Få opslag som dette inden alle andre

BI konsulent til Data og Forretningsanalyse i Søborg

MT Højgaard



BI konsulent til Data og Forretningsanalyse, Søborg
Vi leder efter dig, der har lyst at blive en del af et team, hvor vi omsætter komplekse data til værdifuld forretningsindsigt. Dig, der brænder for design, visualisering, forretning og teknologi – og ikke mindst har lyst til at blive vores nye kollega i MT Højgaard Danmark.

Hoang Bao Nguyen, der er leder af teamet, beskriver os som ambitiøse samt fokuserede på at gøre en positiv forskel for vores kollegaer, hvad enten de sidder på byggepladsen eller på vores kontorer rundt om i Danmark.

Hvad tilbyder vi?
Dette job er for dig, der er nyuddannet eller har et par års erfaring inden for arbejde med data og visualisering. Vi ser gerne, at du har teknisk forståelse og ligesom os, er passioneret omkring Business Intelligence. Dit arbejde medvirker til at give værdifuld indsigt til vores mere end 650 kollegaer, og du kommer med dit arbejde til at bidrage til at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag. Vigtigst af alt er, at du har et drive for at lære og udvikle dig.

Der vil være rig mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne og afsøge nye områder inden for dit interessefelt. Vi kan således garantere dig gode muligheder for at udvikle dig og samle erfaringer.

Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Indsamling og transformation af data fra forskellige kilder
  • Vedligeholdelse og udvikling af kuber herunder udarbejdelse af beregninger i DAX
  • Udvikling og optimering af rapporter og dashboards i Power BI
  • Præsentation af data på en visuel tiltalende og forståelig måde
  • Udarbejdelse af analyser inden for en lang række forretningsområder såsom bæredygtighed, finans, HR og meget mere for at kunne identificere tendenser og mønstre

Om dig
Du er måske nyuddannet eller kommer eventuelt med få års erhvervserfaring. Vi kommer til at støtte op om din læring, så din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er forståelse og interesse inden for arbejde med data, datatransformation, dataanalyse og visualisering af data.

Måske du har kendskab til Business Intelligence værktøjer, herunder Power BI, SQL, DAX, og ellers laver vi en plan sammen med dig, så du bedst muligt kommer i gang med indsigt i disse. Som person er du nysgerrig og går ikke af vejen for at tage initiativer, når du kan se de kan rykke os.

Om afdelingen
Du vil blive en del af vores ambitiøse team Data & Forretningsanalyse, hvis overordnede opgave er at omsætte data til viden og indsigt for at navigere i datadrevne beslutningsprocesser. Vi har et behageligt arbejdsmiljø, hvor vi går højt op i trivsel og arbejdsglæde, og vi tror til fulde på, at du her vil kunne få de rette forudsætninger for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Organisatorisk kommer du til at arbejde i afdelingen Data og Forretningsanalyse med reference til Forretningsindsigtschef Hoang Bao Nguyen. Vores team består af ni fuldtidsmedarbejdere og en studentermedhjælper, der alle hjælper og støtter hinanden i det daglige arbejde.

Ansøgning/kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine Holmegaard Zimling på telefon 2270 5982.
Send gerne en motiveret ansøgning og et CV via ansøgningslinket. Vi holder løbende samtaler med henblik på snarlig jobstart.

Hos MT Højgaard Danmark skaber vi de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Vi kombinerer vores viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år. Mød os på mth.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos MT Højgaard



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


MT Højgaard

Knud Højgaards Vej 9, 2860 Søborg

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder. Vi samarbejder med kunder overalt i Danmark og flere steder i udlandet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2654519//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.