Få opslag som dette inden alle andre

Contract Lead med interesse for forsyning - til fremtidens varmemarkeder

Vestforbrænding



Har du en forhandlingserfaring, juridisk indsigt eller kommerciel og strategisk forståelse, og motiveres du af at spille en hovedrolle i udrulningen af grøn varme og sikre sektorkoblinger, så er her en spændende mulighed for dig!
Den grønne omstilling har aldrig været vigtigere, og i Vestforbrænding arbejder vi hårdt på at realisere den. Vi står med vores Varmeplan 2030 overfor en massiv udvikling af fjernvarmenettet, så vi senest i 2030 leverer fjernvarme til 39.000 nye kunder i 7 forskellige kommuner. For at nå i mål har vi brug for en ny kollega (Contract Lead), der kan forhandle og udarbejde varmekøbsaftaler, der sikrer både os og vores forretningspartnere et solidt grundlag for samarbejdet.

Opgaver og ansvar
Du bliver en del af sektionen Projektudvikling og Varmeaftaler, hvor du kommer til at spille en central rolle i forhold til vores samarbejde med forsyningsselskaber, virksomheder og kommuner om etablering og drift af energicentraler og varmelagringsanlæg.

Du forhandler og udvikler aftaler, der sikrer varmekapaciteten i rørene under de rammer, som tekniske, kommercielle og juridiske aspekter fastsætter. Dette med respekt for både Vestforbrændings og vores samarbejdspartneres virkelighed og forretning.

Du er med fra start til udvikling og etablering af projekterne og arbejder tæt sammen med vores tekniske og juridiske afdeling samt vores forretningsudviklere.

Opgaverne består blandt andet i at:

  • Forhandle og udarbejde aftaler med eksterne leverandører af varme.
  • Fastlægge pris, tekniske forhold og driftsforhold i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Analysere og forstå tekniske, økonomiske og juridiske forhold.
  • Udvikle og vedligeholde business cases fra idé til investeringsbeslutning.
  • Være strategisk sparringspartner for ledelsen i forhold til varmeaftaler og forsyningsstrategier samt udarbejde præsentationsmateriale.

Dig
Vi forestiller os, at du er vant til at bevæge dig i krydsfeltet mellem jura, økonomi og teknik.

Du har erfaring med forhandling og udarbejdelse af kontrakter eller andre kommercielle eller regulatoriske opgaver inden for forsyningssektoren. Du er i stand til at håndtere forhandlinger om store og længerevarende kontrakter og kan bevare overblikket over kontraktsammenhænge. Kendskab til Varmeforsyningsloven vil være gavnligt, men ikke et krav, så længe du har interesse i og vilje til at lære det.

Du vil blive en aktiv sparringspartner i løbende projekter. Det er vigtigt, at du kan kommunikere effektivt skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk. Endvidere er det en fordel, hvis du har erfaring med projektstyring.

Os
Du bliver en del af området Fjernvarmeudvikling, som arbejder tæt sammen med den øvrige organisation i Vestforbrænding om at sikre optimal udnyttelse af energistrømme, grøn omstilling og forsyningssikkerhed i fjernvarmenettet. Vi lægger vægt på dialog og faglig sparring, når vi udveksler idéer og realiserer store projekter - og så har vi det sjovt undervejs.

Vi tilbyder
En spændende og udviklende stilling i en voksende virksomhed. En lønpakke der matcher erfaring og kravene i stillingen - med en attraktiv pensionsordning. Hos Vestforbrænding er der en god kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter. Vi tilstræber en 37 timers arbejdsuge med stor fleksibilitet og vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads for vores medarbejdere - og er certificeret af Great Place to Work®.

Er du interesseret?
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder for Projektudvikling og Varmeaftaler Anna Hellmers på telefon 2179 3027eller på mail [email protected]

Send din ansøgning via linket, så vi har den senest den 21. oktober 2024, og gerne inden, da vi løbende indkalder til samtaler med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vestforbrænding giver god energi videre: Vi tager hver dag skraldet for en million danskere og 60.000 virksomheder, leverer grøn fjernvarme og elektricitet og uddanner nye affaldsborgere i genbrug og genanvendelse. Vores store og markante projekter inden for blandt andet genanvendelse, fjernvarme og fangst af CO2 bidrager til den grønne omstilling med et realistisk mål om CO2-neutral affaldsbehandling og varmeproduktion. Du bliver derfor del af en virksomhed med spændende muligheder for faglig udvikling i et motiveret og uformelt miljø.

Vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentificering, seksuel orientering, religion og etnicitet til at ansøge om arbejde hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vestforbrænding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vestforbrænding

Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup

Vi er en effektiv affalds- og energivirksomhed, der hjælper kommunerne med at løse affaldsudfordringerne på en stor del af Sjælland. Vi arbejder med at øge genanvendelsen, sikre gode affaldsløsninger, brænde affald, producere CO2-neutral energi ud af affaldet og sælge energien.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2655161//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.