Bliv laborant hos Eurofins Vitamin Testing
Eurofins Danmark
Firmabeskrivelse
Eurofins Vitamin Testing Denmark A/S søger laboranter til omgående tiltrædelse i vores laboratorium i Vejen.
Har du interesse for vitaminanalyser, og trives du i et dynamisk miljø? Motiveres du af et job, hvor dine faglige kompetencer kommer i spil, og hvor du får mulighed for at udvikle dig inden for laborantfaget? Så er Eurofins Vitamin Testing Denmark A/S noget for dig.
Vi er en del af Eurofins-gruppen og fungerer som et kompetencecenter, der er førende inden for vitamin- og aminosyreanalyser. Vi servicerer fødevare-, kosttilskuds-, foder- og pet food-industrien globalt gennem tæt samarbejde med vores Eurofins-kolleger verden over. Vi tilbyder kemiske analyser, validerings- og udviklingsprojekter samt rådgivning om forskellige analytiske parametre og metoder. Med vores topmoderne udstyr og vores medarbejderes ekspertise sikrer vi analyser af høj kvalitet.
Stillingsbeskrivelse
I vitaminafdelingen vil du som laborant arbejde tæt sammen med laboratorieassistenter og kemikere om daglige vitaminanalyser af fødevarer og foder. Arbejdet kræver en høj grad af kvalitetsbevidsthed og systematik for at sikre, at vores kunder får de rette analyser til den aftalte tid. Du vil få en grundig sidemandsoplæring i procedurer og metoder, så forhåndskendskab til vitaminanalyser er ikke et krav, men det er en fordel. Hvis du har naturfaglig uddannelse, gåpåmod og lyst til at lære nyt samt bidrage til den gode stemning i afdelingen, kan du være den rette kandidat for os!
Kvalifikationer
- Uddannet laborant eller tilsvarende naturfaglig baggrund.
- Systematisk, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst.
- Ansvarsbevidst og god til at bevare overblikket under travle forhold.
- Erfaring med HPLC-analyse er en fordel, men ikke et krav.
- Gode samarbejdsevner og en positiv indstilling.
Yderligere oplysninger
Vi tilbyder et spændende og dynamisk arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor der er rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en international koncern, der er blandt verdens førende laboratorier, og hvor vi vægter medarbejdertrivsel højt. Hos os får du grundig oplæring og mulighed for at videreudvikle dine kompetencer løbende. Vi prioriterer fleksibilitet og et godt samarbejde, hvor vi løfter i flok og skaber en stærk teamånd.
Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde
Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.
Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.
Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)
Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.
Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra premissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider, såfremt stillingen understøtter dette.
Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.
#TestingForLife
Arbejdstid
37 timer ugentligt, som typisk placeres på hverdage i tidsrummet kl. 06.00-22.00. Der kan forekomme weekendarbejde.
Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen
Tiltrædelse
Snarest muligt, men vi venter gerne på rette kandidat.
Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Du skal søge online – det er eneste måde. Ansøgninger sendt på mail tages ikke i betragtning.
Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Vitamin Testing Denmark A/S, er du velkommen til at kontakte Teamleder Dorthe Holst på mail [email protected]
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.
I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 62.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 62 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
Lokation:
6600 Vejen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: