Få opslag som dette inden alle andre

Specialpsykolog til Team for Spiseforstyrrelser/Spiseforstyrrelsesafsnittet P50

Region Syddanmark


Specialpsykolog søges til Spiseforstyrrelsesområdet, Psykiatrisk Afdeling Odense
Er du uddannet specialpsykolog med flair for psykopatologi, psykoterapi samt tværsektorielle opgaver og har interesse for spiseforstyrrelser, så er dette måske stillingen for dig. Stillingen er en fast stilling på 37 t/uge med opstart 1. december 2024 eller snarest derefter.

Den ledige stilling:
Den ledige stilling er delt mellem ambulant Team for Spiseforstyrrelse Lokalpsykiatri Odense og stationært Spiseforstyrrelsesafsnit P50ø. Din opgave som specialpsykolog vil være dels at tilrettelægge og følge spiseforstyrrelsesbehandlingen for op til 6 elektivt indlagte patienter ad gangen og derudover varetage udrednings- og behandlingsopgaver i ambulant Team for Spiseforstyrrelse.

Din opgave i såvel det ambulante som stationære arbejde vil være kontinuerligt at have fokus på og blik for mulig underliggende psykopatologi hos patienterne med spiseforstyrrelse og derudfra bidrage til relevant behandlingstilrettelæggelse og være med til at formidle denne viden og forståelse til relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. I samarbejde med teamet og dets samarbejdspartnere skal du bidrage med din viden til, at vi sammen lykkes med behandlingsforløbene.

Om Team for Spiseforstyrrelser og Spiseforstyrrelsesafsnittet P50ø:
Team for Spiseforstyrrelser og Spiseforstyrrelsesafsnittet P50ø er behandlingsmæssigt og organisatorisk en del af Center for Spiseforstyrrelser, der er et samarbejde mellem Pædiatrisk Afdeling OUH, Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense, Endokrinologisk Afdeling OUH og Psykiatrisk Afdeling Odense herunder Team for Spiseforstyrrelser og Spiseforstyrrelsesafsnittet P50ø. Center for Spiseforstyrrelser har regionsfunktion og højt specialiseret funktion i Region Syddanmark.

Team for Spiseforstyrrelser består af læge, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætist og socialrådgiver. Team for Spiseforstyrrelser har gennem en årrække udviklet det psykoterapeutiske behandlingstilbud med mentaliseringsbaseret tilsnit i de psykoterapeutiske tilbud, der bl.a. favner psykoedukative grupper, kunstterapi og traditionel gruppeterapi.

Spiseforstyrrelsesafsnittet P50ø er en del af almenpsykiatrisk afsnit P50. Behandlingsansvaret varetages af den behandlingsansvarlige overlæge på P50, herudover er der tilknyttet sygeplejersker, sosu-assistenter, fysioterapeut, ergoterapeut og socialrådgiver. Behandlingsforløbene på Spiseforstyrrelsesafsnittet tager udgangspunkt i en behandlingsaftale, som overvejende er adfærdsorienteret, hvor der tilstræbes en mentaliseringsbaseret grundforståelse af patienternes udfordringer.

Kvalifikationer

  • Specialpsykolog med psykoterapeutisk interesse, erfaring eller efteruddannelse
  • Specialist i psykoterapi med interesse for og solid erfaring med psykopatologiske udredninger
  • Interesse for eller erfaring med udredning og behandling af patienter med spiseforstyrrelser
  • Interesse for og erfaring med tværsektorielt samarbejde
  • Organisatorisk flair ift samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere

Vi ser gerne at:

  • Du finder interesse og udfordring i at arbejde med patienter med spiseforstyrrelser
  • Du kan varetage komplekse udredninger, herunder rutine i PSE, SCID, WAIS
  • Du engagerer dig fagligt og ønsker faglig udvikling og forandring
  • Du har en inddragende tilgang ift såvel ledelse, team, patienter og pårørende
  • Du er robust, fleksibel og god til at skabe tillid med troværdig adfærd
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Du prioriterer understøttelsen af en god omgangstone og respekt for hinandens fagområder, som er med til at sikre et godt og tværfagligt samarbejde
  • Du vil være med til at skabe et positivt og godt arbejdsmiljø
  • Du vil være med til at bidrage med faglig sparring, vejledning og supervision af egen og andre faggrupper på tværs af teams og afsnit på Psykiatrisk Afdeling Odense

Vi tilbyder:

  • Høj faglighed med mulighed for videreudvikling
  • Varierede arbejdsopgaver
  • Mulighed for at præge den faglige udvikling af et højt specialiseret team/afsnit
  • Godt tværfagligt samarbejde på tværs af alle faggrupper
  • Tværsektorielt og tværregionalt samarbejde
  • At blive en del af en stor psykologgruppe med monofaglige fora og bredt erfarings- og vidensgrundlag
  • At være en del af universitetshospitalet med mange specialer og mulighed for vidensdeling på tværs af teams
  • Mulighed for at indgå i aftenvagter i Psykiatrisk Akutmodtagelse (hvis du er specialpsykolog)

Organisatorisk:
Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg er et stort hus i evig forandring med mange hjørner og afkroge af psykiatrien, som man som psykolog stifter bekendtskab med gennem psykologgruppen, som består af ca 50 psykologer fordelt i Odense og Svendborg og repræsenteret i de fleste teams og afsnit på de to matrikler. Psykologerne har en ledende psykolog som nærmeste leder, men er samtidigt placeret i teams og afsnit, hvor de følger den daglige drift, der er ledet af en funktionsleder og overlæge, som psykologerne refererer til i det daglige arbejde. I psykologgruppen tilstræber vi samarbejde gennem faglig åbenhed og nysgerrighed på tværs af matrikler, teams og afsnit.

Yderligere information hos:
Ledende psykolog Maria Kristensen tlf. 2364 5427 (ift personaleforhold og fagligt)

Overlæge Gitte Madsen tlf 4017 7312 (ift ambulant Team for Spiseforstyrrelser)

Overlæge Malene Paaby tlf 9944 8900 (ift Spiseforstyrrelsesafsnittet P50ø)

Løn- og ansættelsesforhold
Ansøgningsfrist 20/10-2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 23/10 om eftermiddagen

I henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.

Afdelingen har en rygepolitik og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Odense - universitetsfunktion

Stillingsbetegnelse: Psykolog

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2656706//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.