Få opslag som dette inden alle andre

2 relationsstærke lærere med det sorte bælte i pædagogik søges til Svendborg Heldagsskole

Svendborg Kommune



Vi søger to nye kollegaer til to faste lærerstillinger på fuld tid til besættelse pr. 1. december 2024, som brænder for at gøre en forskel for børn med sociale og følelsesmæssige udfordringer. Du skal være læreruddannet fra UCL eller lignende og det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra det specialpædagogiske miljø. Derudover skal du være optaget af de nyeste didaktiske og pædagogiske metoder i din undervisning.

Den ene stilling indeholder dansk og andre humanistiske fag, den anden stilling indeholder matematik og øvrige stem fag.

For begge stillinger gælder det, at du vil blive tilknyttet en fast gruppe, hvor du vil få et tæt samarbejde med gruppens to pædagoger Har du andre kompetencer/interesser, som du gerne vil bringe i spil, så er de velkomne.

Dit menneskesyn skal være anerkendende og med en stor portion nysgerrighed på andre mennesker. Din klasserumsledelse skal både være tydelig, forudsigelig og omsorgsfuld. Du skal være positiv og fuld af god energi og samtidigt skal du være god til at bevare roen, når børnene reagerer og har det svært.

Vi har store ambitioner på børnenes vegne og vi står på tæer med vores faglighed, pædagogik og didaktik for vores fælles opgave; at lave en god skole for vores elever.

På Svendborg Heldagsskole vælger vi hinanden og vi vælger fællesskabet til. Vi er hinandens arbejdsmiljø, både i klassen, i forberedelsesrummet og på kontoret. Vi taler med hinanden i en respektfuld, anerkendende og positiv tone.

Du får 14 nye kolleger, som gerne vil lære dig at kende og hjælpe dig godt i gang. Vi er gode til at byde nye kolleger velkommen og du vil helt sikkert blive inviteret til fælles samvær. Du vil også opleve en god normering, et stort samarbejde og nærvær fra dygtige og engagerede kolleger.

Du får adgang til kurser og faglige fællesskaber/netværk, hvor du kan spare fagligt og være en del af udviklingen. Du vil få stor andel i den fortsatte spændende retning Svendborg Heldagsskole bevæger sig i.

Lidt om vores skole:
Svendborg Heldagsskole er en specialskole med omtrent 30 elever i alderen 6-17 år for børn med sociale og følelsesmæssige udfordringer, som visiteres via et centralt visitationsudvalg.
Vi integrerer specialundervisning og den socialpædagogiske indsats i et samlet tilbud, hvor den røde tråd er læring hele dagen.
Vores pædagogiske fundament bygger på miljøterapi, neuroaffektiv udviklingspsykologi og Low Arousal-pædagogik.

Vi er optaget af fysisk og mental sundhed, outdoor og fra jord til bord og vi integrer det alt det, vi kan i hverdagen på skolen.

Skolen har lige nu i alt 14 dygtige og engagerede medarbejdere, og lægger vægt på, at vi værdsætter hinandens forskelligheder, og at skolen skal være et sted, hvor børn, forældre og medarbejdere er glade for at være og lære.
Skolens ledelse arbejder tillidsbaseret, med fokus på medarbejderes ejerskab, indflydelse og ansvar i egne grupper og teams. Vi har vores egen familiebehandling, som støtter op omkring børnene på forældresiden med forskellige gruppebaserede temaaftener, forældresamtaler samt temabaserede gruppesamtaler på børneniveau.

Vi har et meget tæt samarbejde med Svendborg Kommunes PPR, som understøtter med intern supervision samt deltagelse i status- og opstartsmøder og forskellige uddannelsesdage. Alle ansatte modtager desuden ekstern, professionel supervision. Vi har fokus på høj kvalitet i det specialpædagogiske arbejde og det gode arbejdsmiljø med udgangspunkt i gensidig anerkendende og respektfuld kommunikation.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Bo Schaarup på 20214167.

Kandidater udvælges og indkaldes til samtale fredag den 25. oktober.

Tilbydes du stillingen, skal du kunne fremvise tilfredsstillende straffe -og børneattest.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Vestermarkskolen/Svendborg Heldagsskole

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Fåborgvej, 60, 5762, Vester Skerninge

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Svendborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Svendborg Kommune

Ramsherred 5, 5700 Svendborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2655235//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.