Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandler til Hjemløse og Udsatteenheden | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Sagsbehandler til Hjemløse og Udsatteenheden
Har du brug for nye udfordringer? Og besidder du en skarp pen, der udspringer af hjertet på rette sted?
Så har vi brug for dig til at varetage myndighedsindsatsen i Hjemløse- og Udsatteenheden med tiltrædelse snarest muligt.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Du bliver en del af et ambitiøst fagligt miljø med plads til livslang læring i et hus, der varetager det ypperste af socialt arbejde på udsatteområdet.

Den ledige stilling er i Hjemløse- og Udsatteenhedens botilbudsteam for hjemløse borgere samt borgere med ophold på botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108. Du bliver en del af et stærkt team med seks kompetente og gode kollegaer, der er sagsbehandlere.

Vi søger en kollega, der har lyst og evner til dels at hjælpe borgere med at finde det bedst mulige sted i livet, dels at indgå i det koordinerende samarbejde med de mange aktører omkring den enkelte borger for at nå dertil. Vi lover dig ikke, at området er nemt, men til gengæld lover vi dig al den opbakning, du har brug for.

Hvad er dine kerneydelser, hvis du får jobbet?

  • Vores ypperste kerneopgave er at sikre, at hjemløse borgere hurtigst muligt opnår en passende bolig; en kerneopgave vi aldrig må tabe af syne
  • At der tilbydes en koordineret handleplan samt udarbejdes boligindstilling
  • At der tilbydes en VUM-udredning til de borgere, der har behov for at få udredt evt. støttebehov – med henblik på et eventuelt botilbud
  • At sikre gode indflytninger for borgere, der flytter ind på midlertidige eller længerevarende botilbud jf. servicelovens §107 og §108
  • At foretage opfølgninger og personrettet tilsyn for borgere på botilbud, dvs. løbende sikre, at borgerne modtager den støtte, der passer til den enkelte borgers støttebehov med afsæt i den enkelte borgers ønsker og mål
  • Tæt samarbejde med kommunens herberger og botilbud og visitationen i Hjemløse- og Udsatteenheden
  • At du gerne går ind i alle de mulige og umulige opgaver, der opstår i kølvandet på borgerens situation.

Hvem drømmer vi om, du er?
Du er en fantastisk teamplayer, der forstår at spille borgere, kollegaer og ledere gode. Du forstår at være medskabende til et fantastisk arbejdsmiljø og er drevet af en faglig stolthed. Vi investerer gerne en masse i dig fagligt og personligt, og til gengæld forventer vi, at du er motiveret og engageret i vores fælles fantastiske arbejdsplads. Du vil elske at udvikle dig gennem opkvalificering i alt fra VUM, servicelovens ydelser til recovery-orienterede metoder, og du sætter en ære i at levere vores kerneydelser på rette tid og sted.

Vi har ikke bestemte forestillinger om din hidtidige erfaringsbase, fordi det for os er allervigtigst, at du besidder den rigtige indstilling og personlige kvalifikationer. Vi forestiller os, at du er socialrådgiver, men har du en anden relevant baggrund og føler dig velkvalificeret, skal det ikke holde dig tilbage.

Om Hjemløse- og Udsatteenheden
Hjemløse- og Udsatteenheden rummer alt, du kan forestille dig, inden for solidt socialfagligt arbejde. Vi er dér, hvor borgerne er, og arbejdet foregår oftest ude på botilbuddene, eller der, hvor borgerne opholder sig.

Samtidigt bliver du en del af et hus med +170 gedigne og dygtige kollegaer, der ligesom dig brænder for at gøre en forskel for de udsatte borgere.

Hjemløse- og Udsatteenheden har et stort politisk fokus, og det betyder, at du kommer til et område, der er stor interesse for, og derfor gennem tiden er vokset og opprioriteret. Vi synes, du skal orientere dig i vores ambitiøse omstillingsplan, som giver dig et godt billede af, hvor vi er.

Læs omstillingsplan for udsatte voksne 2021-2024 her.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt, og arbejdstiden er i dagtimerne i hverdagene.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. (BUF)

Mere information
Det er ikke muligt at skrive alt i jobopslaget, men vi vil så gerne fortælle en masse. Derfor skal du endelig ringe til os og høre mere.

Du kan kontakte enten konstitueret afdelingsleder Jess Andersen på 23 69 91 15 eller socialfaglig koordinator Eik Friis på 20 34 01 55.

Søg via linket senest søndag den13. oktober 2024
Vi forventer jobsamtaler tirsdag den 22. oktober 2024 i tidsrummet kl. 9.00-15.00, og vi glæder os til at se netop dig til jobsamtalen.

Søg jobbet
Område: Sagsbehandling

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 13.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2654482//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.