Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder til HR Service

DR - Danmarks Radio



Teamleder til HR Service i DR HR
I DR HR har vi lige nu en ledig stilling som teamleder i HR. Teamlederen vil få en nøglerolle i implementeringen af DR’s nye HR-system (SAP SuccesFactors) på tværs af DR og har samtidig det ledelsesmæssige ansvar for et dygtigt team af HR-konsulenter, der varetager en lang række af HR’s personaleadministrative opgaver. Har du lyst til at være en drivende kraft bag DR’s nye HR-system og bidrage til, at vi videreudvikler HR’s vigtige driftsorgan, skal du læse med her.

Stillingen vi tilbyder
HR Service arbejder bl.a. med personaleadministration, herunder håndtering af ansættelser, vilkårsændringer og fratrædelser, samt rådgivning og sparring med DR’s chefer og ledere om anvendelse af DR’s overenskomster.

Som teamleder får du stor indflydelse på den daglige drift og den retning, vi er på vej i. Du får mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer, hvor du skal balancere forholdet mellem at sikre en solid og stabil drift og udvikling af teamet – både hvad angår processer og medarbejdernes kompetencer og fagligheder.

Som teamleder for HR Service får du den daglige ledelse af 6 dygtige og engagerede HR-konsulenter samt en elev. Du vil desuden få et stort samarbejde ud i hele DR, da teamet og HR har berøringsflade med hele organisationen. Det vil særligt være tydeligt i forbindelse med implementering af DR’s nye HR-system, der har stor bevågenhed i organisationen, og som vil løbe ind i store dele af 2025.

Kort om os i DR HR
Du vil blive en del af HR, som i alt består af 24 medarbejdere samt ledelsen af HR. Her vil du indgå i ledergruppen i DR HR, der består af HR-chefen, som du vil have reference til samt to teamlederkollegaer for henholdsvis HR-Partnere og Udvikling samt HR-Jura, Arbejdsmiljø og Uddannelse.

I HR arbejder vi helhedsorienteret, så vi på tværs af fagligheder kan understøtte hele DR professionelt og driftssikkert med kompetent løsningsorienteret sparring og rådgivning indenfor HR-området. Vi har et uhøjtideligt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter at grine med hinanden, og vi gør en dyd ud af at sparre med hinanden.

Opgaver og ansvar
Som teamleder for HR Service vil du have et direkte ansvar for at skabe de bedste betingelser for teamets opgaveløsning, performance, kompetenceudvikling og motivation. Som teamleder skal du kunne imødekomme teamets behov for faglig sparring på et operationelt niveau, bidrage til opgaveløsningen og sikre kvalitet i denne samt overholdelse af deadlines.

DR står over for implementeringen af SAP SuccessFactors som nyt HR- og lønsystem. Det vil medføre nye værktøjer og muligheder for automatisering. Det er afgørende, at du med din erfaring sikrer en smidig integration i organisationens – og teamets – arbejdsgange.

Især i det første år vil din rolle som HR’s projektleder i den tværgående implementering af HR-systemet fylde meget, idet vi kigger ind i stort forandringsprojekt, der vil påvirke opgavevaretagelsen for mange medarbejdere i DR.

En central del af stillingen er at videreudvikle og optimere eksisterende opgaver og arbejdsgange løbende. Herunder vil du have ansvaret for at sikre, at medarbejderne får den nødvendige praktiske oplæring og udvikling af deres kompetencer i takt med de nye krav og processer.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du har solid erfaring med at arbejde med HR-processer og har set forskellige HR-systemer i drift. Det er væsentligt, at du har erfaring med personaleadministration og har en grundlæggende forståelse for relevant lovgivning og overenskomster.

Du har organisatorisk tæft og talent for motiverende personaleledelse. Du evner at hjælpe medarbejderne med løbende at prioritere og skære opgaverne til. Du har gode samarbejdsevner og er grundlæggende optimistisk. Du skaber gode relationer – både ind i teamet og ud i forretningen og stiller dig gerne i spidsen for udviklingsopgaver med mange forskellige interessenter.

DR’s fællesskab
Som Danmarks største public service-organisation leverer vi indhold, der giver danskerne lyst til at vide mere om det vigtige – uanset hvor og hvornår man ønsker det. Vi arbejder for at styrke, demokrati, kultur og fællesskaber, og det skaber en særlig stolthed og glæde ved det arbejde, vi leverer, og opgaver, vi løfter. Vi tilstræber diversitet og mangfoldighed, og hos os er der plads til at være ambitiøs og karrierebevidst samtidig med, at der er tid til det vigtige ved siden af arbejdet.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Niels Ammitzbøll på telefon 28542901 eller på mail [email protected].

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Du søger ved at klikke ”Søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er den 17. oktober 2024. Vi afholder første runde samtaler torsdag den 24. oktober og anden runde tirsdag den 29. oktober.

Afdeling: Emils Holms Kanal 20, København C

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 17 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DR - Danmarks Radio



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DR - Danmarks Radio

DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2656565//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.