Få opslag som dette inden alle andre

Forretningsorienteret Jurist/Legal Counsel med fokus på C&I kundesegmentet

Jyske Bank



Er du interesseret i at løse erhvervs- og kapitalmarkedsretlige problemstillinger med en forretningsvendt tilgang og med fokus på Jyske Banks største kunder?

Så har vi et rigtig spændende job til dig.

Tæt på bankens største erhvervskunder
Vi tilbyder dig et spændende og udviklende job, hvor du sammen med erfarne kollegaer og i tæt samarbejde med relevante transaktions- og projektteams, kommer til at arbejde med bankens største erhvervskunder – C&I (Corporates and Institutions).

Bankens vækst på området gennem de seneste år har øget behovet for juridiske ressourcer, herunder til at varetage den interne juridiske sparring og rådgivning, som de kundevendte funktioner har behov for.

Dine arbejdsopgaver vil kræve overblik over de produkter, som efterspørges af dette kundesegment og vil bl.a. bestå af:

  • Rådgivning i forbindelse med konkrete lånetransaktioner (navnlig på LMA-dokumentation, men også på bankens egne standarder) samt obligationsudstedelser.
  • Spørgsmål relateret til cash pool ordninger, ISDA’er, interkreditoraftaler, sikkerhedspakker og fortolkninger af fuldmagter.
  • Deltagelse i projekter, der sigter på at forbedre bankens interne processer i forbindelse med ovenstående opgave, vil også indgå i jobbet.

Dine opgaver vil være mangeartede og alsidige, og jobbet kræver, at du er klar til at tage imod nye udfordringer, er i stand til at håndtere flere sager på samme tid - til tider med kort frist – og at du kan identificere, kvalificere og kommunikere juridiske risici i øjenhøjde.

Du bliver en del af et team med dygtige juridiske eksperter, hvor du gradvist påtager dig ansvaret for din egen portefølje af sager. Som Legal Counsel i Erhverv og kapital vil du få et indgående og særligt indblik i store dele af koncernens forretningsområder, og dine fremadrettede udviklingsmuligheder vil derfor være tilsvarende brede.

Høj faglighed i et uhøjtideligt miljø
Juridisk Erhverv og Kapital er en del af bankens juridiske enhed. Afdelingen er med til at skabe rammerne for, at kollegerne i afdelingsnettet, erhvervscentrene, C&I, Jyske Markets og i Jyske Capital (bankens kapitalforvaltningsenhed) kan give kunderne god service og rådgivning, samt at bankens udviklingsorganisation kan levere løsninger til forretningen, som lever op til de stadig stigende regulatoriske krav.

Vi tilbyder et højt fagligt niveau i en afdeling med erfarne og engagerede jurister, som i et uhøjtideligt miljø arbejder tæt sammen om at levere gode juridiske løsninger til afdelingens interessenter.

Din profil: god til at samarbejde i en forretningsmæssig kontekst
Vi forestiller os, at du har erfaring fra et større advokatfirma eller fra en juridisk rolle i en virksomhed/finansiel organisation. Du ønsker at fordybe dig i læringsmuligheder og søger ansvar, der vil bidrage til din generelle udvikling. Din uddannelsesmæssige baggrund er med stor sandsynlighed cand.jur eller cand.merc.jur.

Vi forventer, at du:

  • Har dyb og opdateret faglig viden og evner at formidle denne til kolleger med en anden faglig baggrund.
  • Har erfaring inden for et eller flere specialområder relateret til finansieringsret og kapitalmarkeder.
  • Udviser initiativ og formår at tilbyde juridiske løsninger tilpasset en forretningsmæssig kontekst.
  • Er dygtig til at samarbejde og forstå dine samarbejdspartneres ønsker.
  • Er god til at arbejde selvstændigt, og kan håndtere både ansvar og frie arbejdsrammer.
  • Kan arbejde effektivt og løsningorienteret, og trives med at have flere opgaver på samme tid.
  • Er åben for at benytte engelsk i arbejdssammenhæng.

Arbejdssted
Dit arbejdssted vil enten være i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg eller i Lyngby (fra 1. juli 2025 Kalvebod Brygge).

Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2024.

Senior HR Partner Lise Bagge-Nielsen vil tage sig af din ansøgning.

Afdeling:
Vestergade 8-16, Silkeborg

Vestergade 8-16, Silkeborg

Vestergade 8-16, Silkeborg

Lokation: Silkeborg eller Lyngby

Ansøgningsfrist: 22 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jyske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jyske Bank

Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg

Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657185//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.