Få opslag som dette inden alle andre

Om dig:

Socialpædagogerne



Børnehjemmet Uummannaq søger pædagoger, der brænder for at indgå i omsorgs og behandlingsarbejde, med anbragte børn og unge.

Om dig:
Vi forventer, at du har en pædagogisk relevant baggrund og uddannelse. Det er godt, hvis du har erfaring fra døgninstitutionsarbejde, men det er ikke et krav. Det er derimod vigtigt at du er stabil og psykisk robust og indstillet på, at arbejde med skiftende arbejdstider, døgn- weekend- og aftenvagter. Du skal også være indstillet på, at deltage i projekter og kolonier, som kan være af flere ugers varighed, da disse aktiviteter udgør en væsentlig del at behandlingsarbejdet på Børnehjemmet.

Som pædagog skal du være med til at skabe en hverdag for vores børn og unge i en miljøterapeutisk kontekst. Du skal have overblik og kunne arbejde både selvstændigt og som en del af en blandet personalegruppe, med flere forskellige kulturelle og sproglige baggrunde.
Samarbejde, fleksibilitet og rummelighed er nøgleord på Børnehjemmet.

Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads i verdens smukkeste natur. Vi er en institution i konstant udvikling, med faglige udfordringer og stor variation i hverdagen, og i det pædagogiske arbejde.

Børnehjemmet er en offentlig døgninstitution under Grønlands Selvstyre, normeret til 27 børn og unge i alderen fra 0 - 18 år, med mulighed for efterværn indtil 23 år.
Institutionen består af to hovedafdelinger, en projektafdeling og boliger til efterværn og udslusningsarbejde. De primære anbringelsesårsager er opvækstrelateret traumer og omsorgssvigt.

Vi arbejder ud fra et anerkendende humanistisk menneskesyn. Vi opfatter ethvert menneske som unikt og som aktivt i sin verden, hele tiden i kontakt og udveksling med omgivelserne. Vi benytter en anerkendende tilgang med fokus på relationspædagogik, miljøterapi og psykodynamisk tænkning og metode i psykoterapeutiske samtaler og forløb. Vi arbejder med spædbarnsterapi i behandlingen af tidlige traumer.
Vi inddrager den Grønlandske kultur, naturen, lokale ressourcer og projekter med bl.a. musik, kunst og håndværk, som væsentlige dele af behandlingsarbejdet.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen.

Overenskomst og arbejdsvilkår for pædagoger i Grønland forhandles af Pædagogernes Fagforeningen NPK:
www.npk.gl

Yderligere oplysninger vedr. stillingerne kan fås ved henvendelse til:

Forstander - Ann Andreasen
Souschef - Kristine Klemensen

Tlf. 00299 - 951539 kun i dagtimerne på hverdage (lokal grønlandsk tid)

Mobil: 00299 - 555436 kun i dagtimerne på hverdage (lokal grønlandsk tid)

Mail:[email protected]

Tiltrædelse ønskes: 01. December 2024, eller efter aftale.

Der skal til ansøgningen vedlægges kopi af uddannelsesbeviser og straffeattest.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om jobbet
Område Avannaata Kommunia

Ansøgningsfrist 18. oktober 2024

Kontaktperson
Forstander

Ann Andreassen

Tlf. 00299 - 951539

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Socialpædagogerne



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Socialpædagogerne

Brolæggerstræde 9, 1211 København K

Socialpædagogerne arbejder for attraktive løn- og ansættelsesvilkår for vores medlemmer, udvikling og formidling af socialpædagogikken og et godt og meningsfyldt liv for udsatte mennesker

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2654178//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.