Få opslag som dette inden alle andre

Sundhedsplejerske

Brøndby Kommune



Sundhedsplejerske til Brøndby Kommune
I Sundhedsplejen Brøndby Kommune er 19 engagerede kollegaer, som vægter høj faglighed, udvikling og tværfagligt samarbejde højt, klar til at byde en ny kollega velkommen.

På grund af et øget børnetal i kommunen, søger vi nu en sundhedsplejerske til en fast stilling på 37 timer pr. uge fra 1. januar 2025

En spændende stilling med stor indflydelse for børn og familier
Som sundhedsplejerske i Brøndby Kommune indgår du i et tæt samarbejde med 17 engagerede og fagligt dygtige sundhedsplejersker, en sekretær, samt en leder og en souschef, der begge er uddannede sundhedsplejersker. Sammen arbejder vi med forebyggende- og sundhedsfremmende indsatser for kommunens børn, unge og familier. Vi har stort fokus på tidlig indsats, tværprofessionelt samarbejde samt kvalitetsudvikling.

Vi er en alsidig gruppe, der hver dag arbejder for at gøre en positiv forskel for kommunens børn, unge og familier.

Vi søger en erfaren, engageret og udviklingsorienteret sundhedsplejerske, der bl.a. kan se sig selv ind i følgende opgaver:

  • Hjemmebesøg til alle børn og familier.
  • Graviditetsbesøg hos førstegangsfødende og gravide i sårbare positioner.
  • Behovsbesøg til børn og familier i sårbare positioner.
  • Skolesundhedsplejen, som bl.a. rummer ind- og udskolingsundersøgelser, pubertetsundervisning og sundhedseksperimentarium.

Derudover har vi følgende tilbud i sundhedsplejen, som du, efter interesse og behov, også kan få en rolle i forhold til:

  • Konsulentfunktion i dagtilbud/skoler
  • Grupper til sårbare (Unge mødre gruppe 25 år)
  • Tilbud til unge forældre (Ung Familie på Vej
  • Fremtidscafé
  • Anonym Familie Rådgivning (AFR)
  • Åbent Hus
  • Grupper for forældre
  • Sundhedsklinik for børn og unge med en overvægtsproblematik
  • Ammeklinik - bestående af to amme-konsulenter med IBCLC uddannelse.
  • Tilbud til spædbørn født præmaturt – bestående af fire sundhedsplejersker.

Vi holder månedlige personalemøder, supervision med ekstern supervisor samt faglige udviklingsdage.

Vores ønsker til dig:
Du er uddannet sundhedsplejerske, anerkendende, selvstændig og har mod på nye opgaver og udfordringer.

Vi ved at ingen kan alt, men vi ønsker os at du:

  • Lægger vægt på høj faglighed og kvalitet
  • Er god til at skabe relationer, og har en anerkendende tilgang til børn, familier, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Har lyst til at arbejde med både småbørn, skolebørn og familier i sårbare positioner
  • Kan være med til at sætte dit præg på udviklingen af sundhedsplejen og bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Arbejder struktureret og er god til at bevare overblikket og være vedholdende
  • Har AIMS samt ADBB uddannelse

Vi tilbyder:
I Sundhedsplejen arbejder vi som selvtilrettelæggere, og vi tilbyder derfor et arbejdsliv med stor fleksibilitet samt mange alsidige arbejdsopgaver.

Vi prioriterer at løfte i flok hvor vi støtter og hjælper hinanden på tværs. Derudover er vi ikke opdelt i distrikter, og du får derfor mulighed for at køre rundt i hele kommunen og arbejde med vidt forskellige familier.

For at du kommer godt fra start, sammensætter vi et introduktionsprogram, hvor du bliver klædt på til at arbejde ud fra de metoder, som vi anvender i Sundhedsplejen, som eksempelsvis er; ADBB, PUF, AIMS, ICDP og EPDS. mfl.

Fra November 2024 deltager vi i forskningsprojektet VÆKST, hvis formål er at fremme sund vægtudvikling blandt små børn gennem afprøvning af en standardiseret indsats.

Du vil blive en del af en kommune, hvor børneområdet prioriteres højt og du får en

rummelig og hjertelig arbejdsgruppe med både nye og erfarne sundhedsplejersker.

Løn - og ansættelsesforhold:
Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Vi ser gerne, at du kan tiltræde stillingen 1. januar 2025. Sundhedsplejen er organisatorisk placeret i Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen. Løn - og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Har du lyst til at søge stillingen?
Vi hører meget gerne fra dig og hvis du har brug for mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Sundhedsplejen Sanne Birkebæk på tlf.: 29 66 98 85 eller TR Gitte Skovmose Andersen på tlf.: 21 62 07 91

Om kommunen
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Læs mere om Sundhedsplejen og kommunen på Brøndbys hjemmeside

Søg stillingen via nedenstående link. Ansøgningsfrist Fredag d. 18. oktober 2024, kl 12.00.
Samtaler forventes afholdt fredag d. 8. november 2024

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Sundhedsplejen

Ansøgningsfrist: 18 October 2024

Placering: Horsedammen 42, 2605, Brøndby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brøndby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brøndby Kommune

Park Allé 160, 2605 Brøndby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2654411//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.