Få opslag som dette inden alle andre

Speaker til TV 2 Marketing (vikariat)

TV 2 DANMARK A/S



Odense

13. oktober 2024

Er din stemme lyden af TV 2?
TV 2 Marketing søger en erfaren speaker til barselsvikariat, som kan bidrage med en professionel og alsidig stemme til TV-fladen. Sammen med et erfarent team vil du indgå i produktion af speaks til flere af vores TV-kanaler, og du vil lægge stemme til en bred vifte af marketingelementer, som markedsfører TV 2-familiens programmer og brands for millioner af danskere.

TV 2 Marketing
TV 2 Marketing hører til blandt de mest kreative afdelinger i Danmark. Vi designer, producerer og planlægger markedsføringen af TV 2’s brands og programmer på forskellige platforme. Vi sætter barren på højeste niveau, og insisterer på at være top in class i både Danmark og blandt vores internationale kollegaer.

Som speaker i TV 2 Marketing bliver du en del af vores Medie & Promotion-team, som både planlægger og producerer kampagneelementer. Her vil du indgå i et dagligt produktions-flow med promo-producere, flow-plannere og vores øvrige kanalspeakere.

Vi arbejder sammen i et team, hvor forskellige evner bidrager til at forny vores produkter med målet om at højne seertal, fremme salg af abonnementer og forbedre vores brandprofil. Vi tror på de bedste resultater bliver skabt i det gode arbejdsmiljø, og vægter derfor samarbejde og det gode kollegaskab.

Din rolle
Som speaker i TV 2 Marketing får du til opgave at skrive og speake forskellige typer af markedsføringselementer til vores programmer. Din kerneopgave bliver at fastholde vores seere på TV 2’s kanaler, og guide dem hen til vores bedste indhold. Dette udført med en nærværende speak, som leveres i overensstemmelse med TV 2’s brandidentitet.

I samarbejde med promo-producere vælger du en passende tonalitet og tempo til hver produktion, og leverer speaks, der rammer seerne med den helt rigtige stemning. Det er essentielt, at din stemme kan navigere ubesværet mellem diverse tonaliteter - fra dyb alvor i fx. dokumentargenren til en humoristisk, entusiastisk tone i fx. livstilsgenren.

Vi har to hovedprodukter, som du skal lægge stemme til. Disse er trailers, der fungerer som repetitive reklamekampagner for vores programmer, og taktiske on air elementer, der placeres ovenpå rulletekster af vores programmer. Vores trailers produceres i god tid forud for en programpremiere, mens de taktiske on air elementer produceres ad hoc med korte deadlines.

Din profil
Den ideelle kandidat har erfaring med speak fra medie- eller reklamebranchen, eller har brugt stemmen i anden produktionel sammenhæng. Kandidaten er interesseret i medier og marketing, og værdsætter godt TV-indhold. Årelang erfaring er ikke et krav, men det er gavnligt, hvis du har speaket forskellige typer af indhold tidligere – fx. reklamekampagner, TV, radio, podcasts eller lignende.

Du kan genkende dig selv i nedenstående betragtninger:

  • Du er motiveret af at bruge din stemme på professionelt niveau.
  • Du er god til tekstforfatning, og har øre for, om dét, der fungerer på papir, også fungerer i talt form.
  • Du værdsætter at arbejde kreativt og med produktion af levende billeder og lyd.
  • Du arbejder godt med deadlines, og sørger for overblik over egen tidsplan.
  • Du er en teamspiller, der trives i kollegialt samarbejde, og bidrager med en anerkendende tilgang fagligt og socialt.
  • Du er selvdrivende i det daglige og opdager muligheder samt finder løsninger af egen kraft.

Tiltrædelse i vikariatet som TV 2-Speaker er hurtigst muligt og løber til udgangen af 2025. Stillingen er ca. 30 timer om ugen og fuldtid i ferieperioder, hvor du afløser vores øvrige kanalspeakere. Du er knyttet til vores kontor på Kvægtorvet i Odense.

