Få opslag som dette inden alle andre

Nordstjernens fantastiske udflytterbørnehave i naturskønne Jægerspris søger en ny pædagog – er det dig? | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Nordstjernens fantastiske udflytterbørnehave i naturskønne Jægerspris søger en ny pædagog – er det dig?
Er du uddannet pædagog, og vil du være en del af relationsarbejdet hos Nordstjernen? Så læs med her.
Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid, ønsker du mindre, skal det dog ikke hindre dig i at søge.

Det gode børneliv
Det gode børneliv i Nordstjernen opstår i mødet med kærlige, nysgerrige, modige, relationskompetente og ansvarsbevidste voksne. Vi griber mulighederne i hverdagens gyldne øjeblikke og udvider børnenes spor og interesse. Vi skaber stemninger og leger med. Vi er lette at aflæse og guider børnenes følelser, så de oplever sig set, hørt og forstået i en tryg, sjov og udviklende hverdag.

Grundstenen i Nordstjernen er relationsarbejdet
Dette vægter vi højest, og vi er gode til det. Det er igennem relationen til barnet, vi opnår det afgørende kendskab, der er nødvendigt for åbne op for udvikling og sikre trivsel. Det er den voksnes ansvar at skabe relationer til børn, mellem børn, til forældre, kolleger og ledelse. Vi arbejder med relationscirklen og en grundbog, der understøtter arbejdet, og du vil hurtigt høre om 'tryg base', 'støtte til udforskning' og 'hajmusik'. Vi underviser løbende i tilknytning og dens betydning.

Vi presser saft, smager på nødder, frugt og grønt fra vores gigantiske have og laver mad på bål hver onsdag. Vi synger og leger lege fra den pædagogiske idræt, vi bygger huler, huse og skøre robotter, vi klatrer i træer og på klatrevæg, vi kigger efter fugle insekter og fortæller masser af røverhistorier. Vi har ugentlige børnemøder, hvor vi er nysgerrige på børnenes interesse og perspektiv. Vi har et stærkt samarbejde med Naturcenter Amagerstrand, som ofte besøger os eller vi besøger dem. Vi fordyber os og er nysgerrige på alverdens fænomener og almene sammenhænge – alt fra at undersøge en næsehornsbilles habitat til vores indre følelsesliv.

Hos os får du

  • mulighed for at blive den 2. pædagog i et team på fire med 26 børnehavebørn tilknyttet
  • en mentorordning – i opstarten med ugentlige samtaler med din teampædagog og ledelse tæt på for at støtte dig i en systematisk indføring i hverdagens struktur og opgaveløsning
  • et samarbejde med ugentlig planlægning, evaluering, justering og børnemøder for at forbedre børnenes legemiljø – fra pædagogisk tanke til handling og frihed under ansvar
  • en organisering af pædagogikken, der er inspireret af Reggio Emilia med tydelige legemiljøer, værksted, redskaber og genbrug
  • en ledelsesstil, der bygger på tillid, fagfaglighed, samskabelse, tydelighed, mod, systematik og daglig sparring
  • en organiseret hverdag i fordybet leg med børnene i mindre grupper og på tværs
  • faglige møder baseret på systematik, dialog, refleksion og gruppearbejde
  • tydelig retning for husets pædagogik – nysgerrighed, fællesskab og mod, hvor barnet støttes i at indgå i relation til sig selv og andre i de små og store børnefællesskaber, som barnet dagligt indgår i

Derudover får du ro til fordybelse og nysgerrighed med børnegruppen. Vi vægter den lange dialog med børnene. Den dialog som gør os alle klogere på hinanden og livet i sin helhed – den relationskabende, dannende og udviklende dialog, der gør dig klogere på, hvem barnet er, og hvad det har brug for, så du kan understøtte barnets behov.

Vi har et stærkt kollegialt fællesskab styrket af en engageret TRIO, hvor vi støtter hinanden og udvikler os sammen gennem feedback, videndeling og fælles udviklingskurser. Senest Legekunst – et forskningsforløb om børns leg og dannelse og fortsat tæt samarbejde med Naturcenter Amager Strand.

Vi arbejder med tidlig indsats – et stærkt samarbejde hvor tæt dialog med forældrene og inddragelse af tværfaglige parter er essentiel. Vi stræber efter høj faglig viden, hvor det primære arbejde består i at skabe tryg tilknytning og støtte det enkelte barn og gruppen til udforskning – og undervisning i vores grundbog 'se barnet indefra'. Vi drager på en fast årlig teambuilding-tur for at vedligeholde samarbejdet og sammenholdet.

Om 0-6 års institutionen Nordstjernen
Udflytterbørnehaven kører til Jægerspris hver dag. Vores hus ligger ud til smukke marker, skov og i gåafstand til fjorden. Vi har opsamling, hvor vores vuggestue også ligger på Sankt Hans Torv. Børnehaven består af 52 skønne børn fordelt på to grupper med otte voksne tilknyttet. Vi er fire pædagoger, en pædagog med ledelse og tre medhjælpere. Vores vuggestue består af 36 børn fordelt på tre grupper med i alt 10 kolleger. Derudover er vi to fantastiske køkkenmedarbejdere og byens bedste forældregruppe.

Vi forventer, at du

  • er vild med at være pædagog og arbejdet med udeliv
  • er autentisk, tydelig og legende i dit væsen – at du tager teten som kollega og viser vejen for børnene
  • ser fidusen i at bevæge dig med børnene og er nærværende i et børneperspektiv
  • er nysgerrig på at følge og understøtte børnenes udvikling ved at benytte TOPI, SMTTE, sprogtrappen, og evaluering i dit systematiske arbejde
  • er bevidst om at kommunikere klart og tydeligt i både børne- og voksenhøjde
  • er bevidst om egne læreprocesser
  • har lyst til at arbejde med både styrker og svagheder
  • har mod på at give og modtage konstruktiv feedback og evaluere egen samt dit teams fællespraksis for at kunne foretage de nødvendige justeringer, der fremmer børnenes trivsel og deltagelsesmuligheder i hverdagens børnefællesskaber
  • baserer dit arbejdsliv på en positiv, humoristisk og livsglad tilgang – at du tager alle mennesker alvorlige og møder verden med et smil
  • er motiveret for at samarbejde med mange og tænke selvstændigt og er opmærksom på, hvornår du skal gå foran, ved siden og bagved i legeprocesser med børnene

På sigt, skal du være indstillet på at kunne lede dig selv og dine kolleger med øje for husets pædagogik, faglige retning og aftaler.

Vi søger en pædagog, der brænder for at være en del af ovenstående og samtidig gerne vil tilføre Nordstjernen nye perspektiver – en pædagog med hjerte for de 3-6-årige.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi forventer, at du underskriver samtykkeerklæring for indhentelse af straffeattest og børneattest. Opstart er den 1. januar 2025.

Yderligere oplysninger
For yderligere information om stillingen og en rundvisning, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Michael Lauridsen på 21 51 94 47.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 9. oktober 2024
Vi indkalder til samtaler løbende.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 09.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2654476//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.