Få opslag som dette inden alle andre

To psykologer søges til Sundhedsenheden, Kriminalforsorgen område Øst

Direktoratet for Kriminalforsorgen



Har du lyst til at gøre en forskel i en organisation, der varetager en samfundsmæssig vigtig opgave? Brænder du for faglig diversitet og udvikling? Så er du måske en af de psykologer, vi søger til Sundhedsenheden i Kriminalforsorgen område Øst.

Vi søger:

    • Specialpsykolog / Specialist i psykopatologi
      Du vil varetage specialiserede opgaver, herunder psykopatologisk diagnostik samt supervision af kollegaer. Stillingen indebærer både akutte vurderinger og udredninger i Kriminalforsorgen Øst´s fængsler og arrester.
    • Autoriseret psykolog
      Du vil have fokus på samtalebehandling af kortere varighed med indsatte, der enten er i varetægt eller har fået dom. Tematikkerne spænder fra krisehåndtering og stress til resocialisering og støtte i forbindelse med indsættelse.

    Vi tilbyder:

    • En spændende og dynamisk arbejdsplads med varierede faglige udfordringer.
    • En hverdag med meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for indsatte og deres mentale sundhed.
    • Et trygt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde på tværs af faggrupper.
    • Mulighed for faglig sparring og udvikling i et stærkt tværfagligt miljø
    • Fleksibilitet og selvstændighed i tilrettelæggelsen af dine opgaver.

    Dine opgaver vil omfatte, som:

    Specialpsykolog:

    • Psykopatologisk diagnostisk udredning og psykologisk testning
    • Akutte psykologiske vurderinger og opfølgning på patientforløb
    • Tilrettelæggelse og koordinering af udrednings- og behandlingsforløb
    • Afholde fagsupervision og bidrage til undervisning
    • Tilbyde faglig sparring med den sundhedsfaglige ledelse og personalegruppe
    • Samtaleforløb i samarbejde med almen psykologer.

    Psykolog:

    • Samtalebehandling af indsatte med fokus på krisehåndtering, stress og resocialisering Samtaleforløbene er i udgangspunktet af kortere varighed og ofte med fokus på hvad frihedsberøvelse gør ved én, hvordan man tackler (af)savn, frygt for fremtiden osv.
    • Udredning vil indgå, dog i mindre grad
    • Tilrettelæggelse af selvstændige behandlingsforløb og videokonsultationer på tværs af matrikler
    • Afholde fagsupervision og bidrage til undervisning efter kompetence og i samarbejde med øvrige psykologer.

    Dine kvalifikationer, som:

    Specialpsykolog:

    • Uddannet cand.psych. med autorisation og specialistuddannelse som specialpsykolog eller i psykopatologi.

    Psykolog:

    • Uddannet cand.psych. med praktisk erfaring, gerne med indsatte eller lignende målgruppe
    • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har en specialist uddannelse.

    For begge stillinger gælder:

    • Det er ønskeligt med erfaring fra retspsykiatri, psykiatrisk skadestue eller akut psykiatri.
    • At kandidaten har kørekort
    • At der afvikles både fysiske og virtuelle konsultationer
    • At kandidaten kan og trives med at arbejde selvstændigt og struktureret med behandlingsforløb på tværs af matrikler.

    Løn- og ansættelsesvilkår
    Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.

    Stillingerne er fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer, men efter konkret vurdering kan deltidsstillinger være en mulighed.

    Ansættelsesstedet er Kriminalforsorgen.

    Arbejdsstedet er, som:

    Specialpsykolog: Din primære arbejdsplads vil i udgangspunktet være Vestre Fængsel, Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV. Der vil dog være fremmøde op til 2-3 dage om ugen på øvrige matrikler i Østdanmark efter behov. Endelig tilrettelæggelse vil være efter konkret aftale, hvor der også tages udgangspunkt i din geografiske placering.

    Psykolog: Primære arbejdssted vil være Jyderup Fængsel, Søbæksparken 136, 4450 Jyderup med udkørende funktion til omliggende matrikler samt Vestre Fængsel, Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV.

    Ansøgning og kontakt:
    Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem.

    Ansøgningsfristen er senest d. 10. oktober 2024.

    Samtaler afholdes løbende samt d. 11. oktober 2024.

    Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

    Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

    Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

    Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

    Yderligere information
    Ved spørgsmål kan du kontakte Overlæge Ditte Andersen Skovdal på telefon 7255 5331 eller via mail: [email protected]

    Om Kriminalforsorgen, Område Øst
    Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne. Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 17 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.

    I alt ca. 2000 ansatte.

    For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

    Afdeling:
    Strandgade 100, København K

    Lokation: Områdekontor Øst -Sundhedsenheden

    Ansøgningsfrist: 10 Oct 2024

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Direktoratet for Kriminalforsorgen



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 10.10.2024
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



    Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

    Ansøg
    Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
    Få opslag som dette inden alle andre


    Direktoratet for Kriminalforsorgen

    Strandgade 100, 1401 København K

    Vi driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.


    Mere info om virksomheden

    Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


    https://jobbank.dk/job/2654767//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.