Få opslag som dette inden alle andre

Administrativ stærk driftsplanlægger til grønne områder og skove

Svendborg Kommune



Har du en faglig passion for grønne områder, og vil gerne bidrage til at skabe bæredygtige og veldrevne rekreative og oplevelsesrige udendørs arealer?

Vi søger en engageret administrativ ’grøn’ driftsplanlægger, der kan være med til at anlægge, udvikle og drive de mange grønne arealer i Svendborg Kommune, herunder også de kommunale skove.

Du får en enestående mulighed for at udnytte dine kompetencer inden for grøn planlægning og drift, som sikrer at vores byrum, parker, skove og øvrige grønne anlæg skaber glæde og trivsel for både borgere og turister.

Dine arbejdsopgaver
Som administrativ ’grøn’ driftsplanlægger, med ansvar indenfor de grønne områder, vil du spille en central rolle i at planlægge og sikre, at vores byrum, parker, skove og øvrige grønne områder bliver udviklet og vedligeholdt med en høj kvalitet og langsigtet bæredygtighed.

Dit arbejde vil have et særligt fokus på at sikre, at disse arealer ikke blot imødekommer borgernes og turisternes behov, men også lever op til de klima- og miljørelaterede krav, som er besluttet for Svendborg Kommune.

Dine opgaver vil spænde fra planlægning og udførelse af grønne anlægsprojekter til daglig drift og vedligeholdelse. Du vil have tæt kontakt med kolleger, borgere, entreprenører og andre eksterne samarbejdspartnere, hvor din evne til at håndtere tekniske udfordringer samt koordinere og sikre kvalitet i arbejdet er afgørende.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Planlægning, styring og koordinering af anlægs- og driftsopgaver på grønne områder, herunder parker, pladser og skove.
  • Udarbejdelse af tidsplaner, ressourceallokering og prioritering af opgaver for at sikre, at både små og store projekter forløber gnidningsfrit og inden for budgettet.
  • Tilsyn med kontrakter og entreprenører for at sikre kvalitet og overholdelse af aftaler samt efterfølgende evaluering af resultater.
  • Løbende dialog med borgere om drift og vedligeholdelse af de grønne områder og håndtering af henvendelser relateret til grønne anlægsopgaver.
  • Udvikling og vedligeholdelse af strategier, politikker og driftsplaner for grønne arealer for at sikre en langsigtet og bæredygtig udvikling.
  • Økonomisk administration af drifts- og vedligeholdelsesopgaver, herunder opfølgning på budgetter og regnskaber.
  • Samarbejde med kommunens planlægningsafdelinger og øvrige enheder, for at sikre helhedsorienterede og integrerede løsninger i udviklingen af de grønne områder.

Faglige kvalifikationer:
Vi lægger vægt på en høj grad af ansvar og kompetence til den enkelte i opgaveløsningen, og ser derfor en fremtidig kollega med følgende faglige kvalifikationer:

  • En relevant teknisk uddannelse, fx som landskabsarkitekt, landskabsingeniør eller lignende.
  • Erfaring med anlæg og drift af grønne arealer, parker og/eller skove – erfaring som rådgiver, bygherre eller entreprenør er en fordel, men ikke et krav.
  • Kendskab til IT-systemer som GIS og andre relevante it-systemer til planlægning, udførelse og drift af grønne anlæg.
  • Erfaring med prioritering og styring af driftsopgaver inden for de fastsatte budgetter.
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt.

Personlige kvalifikationer:
Vi lægger vægt på ordentlighed og omhyggelighed i opgaveløsningen, og ser derfor en fremtidig kollega med følgende personlige kvalifikationer:

  • Er struktureret og kan skabe overblik både for dig selv og dine kollegaer.
  • Har en metodisk tilgang og evnen til at træffe velovervejede beslutninger, også under pres.
  • Er en god samarbejdspartner med evnen til at kommunikere konstruktivt både internt og eksternt.
  • Er tålmodig, vedholdende og har en høj grad af selvdisciplin i dit arbejde.
  • Har evnen til at omsætte idéer til konkrete handlinger og resultater i de grønne områder.
  • Har forståelse for park- og vejanlæg som en helhed, hvor funktion, æstetik og økonomi går hånd i hånd.
  • Forstår de politiske processer og rammer, der rammesætter arbejdet i en kommunal organisation.

Hvis du brænder for at arbejde med de grønne arealer, deres anlæg og vedligeholdelse, og vil gøre en forskel for byens borgere, turister og naturens fremtid, så er du måske vores nye kollega.

Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med masser af meningsfulde og varierende arbejdsdage, en sund balance mellem arbejde og fritid, og mulighed for hybridarbejde. Balancen mellem arbejde og privatliv har høj prioritet for os.

Og så er vi en social arbejdsplads! Vi er travlt optaget af vores kerneopgave, men prioriterer at hjælpe hinanden og arrangerer sociale begivenheder og aktiviteter, der styrker vores sammenhold og trivsel.

Vi har korte kommandoveje, så du får stor selvstændighed i opgaveløsningen, inden for rammerne af tillidsbaseret styring og ledelse. Vi kan derfor tilbyde fleksibilitet og en ledelse, der har tillid til sine medarbejdere.

Vi er en faglig stærk afdeling, der giver rum for udvikling og styrkelse af dine kompetencer, og hvor dine kollegaer vil yde kollegial støtte og kvalificeret sparring.

Vi værdsætter personlig og professionel udvikling og designer efteruddannelse, der giver mening i forhold til vores fælles mål.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og den relevante fagforening.

Vi tilbyder også gode kantineordninger og sundhedsfremmende tilbud, aktiviteter og faciliteter, foruden fri adgang til den skønne natur med skov, marker og strand uden for døren.

Kom med på holdet og gør en synlig forskel for Svendborg Kommune.

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af den perfekte størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt og uformelt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at rumme ambitioner, høj faglighed og gode udviklingsmuligheder. Vi prioriterer hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vores værdier er mere end blot ord på papiret – vi bruger dem aktivt som vores kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid. Sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarsfuldt.

Yderligere information
Ansøgningsfristen er søndag den 20. oktober 2024.

Bemærk, at vi IKKE modtager ansøgninger pr. e-mail.

Hvis du ønsker mere information om kommunen og stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Jeanette Høj på mobil 30 17 53 77 eller afdelingsleder Poul-Ivan Ikkala på mobil 24 76 36 05.

Tiltrædelse snarest muligt.

Samtaler gennemføres i uge 43. Umiddelbart inden samtalen vil du få lejlighed til at forberede dig på en case, som du fremlægger i begyndelsen af jobsamtalen. Vurderer vi behov for en opfølgende samtale, gennemføres denne efter nærmere aftale med dig.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Trafik og Infrastruktur

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Svendborgvej, 135, 5762, Vester Skerninge

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Svendborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Svendborg Kommune

Ramsherred 5, 5700 Svendborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2655233//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.