Uddannet pædagog til KKFO’en ved Skolen på Amagerbro (barselsvikariat) | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Uddannet pædagog til KKFO’en ved Skolen på Amagerbro (barselsvikariat)
Barselsvikariatet løber fra den 1. februar 2025 til endt barsel. Stillingen er på 30 timer om ugen.
KKFO'en (der betyder: Københavns Kommunes Fritids Ordning) ligger på Skolen på Amagerbro. Vi har vores egne lokaler på skolen, og vi har et godt, tæt og stærkt samarbejde undervisnings- og fritidsdelen imellem.
KKFO'en har p.t. 160 børn i alderen 6-10 år og ligger på Skolen på Amagerbro.
Vi arbejder tæt sammen med Skolen på Amagerbro, hvor vi indgår i understøttende undervisning og stærkt samarbejde.
Vi særligt fokus på sprog, trivsel, rum og læring samt arbejdsfællesskaber. For at give børnene de bedste muligheder for trivsel, læring og udvikling arbejder vi struktureret med dokumentation og systematik.
Du vil indgå i stærkt samarbejde omkring en enkelt klasse og i årgangsteamet. Udover skolesamarbejdet vil du indgå som medarbejder på KKFO'en om eftermiddagen.
I KKFO'en ved Skolen på Amagerbro bliver du en del af et arbejdsfællesskab med nærværende, faglige og dedikerede voksne med fokus på omsorg, udvikling og anerkendelse. Vi er kollegaer, der lytter og bygger videre på hinandens viden.
Som medarbejder på KKFO'en ved Skolen på Amagerbro er der rig mulighed for at have en aktiv stemme i den pædagogiske hverdag. Der er plads til at gå forrest med projekter både internt i fritids- og undervisningsdelen.
Vi søger en profil med gode samarbejdsevner i forhold til både lærere og pædagoger. Du skal have et godt overblik og have god erfaring med målgruppen. Vi forventer, at du kan gennemføre en aktivitet med et pædagogisk højt fagligt niveau. Vi imødegår en tid med mange forandringer. Derfor er det vigtigt, at du kan overskue mange bolde, udvise stor fleksibilitet og samtidig have mod på at bidrage til en konstruktiv og god udvikling af området/pædagogikken.
Du har arbejdsglæde og gåpåmod, også når vi har travlt, og arbejdsdagen byder på kompleksitet og uforudsigelighed. Du er mødestabil, fleksibel og initiativtagende i hverdagen – til gengæld bliver du en del af et stærkt fællesskab, der brænder for at udvikle det bedste skole- og fritidstilbud, og som har det sjovt sammen, mens vi gør det.
Vi forventer også, at du
- har stærke relationskompetencer og et ressourceorienteret børnesyn
- har en anerkendende tilgang i arbejdet/samarbejdet med såvel børn som voksne
- planlægger, gennemfører, evaluerer og dokumenterer pædagogiske processer og udviklingsforløb
- sikrer faglig, kollegial sparring og kvalitet i opgaveløsningen
- er medskaber af et trygt og udviklende læringsmiljø for børnene
- udøver omsorg til det enkelte barn og gruppe
- er en velfunderet praktiker, der får energi af at være sammen med børn
- kan indgå i et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde med forældre
- kan kommunikere sikkert både mundtligt og skriftligt
Vores åbningstid er kl. 06.00-08.00 og 13.00-17.00 (kl. 13.00-16.00 om fredagen) på skoledage og kl. 07.00-17.00 på skolefridage og i ferier. Fra maj til august kan arbejdstiden primært ligge fra om morgenen, da vi i denne periode udgør et heldagstilbud til de kommende skolestartere. Som ansat på KKFO'en er man på årsnorm, så timetallet kan variere.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst om Ny Løn.
Der vil blive indhentet børne -og straffeattest samt reference.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte Carsten Olsen på 31 40 30 63.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 5. januar 2025
Ansættelsessamtaler forløber i uge 2.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: