Få opslag som dette inden alle andre

Presseansvarlig

Telenor



Ryger dine hænder automatisk i vejret, når du lykkes med at placere en god historie i et ønsket medie? Har du solid erfaring med pressearbejde, og kan du holde hovedet koldt i en krise? Som presseansvarlig får du mulighed for at arbejde tæt sammen med topledelsen, når du hver dag sikrer Telenor bedst mulig omtale i medierne, både via professionel håndtering af mediehenvendelser og ved proaktivt at positionere Telenor på strategisk vigtige områder. Interesseret?

”Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen og har det sjovt, samtidig med, at vi holder et højt fagligt niveau. Vores kolleger i resten af Telenor har stor respekt for vores arbejde og rådgivning, og vi er tæt på, hvor beslutningerne bliver truffet. Hvis du er motiveret af at inspirere andre, og udvikle både dine kommunikations- og forretningsmæssige færdigheder, så er denne rolle skræddersyet til dig” – Cecilie Bruun Iversen, Head of Communications & ESG

Du er med til at drive positioneringen af Telenor
Som en reguleret virksomhed, der driver kritisk digital infrastruktur og har 1,6 mio. kunder, er der stor samfundsmæssig opmærksomhed på Telenor. Konkurrencen på markedet er høj, og det er således kommunikationsteamets ypperste opgave både at fremme og beskytte Telenors omdømme, positionere Telenor som en ansvarlig virksomhed i medierne, engagere vores medarbejdere samt skabe gode ambassadører.

I denne rolle får du mulighed for at drive den eksterne kommunikation om vores indsatser som Nordens største televirksomhed. Du spiller en væsentlig rolle i at forme og formidle fortællingen om, hvordan vi sikrer en tryg og sikker digital hverdag for vores kunder og tager ansvar for samfundskritisk infrastruktur. Der er altid spændende historier at fortælle, og du kan boltre dig i emner som fx nye teknologier, IT-sikkerhed, digital tryghed, medarbejderudvikling og ledelse.

Dine kerneopgaver vil være centreret omkring at:

  • Finde og formidle de gode historier til pressen om Telenor som virksomhed, vores ESG-initiativer såsom #digitalpænt samt vores produkter og services ved større kommercielle lanceringer;
  • Være den primære kontakt på Telenors pressetelefon og -mail samt varetage den følgende pressehåndtering;
  • Rådgive vores direktion og talspersoner i forhold til strategisk kommunikation, presse og SoMe;
  • Håndtere kritiske mediesager og kundesituationer samt indgå i vores kriseberedskab i samarbejde med vores kommunikationschef; og
  • Drive og udvikle content til Telenors LinkedIn.

Telenors vagthund og historiefortæller
I denne rolle får du ansvar og frihed til at skabe mærkbare resultater, samtidig med at du udvikler din evne til at forenkle komplekse forretningsproblematikker og gøre dem forståelige for forskellige målgrupper. Du får rig mulighed for at arbejde tæt sammen med mange dele af organisationen, hvilket giver dig indsigt i forretningen og mulighed for at påvirke Telenors kommunikation både eksternt og internt. Det er derfor vigtigt, at du trives med en bred kontaktflade og er typen, der har antennerne ude og ved, hvad der rør sig i organisationen.

Du bringer din indsigt i den journalistiske proces og tankegang i spil, uanset om der er tale om store, strategiske projekter, kritiske pressehenvendelser eller dagligdagens rutineopgaver. Vi formoder, at du har en god ’sense of urgency’, og at din forretningsforståelse og faglighed kommer dig til gavn, når du skal vurdere, hvornår noget er kritisk, principielt eller strategisk vigtigt. Dine evner til at versionere en historie til forskellige kanaler og målgrupper betyder desuden, at du i en snæver vending kan omsætte en pressehistorie til en engagerende intern nyhed for medarbejderne.

Desuden forestiller vi os, at du har:

  • Erfaring fra en større organisation eller kommunikationsbureau med pressehåndtering og strategisk kommunikation – herunder proaktivt pressearbejde med gode resultater;
  • Indgående kendskab til, hvordan medierne fungerer;
  • Erfaring med stakeholder management og i at navigere i en stor organisation;
  • Evnen til både at arbejde strategisk og være udførende (producere pressemeddelelser, budskabsnotater kommunikationsplaner samt SoMe-posts); og
  • Kendskab til krisehåndtering og evnen til at holde hovedet koldt i lignende situationer.

En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Du vil arbejde tæt sammen med fire kolleger i teamet ’Communications & ESG’. Vi er ansvarlige for al intern og ekstern kommunikation samt Telenors arbejde med bæredygtighed (ESG). Teamet hører ind under divisionen People & Corporate Affairs, hvor vi holder fælles månedsmøder og spiser morgenmad sammen om fredagen. Sammen med resten af organisationen går vi derudover til julefrokost og sommerfest samt deltager i andre sociale aktiviteter.

Du bliver en del af en organisation, hvor der på tværs af forretningen venter dedikerede og dygtige kolleger, som kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Vi arbejder agilt, fokuserer indsatsområder og praktiserer Tight-Loose-Tight som ledelsesfilosofi. Derudover arbejder vi ud fra vores koncept ”Flexible Work”, hvorefter vi opstiller fleksible rammer for den enkelte stilling, således at du har de optimale forhold til at opretholde engagement, motivation og performance.

Du er velkommen til at læse mere om os her.

Interesseret?
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Communications & ESG, Cecilie Bruun Iversen via kontaktoplysningerne til højre.

Kan du se dig selv i rollen og har lyst til at blive vores nye Fantastiske forbindelse, søger du blot stillingen via linket her på siden.

Vi ser frem til at høre fra dig senest den 9. oktober 2024.

Afdeling: Frederikskaj 8, København V

Lokation: Frederikskaj 8, 2450 København SV

Ansøgningsfrist: 09 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Telenor



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Telenor

Frederikskaj 8, 1780 København

Kernen i Telenors forretning er telekommunikation. Vi gør private og erhvervskunder i stand til at kommunikere via telefon og internet. Og så tilbyder vi en lang række andre indholdstjenester og services.


Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2654615//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.