Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder til Interne kontroller på AML-området

Arbejdernes Landsbank



Vil du være en del af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering? Har du lyst til at arbejde med forskellige kontrolopgaver i et velfungerende team af kollegaer med forskellige faglige baggrunde? Vil du arbejde i en koncernfælles funktion på tværs af to banker? Så er du måske én af vores nye kollegaer til interne kontroller på AML-området.
Jobbet
Vi tilbyder et spændende job, hvor du vil indgå i bankens samlede indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. Du vil arbejde med interne kontroller på AML-området og være med til at sikre, at bankens og koncernens kontrolstrategi efterleves og er velfungerende.

Din primære opgave vil være at planlægge, gennemføre, afrapportere og følge op på interne kontroller. Desuden vil du sammen med dine kollegaer være med til at udvikle og optimere bankens kontrolmiljø, så den er risikobaseret og effektiv. I AML har vi til opgave at gennemføre interne kontroller af arbejde forbundet med hvidvaskforebyggelse i bankens 1. forsvarslinje. Du vil derfor løse opgaver rettet mod bankens kundevendte enheder og stabe.

Du bliver en del af teamet AML Udvikling og Rapportering, hvor vi ud over interne kontroller varetager en lang række forskelligartede opgaver som fx:

  • At skrive risikovurderinger
  • At udvikle transaktionsmonitoreringsscenarier
  • At udvikle risikoklassificering af bankens kunder
  • At analysere nye tendenser inden for hvidvask
  • At kontrollere vores korrespondentforbindelser
  • At formulere og formidle forretningsgange
  • At understøtte kollegaer i linjen med IT-værktøjer til interne kontroller

Det karakteristiske for vores arbejde er, at vi er en koncernfælles funktion, der samarbejder med mange dele af henholdsvis Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank A/S. Du skal derfor være indstillet på at rapportere dine kontroller til kollegaer og ledere i forskellige dele af de to organisationer, fra filialniveau til direktionen. Dit team indgår desuden i et tæt samarbejde med de øvrige teams i den koncernfælles AML-funktion.

Hvem er vi?
AML er en velfungerende afdeling med fokus på et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø. Vi har en uformel tone, som er præget af, at vi alle har et fælles ansvar for, at det skal være sjovt at gå på arbejde, også i tider med travlhed.

Din stilling er i en koncernfælles funktion, hvor opgaverne dækker hvidvaskforebyggelse i både Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank A/S og der vil derfor også være rejsedage til Herning, hvor Vestjysk Bank A/S har hovedkontor. AML-afdelingerne på tværs af de to banker består af i alt ca. 70 medarbejdere og er opdelt i flere teams med hvert sit speciale.

Hvem er du?
Du har lyst til at arbejde med kvalitetssikring og har erfaring med QA, interne kontroller og afrapportering. Der er ingen krav til uddannelsesniveau. Det vigtigste er, at du har øje for, hvordan vi kan gennemføre effektive interne kontroller.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den finansielle sektor eller har arbejdet med interne kontroller tidligere og forstår hvidvasklovgivningen, og den rolle pengeinstitutterne spiller i den forbindelse.

Vi lægger desuden vægt på følgende egenskaber:

  • Du er i stand til at træffe selvstændige beslutninger og har en kritisk sans
  • Du har blik for, at ikke alle besidder samme specialistviden som dig, og du formår at gøre din viden relevant for kolleger i andre dele af banken
  • Du er en god kommunikator både i skrift og tale
  • Du har øje for detaljen samtidig med, at du kan identificere større tendenser i data

Det bliver du en del af
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor ordentlighed og fællesskab er en del af de bærende værdier i banken. Vi har netop introduceret en ny langsigtet strategi ”En bank som en bank bør være”, som du skal være med til at få implementeret i banken. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En bank, som 15 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt.

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring og ekstra ferietillæg.

Vi holder til i København og flytter om knap et års tid ind i bankens nye hovedkontor på Sluseholmen.

Vi ser frem til at høre fra dig senest den 16. oktober 2024
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor vi hører fra dig snarest muligt. Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for AML Udvikling og Rapportering Zuzanna Thiel på tlf. nr. 38 48 42 45.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
16-10-2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arbejdernes Landsbank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arbejdernes Landsbank

Vesterbrogade 5, 1620 København V

Arbejdernes Landsbanks grundlæggende værdier og tilgang til kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og investeringer bygger på respekt for mennesker og et mål om at efterlade så positivt et aftryk på omverdenen som muligt. Banken har en række politikker og mål, der søger at sikre og fremme vores medarbejderes og kunders trivsel og økonomiske tryghed.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657268//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.