Få opslag som dette inden alle andre

Jobguide

Ringkøbing-Skjern Kommune



Vil du være med til at halvere andelen af unge udenfor uddannelse og job i Ringkøbing-Skjern Kommune?

Det er opgaven, og vi tager lige nu en række initiativer til, at det kan lykkes.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er vi i gang med at etablere et ungecenter, som tilbyder et arbejdsfællesskab for alle fagpersoner, der arbejder med unge i kommunen, og hvor frivillige, foreninger og lokale virksomheder inviteres ind.

Ungecentret skal være én indgang til vejledning og støtte for kommunens unge i alderen 15-29 år med et støttebehov, og kommer til at rumme mange forskellige fagligheder og indsatser. Her vil være et stort fokus på det tværfaglige og tværgående samarbejde, på tidlig indsats og en særlig helhedsorienteret indsats for de allermest udsatte unge.

I Beskæftigelse søger vi et antal jobguides, hvor funktionen er en kombination af en virksomhedskonsulent og en mentor. Vi arbejder med en virksomhedsrettet tilgang, og en jobguide er en helt ny funktion netop skabt til arbejdet med unge i ungecentret.

Du må derfor forvente at rollen og opgaverne kan udvikle sig undervejs. Samtidig indeholder jobbet også spændende muligheder for at bidrage med gode idéer til opgaveløsningen og den videre udvikling af ungecentret.

Lige nu ser vi opgaven for en jobguide sådan her:

  • Hjælpe den unge med jobsøgning, CV og andre jobrettede aktiviteter
  • Etablere virksomhedsforløb på lokale virksomheder sammen med den unge
  • Ved behov følge den unge ud i et virksomhedsforløb de første dage
  • Bidrage i det tværfaglige samarbejde og støtte op om tværgående indsatser ved bl.a. at minde den unge om aftaler eller følge med den unge til aftaler
  • Motivationsarbejde med henblik på at unge starter i uddannelse eller job
  • Bygge bro til forenings- og fritidsliv og holde fast i relevante frivillige indsatser i overgange
  • Støtte i overgangen til ordinær uddannelse eller arbejde
  • Modtagelse af nye unge, der møder op i ungecentret

Som jobguide vil du sammen med dine tætteste kolleger og faglig koordinator i ungeteamet have din faste base i ungecentret.

Der kan være flere forskellige indgange til jobbet, men det er vigtigt for os, at du kan se værdien i at arbejde helhedsorienteret, evidensbaseret og metodisk med udsatte unge under 30 år, som skal vejledes og støttes i at komme i uddannelse eller job.

Vi ønsker også, at du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant uddannelse og/eller arbejdserfaring indenfor beskæftigelsesområdet
  • Du har en energisk og anerkendende tilgang, og du kan skabe en forandring i mødet med den unge
  • Du har blikket rettet mod den unges styrker, ressourcer og muligheder
  • Du trives med at arbejde selvstændigt, men fungerer også rigtig godt som del af et ambitiøst team, hvor vi er i gang med at betræde nyt land i et ungecenter
  • Du er stabil, ansvarlig og følger opgaverne til dørs
  • Du kan bevare fodfæstet i forandringsprocesser og når der er modstand
  • Du har gode IT-kompetencer, og er ikke afskrækket af administrative opgaver

Stillingerne er på 37 timer med opstart den 1. december 2024 eller efter aftale.

Du skal være fleksibel i forhold til, at der nogle gange kan være arbejdsopgaver, der ligger udenfor almindelig kontortid. Det kan være opgaver, som at støtte den unge i gang med en sportsaktivitet eller andre frivillige- eller foreningstilbud.

Vi forventer, at du har B-kørekort, da nogle af dine arbejdsopgaver skal varetages udenfor ungecentret, f.eks. i lokale virksomheder eller foreningslivet.

Men hvem er vi så? Jo, vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads og et team, der vægter faglighed, fællesskab og arbejdsglæde højt
  • Et spændende og vigtigt arbejde med unge, hvor du kan gøre den afgørende forskel og også blive udfordret
  • Supergode tværfaglige samarbejdspartnere og samarbejdsflader, vi lige nu er i gang med at nytænke i et ungecenter
  • Et miljø, hvor vi altid hjælper og støtter hinanden og sammen finder nye løsninger i en travl og afvekslende hverdag
  • En høj grad af frihed til selv at planlægge din arbejdsdag
  • En arbejdsplads, der viser tillid, stiller krav og giver ansvar
  • Supervision

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Din ansøgning skal være os i hænde senest den 21. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler forventes holdt den 28. oktober 2024.

For yderligere information om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Beskæftigelse ved faglig koordinator Mette Marie Sørensen Egdal, tlf. 9974 1676, eller afdelingsleder Joan Thyregaard, tlf. 9974 1411.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Afdeling: Beskæftigelse

Ansøgningsfrist: 21 October 2024

Placering: Finderupsvej 9, 6900, Skjern

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ringkøbing-Skjern Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ringkøbing-Skjern Kommune

Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 300 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 50 færdiguddannede samt 100 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2655347//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.