Få opslag som dette inden alle andre

Hjemløse- og Udsatteenheden søger to socialpædagogiske bostøttemedarbejdere til spændende og alsidige stillinger i vores nye ACT-team | Københavns Kom

Københavns Kommune



Hjemløse- og Udsatteenheden søger to socialpædagogiske bostøttemedarbejdere til spændende og alsidige stillinger i vores nye ACT-team
Har du lyst til at være en del af et specialiseret team, der forventes at være førende på hjemløseområdet i Danmark?
Vi har fået midler til at udvide vores indsats for borgere i hjemløshed eller risiko herfor og søger derfor medarbejdere, der har lyst til at være en del af enhedens tredje ACT-team. Et ACT-team består af fem socialpædagogiske bostøttemedarbejdere, en sygeplejerske og en myndighedssagsbehandler.

ACT er en individuel tværprofessionel indsats (§ 85), hvor målgruppen har behov for tidsubestemt social- og sundhedsfagligstøtte i hverdagen. ACT er en helhedsorienteret, fleksibel og udgående støtte til borgere med f.eks. psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Borgerne har vanskeligt ved at benytte det eksisterende støtte- og behandlingssystem og har derfor brug for intensiv tværprofessionel støtte i forbindelse med indflytning i egen bolig og for efterfølgende at kunne fastholde boligen. ACT-teamet arbejder efter Housing First-princippet og tager udgangspunkt i borgerens håb og drømme.

Stillingerne er placeret i Hjemløse- og Udsatteenheden, som bl.a. varetager opsøgende relationsarbejde på gadeplan, myndighedsområdet på herberg-, krisecenter- og rusmiddelområdet, Housing First-indsatser, skæve boliger og visitation. Hjemløse- og Udsattenheden består af ca. 160 medarbejdere, som alle motiveres af at gøre en forskel for udsatte borgere.

Arbejdsopgaver
Hvert ACT-team yder helhedsorienteret tværprofessionel støtte til 40 borgere i eget hjem, og som bostøttemedarbejder vil du blive primær støtteperson for otte borgere. Fokus er blandt andet på indflytninger og fastholdelse af bolig, støtte til at få en hverdag i bolig til at fungere, praktiske opgaver i hjemmet, motivationsarbejde i forhold til behandling, netværksdannelse og støtte til at mestre personlige udfordringer og højne livskvalitet. Arbejdet foregår primært i borgerens bolig, men opsøgende arbejde på gadeplan kan til tider også fylde rigtig meget, da vi møder borgerne, hvor de er og går langt for at opbygge en bæredygtig relation. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med ACT-teamet, og man forventes at koordinere og hjælpe hinanden efter behov.

Selvom der er tale om et meget selvstændigt arbejde, er gode kommunikations- og samarbejdsevner en vigtig forudsætning. Vi søger en dedikeret holdspiller, der ved, at vi lykkes bedst, når vi sparrer med hinanden, og når vi arbejder sammen.

Vores målgruppe har ofte store udfordringer i livet, i omgangen med andre mennesker og i at indgå i samfundet helt generelt. Du skal være parat til at være vedholdende, empatisk og opmuntrende – også når der er tale om et langt sejt træk. Du skal samtidig være rummelig og have styr på dine egne grænser.

Du kan læse mere om den ACT på Social- og boligstyrelsens hjemmeside.

Vi forventer, at du

  • har lyst til at indgå i en fælles udviklingsproces i et tværprofessionelt team med andre nye kollegaer
  • er uddannet pædagog eller har en lignende socialfaglig baggrund
  • har interesse for og solid erfaring med målgruppen
  • er fleksibel, tålmodig, handlekraftig og kan tænke i kreative løsninger
  • kan navigere i, at borgerne sjældent lader sig indordne i de standardiserede kasser, som kommunens systemer ofte opererer med
  • har mod på både at arbejde selvstændigt og tæt sammen i et tværfagligt team
  • har erfaring med at arbejde med mål og dokumentation
  • har en nysgerrig tilgang og ser værdi i at være en del af et arbejdsfællesskab med et højt ambitionsniveau

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Aflønning sker efter principperne om Ny Løn. Arbejdstiden er primært i dagtimerne i hverdagene. Forventet opstart er den 1. december 2024.

Yderligere oplysninger
Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen, kan du kontakte bostøttemedarbejder Lasse på 24 82 77 50, bostøttemedarbejder Cornelius på 20 18 80 53, bostøttemedarbejder Ann Sophie op 20 17 09 30 eller afdelingsleder Monique på 24 84 99 28.

Søg via linket senest søndag den 13. oktober 2024
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 43.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Sagsbehandling

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 13.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2654481//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.