Få opslag som dette inden alle andre

Stærk på driftsopfølgning og ledelse?

Trafikstyrelsen



Stærk på driftsopfølgning og ledelse
Minksekretariatet søger en teamleder til vores team i Ålborg
Om Minksekretariatet, 1. instans
Trafikstyrelsen bistår de særligt nedsatte erstatnings- og taksationskommissioner med at behandle sager om erstatning til minkavlere som følge af nedlukningen af minkerhvervet i Danmark. Til at løse opgaven med nedlukningssagerne har Trafikstyrelsen midlertidigt etableret kontorer i hhv. Aalborg, Viborg og København. Midlertidigt fordi sekretariatet lukker igen, når alle sager er færdigbehandlede. De 3 kontorer består af flere fagligheder, herunder bl.a. jurister, økonomer og administrative medarbejdere.

Afdelingen i Aalborg søger en teamleder til at hjælpe os med at løfte ledelsesopgaven.

Du kan være den, vi søger, hvis du

  • kender til offentlig forvaltning og kan begå dig i en statslig organisation
  • trives med at varetage et stort ansvar med opfølgning på drift og fremdrift
  • har praktisk erfaring med ledelse af teams på 10-15 personer
  • er en tydelig leder med øje for dine medarbejdere og deres trivsel
  • med en styrkebaseret tilgang er garvet i at give og modtage feedback

Som teamleder hos os

  • bliver du leder for et team af kompetente og engagerede medarbejdere
  • ligger ansvar for produktion, kvalitet og målopfyldelse i teamet hos dig
  • har du det daglige personalemæssige ansvar for teamets drift, fremdrift og trivsel, herunder, 1-1 driftsopfølgningssamtaler, MUS-samtaler osv.
  • har du fagkoordinatorer som sparringspartner til faglige problemstillinger
  • er der løbende sparring med teamlederkolleger og souschefen

Søg stillingen, hvis du

  • har den nødvendige erfaring med drifts- og personaleledelse
  • kan lede både nedad, opad og til siden i organisationen
  • har en ledelsesstil, der skaber klarhed, ro og retning
  • ved, at du er en succes som leder, når medarbejderne giver dig følgeskab

Vi stiller ikke krav om en speciel uddannelsesretning men forestiller os, at du kan have en videregående uddannelse som måske er cand.jur./cand.merc. eller anden akademisk uddannelse. Erfaring med personaleledelse eller en særlig interesse for ledelsesgerningen vil blive vægtet højt. Det vil ligeledes blive vægtet, at du har erfaring med arbejdsgangene i en offentlig virksomhed, herunder også de forvaltningsmæssige spilleregler.

Du får mulighed for at medvirke til løsningen af en vigtig samfundsmæssig opgave og indgår i en velfungerende ledergruppe bestående af pt. 1 kontorchef, 1 souschef og 7 teamledere fordelt på kontorerne i Aalborg, Viborg og København.

Om arbejdet som teamleder i Minksekretariatet udtaler Katrine Munkebæk Jensen:

Som teamleder har jeg rig mulighed for at bringe mine forskellige kompetencer i spil. Foruden den daglige drift og personaleledelse er jeg med til at sætte retning for sekretariatets opgavevaretagelse. Jeg er en del af en kompetent ledergruppe, hvor vi i fællesskab arbejder for at skabe de bedste rammer for, at vores dygtige medarbejder kan løse kerneopgaven”.

Når du starter, sætter vi dig godt ind i opgaverne og giver dig den nødvendige viden om organisationen og kerneopgaven gennem et grundigt onboardingprogram, løbende sparring med dine teamlederkollegaer i Aalborg og Viborg og med souschefen, som du vil referere til.

Løn og ansættelsesforhold
Vi vil gerne, at du kan starte hos os senest den 1. december 2024, men vi er indstillet på at vente på dig, hvis der er et godt match mellem os. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Finansministeriet. Lønmæssig indplacering sker på baggrund af erfaring og kompetencer. Arbejdsstedet er Ålborg. Du må forvente begrænset rejseaktivitet til lokationerne i København og Viborg.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos Souschef, Tommy Bach på tlf. 29 31 36 37. Send gerne en SMS inden og aftal tidspunkt. For spørgsmål om personaleforhold kan du kontakte Rekrutteringspartner, Sunniva Isaksen på tlf. 61554856.

Sådan søger du
Send din ansøgning og eksamensbeviser via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest den 10. oktober kl. 23:59.
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i Aalborg den 21. oktober og 2. runde dagen efter den 22. oktober. Inden 1. samtalerunde vil der indgå en personanalyse i forbindelse med rekrutteringen.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om Trafikstyrelsen
Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med ca. 600 medarbejdere. Trafikstyrelsen arbejder med mobilitet, trafiksikkerhed og grøn transport på bane og i luften. Styrelsen løser desuden en række opgaver på post- og havneområdet.

Styrelsens opgaveporteføjle favner bredt inden for jernbane- og luftfartsområdet, hvilket betyder, at styrelsen har en direkte og indirekte kontakt med mange transportvirksomheder og deres medarbejdere samt den enkelte passager i Danmark, hvad enten det er i tog, metro eller fly.

Et velfungerende og sammenhængende transportsystem sikrer mobilitet for den enkelte, og gør det let at komme på arbejde og kombinere arbejds- og fritidslivet. Samtidig er det en forudsætning for et moderne samfund, hvor der skabes vækst og arbejdspladser.

Afdeling:
Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Vestre Havnepromenade 5, 9000 Aalborg

Ansøgningsfrist: 10 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Trafikstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med arbejdsopgaver, der er placeret mellem det politiske niveau og branchens virksomheder.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2654364//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.