TV 2 som arbejdsplads
TV 2 Danmark er en statsejet public service-virksomhed, der opererer i en kommerciel hverdag. Med andre ord fokuserer vi gennem vores arbejde på kommercielle mål, samtidig med at vores hjerte banker for at binde danskerne sammen via alt det, vi deler.

Vi arbejder for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge.

Som en moderne virksomhed ønsker vi at skabe en rummelig arbejdsplads for vores dedikerede medarbejdere. Medarbejdernes trivsel er vigtig for, at vi hver dag kan udkomme med vores indhold og samle danskerne om alt fra store fiktionsserier, sportsbegivenheder til aktuelle emner om samfundet omkring os. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for de mange fagligheder, vi har på TV 2. Med fokus på ligestilling, inklusion og trivsel ønsker vi at tiltrække en mangfoldig blanding af talenter, der vil være med til at udvikle fremtidens TV 2.

Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København og TV 2 Marketing er fordelt på begge lokationer.

Vi stræber efter at fremme nytænkning og at give plads til, at alle medarbejdere kan bidrage med deres unikke perspektiver. Vi opmuntrer til løbende udvikling og tilbyder mange muligheder for professionel vækst og læring. Uanset om du arbejder med indholdsproduktion, teknologi eller administration, vil du opleve et stimulerende og udviklende miljø, hvor dine idéer og initiativer bliver værdsat.

Søg stillingen
Send os en motiveret ansøgning. I ansøgningen er det et krav, at du uploader nedenstående i mp3-format. Studiekvalitet på din optagelse er ikke et krav:

A. 1 speak på 30 sekunder, hvor du markedsfører programmet “Korpset”. Teksten til dit speakmanus skal du selv forfatte. (se vedhæftede programtekst, som du kan bruge som inspiration til dit speakmanus).

B. 1 speak over vedhæftede manus, der stammer fra en Vild med Dans-trailer. (Billede- og lydsiden kan du se her til inspiration: https://tv2marketing.dk/kampagner/vild-med-dans-2024/ )

C. 1 eksempel på speak fra tidligere arbejde.

Deadline for upload af ansøgning med stemmeprøver er 13. oktober, 2024, kl. 24.

Efter endt screening udvælges potentielle kandidater til samtale og stemmetest i TV 2’s lydstudier.

Send din ansøgning hurtigst muligt, da samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Morten Stensgaard

Teamchef

[email protected]

Tlf.: 30 17 31 17

Speak eksempler til optagelse
A. Korpset - programtekst
I løbet af otte dage skal 14 udvalgte aspiranter vise, at de har, hvad der skal til for at klare sig i en ubarmhjertig militærverden præget af kaos, kontroltab, brutalitet og uvished. Kurset er designet af fire tidligere specialstyrkesoldater; Thomas Rathsack, Erik B. Jørgensen, Rune Danielsen og Rune Viborg, der tilsammen har mere end 35 års erfaring fra det danske Frømandskorps og Jægerkorps.

Døgnet rundt får aspiranterne testet deres fysiske og mentale styrke. Nogle vil bukke under for presset, mens andre vil vise overraskende sider af sig selv. De få, der klarer sig igennem de otte døgn og står tilbage til sidst, får anerkendelsen af at være 'gjort af det rette stof'.

’Korpset’ har sæsonpremiere onsdag 4. september på TV 2 Play og TV 2 Echo.

B. Vild med Dans – Floorstarter – speakmanus
Det her er Mark

Mark er ikke bare en gæst til Sannes 40-års

Næ, ser du, Mark er ik’ som de andre

Mark har nemlig noget i sig

Noget der bare ska’ ud

Et slags kald han ik’ ka’ stå imod

Umiddelbart ser det ud som et lille skridt for Mark

Men ta’ ik fejl, det er et stort skridt for festen

Er Mark modig? Næ, Mark er bare klar

Klar til at påtage sig den fineste opgave man kan: At starte et floor

Heldigt for os andre, er der altid én som Mark

Der er vild med Dans

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Morten Engberg Stensgaard
TV 2 Marketing, Medie & Promotion, Teamchef

[email protected]

30173117

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2654695//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.