forstyrrelser og demenssygdomme i samarbejde med praktiserende læger, øvrige demensudrednings-enheder og kommunerne i Region Hovedstaden i henhold til regionens forløbsprogram for demens. Klinikken varetager også en række regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner inden for demens og neurogenetik for patienter hele landet, primært det østlige Danmark. Klinikken har en udefunktion (satellit) på Bornholms Hospital. Der henvises omkring 2000 nye patienter om året. Til klinikken er knyttet et tværfagligt team med speciallæger i neurologi, psykiatri, geriatri, almen medicin og klinisk genetik, samt neuropsykologer, sygeplejersker, lægesekretærer, bioanalytiker og en socialrådgiver. Klinikken har uddannelsesfunktioner for læger og medicinstuderende, sygeplejersker, og psykologer. Forskningsenheden omfatter et laboratorium med biobank, en klinisk forskningsenhed (Clinical Trial Unit) og forskningsgrupper som arbejder med klinisk og translationel forskning i neurodegenerative sygdomme, epidemiologi og psyko-social indsats. Det landsdækkende videnscenter arbejder med forskning, videreuddannelse, formidling, og nationale netværk i hele Danmark. I det samlede center er ansat 100 medarbejdere, heraf knap halvdelen i Hukommelsesklinikken. Læs mere om os på https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/hjerne-og-nervesygdomme/hukommelsesklinikken/Sider/default.aspx og på https://videnscenterfordemens.dk/da

Om jobbet
I rollen som lægelig teamleder vil du få ansvar for den faglige ledelse af demensudredning og for udvikling og drift af patientforløb for demensudredning i samarbejde med oversygeplejersken. Du får ansvar for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde med øvrige aktører på demensområdet i Region Hovedstaden og for personaleledelse for kliniske medarbejdere i samarbejde med oversygeplejersken. Du har ansvar for tilrettelæggelse af uddannelsessøgende lægers og medicinstuderendes ophold i klinikken i samarbejde med hhv. den uddannelsesansvarlige overlæge og afdelingens professorer og oversygeplejersken. Som leder af Hukommelsesklinikken vil du være medlem af Demensrådet i Region Hovedstaden.

Du indgår sammen med oversygeplejersken og den koordinerende afsnitsleder (centerleder) i afsnitsledelsen for Nationalt Videnscenter for Demens og refererer til den koordinerende afsnitsleder. I afsnitsledelsen bidrager du til økonomiansvar, til integration af kliniske funktioner, uddannelse og forskning og til den strategiske ledelse af det samlede center. Den samlede afsnitsledelse indgår i ledergruppen i Afd. for Hjerne og Nervesygdomme og mødes regelmæssigt med afdelingens cheflæge og chefsygeplejerske.

Vi tilbyder
Et spændende lederjob hvor du i samarbejde med oversygeplejersken har ansvar for udvikling og tilrettelæggelse af patientforløb for patienter (og deres pårørende) med mange forskellige sygdomme, problemstillinger og behov. Du får mulighed for at lede et spændende multidisciplinært team med høj udviklings- og forskningsaktivitet.

Vi forventer

  • At du som person har et godt overblik og gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • At du kan skabe tillidsfuldt samarbejde tværfagligt og tværsektorielt
  • At du udviser engagement og handlekraft med fokus på høj patient (og pårørende-) tilfredshed, høj faglig kvalitet, integration af forskning og innovation til gavn for patienterne, medarbejdertrivsel og effektiv ressource-udnyttelse.
  • At du bidrager til vores fælles værdier om kvalitet, engagement, respekt og åbenhed

Vi har i fællesskab fokus på Rigshospitalets vision om at være til gavn for den enkelte patient og for det samlede sundhedsvæsen og for de fire pejlemærker: værdi for patienten, forbundethed, frisættelse og internationalisering.

Kvalifikationer
Vi søger en speciallæge i neurologi, som har erfaring med teamledelse, tværfaglig organisering af patientforløb og datadrevet kvalitetsudvikling, samt forskningserfaring (på ph.d.niveau eller tilsvarende). Lederuddannelse og klinisk erfaring med specialfunktioner i demens er en fordel.

Yderligere oplysninger
Kan indhentes hos cheflæge i Afd. for Hjerne- og Nervesygdomme Line Lunde Larsen (28961866), leder af Nationalt Videnscenter for Demens Gunhild Waldemar (tlf. 26302580) og oversygeplejerske Hanne Sørensen (tlf. 51803675).

Ansøgning
Ansøgning med CV, publikationsliste og redegørelse for de 7 lægelige kompetencer sendes i Region H recruiter via linket ”Søg job”.

Ansøgningsfristen er mandag den 19. december, 2024.

Afdeling: Ny org

Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2654162//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.