Få opslag som dette inden alle andre

Instruktør til værnepligtsuddannelsen ved Beredskabsstyrelsen Sjælland

Beredskabsstyrelsen



Instruktør til værnepligtsuddannelsen ved Beredskabsstyrelsen Sjælland

Vil du være med til at gøre en samfundsmæssig forskel? Brænder du for at formidle viden? Vil du være med til at sikre, at værnepligtsuddannelsen i Beredskabsstyrelsen opleves interessant og udfordrende? Så har vi måske et job til dig.

Ved Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved har vi en fast stilling som oversergent/sergent ved værnepligtsuddannelsen ledig til besættelse eller snarest muligt.

Om os
Beredskabsstyrelsen Sjælland opretholder et døgnberedskab på Sjælland samt uddanner årligt ca. 125 værnepligtige til redningsspecialister. Derudover gennemfører Beredskabsstyrelsen Sjælland en lang række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab, inkl. rådgivning og uddannelse af eksterne samarbejdspartnere i beredskabsfaglige emner.

Om stillingen
Du indgår som en del af uddannelsesenheden ved Beredskabsstyrelsen Sjælland. Arbejdsopgaverne vil primært relatere sig til planlægning, gennemførelse, evaluering samt videreudvikling uddannelsen af værnepligtige. Du vil have en central rolle i at få værnepligtsuddannelsen til at føles anvendelig, interessant og tidssvarende. Du kan forvente at din arbejdstid vil være omskiftelig, da undervisningen gennemføres både indenfor og uden for normal arbejdstid. Du vil også indgå i den døgnbaserede udrykningsvagt i funktionen som hhv. 2. eller 3. vagthavende samt evt. indgå i Beredskabsstyrelsens internationale katastrofebistands- og nødhjælpsarbejde, jf. de til enhver tid fastsatte bestemmelser.

Vi tilbyder en stilling i et spændende miljø, hvor du vil være med til at uddanne og lede værnepligtige. Du vil indgå i vagtordningen og dermed rykke ud til både lokale, regionale og nationale hændelser. For at vedligeholde nuværende og tilegne dig nye kompetencer gennemfører du en række kurser og uddannelser, herunder til Beredskabsstyrelsen Sjællands specialberedskaber.

Beredskabsstyrelsen Sjælland er en dynamisk organisation med en hurtigt skiftende hverdag, hvor du bliver en del af et højt engageret og kompetent kollegateam, der lægger stor vægt på arbejdsglæde samt høj kvalitet i opgaveløsningen.

Om dig
Du har gennemført Beredskabsstyrelsens sergentuddannelse og har erfaring med undervisning af værnepligtige i Beredskabsstyrelsen. Det foretrækkes at du har praktisk erfaring fra Beredskabsstyrelsens operative beredskab.

Som person forestiller vi os, at du:

  • Kan lide at gå forrest – i dagligdagen og under indsats.
    • Er kreativ i din opgaveløsning.
    • Har gode samarbejdsevner.
    • Har blik for detaljen mens overblikket bevares.
    • Er ansvarsbevidst og kan lide at arbejde selvstændigt inden for givne rammer.
    • Har en positiv indstilling til nye opgaver i en omskiftelig hverdag.
    • Kan finde dig til rette i og tage medansvar for den langsigtede udvikling i en dynamisk enhed.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergent- / oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Næstved.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Zakaria Amzourou på tlf. 72 85 23 50 eller fungerende uddannelsesleder Karoline Byager på tlf. 30 66 96 55.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart i forlængelse heraf. Ansættelse vil ske snarest muligt herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Stillingen er omfattet af en ressortoverførsel som følge af en regeringsbeslutning. Regeringen har besluttet at oprette Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og i den forbindelse er det besluttet, at Beredskabsstyrelsen skal ressortoverdrages fra Forsvarsministeriet til det nye ministerium.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.BRS.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Beredskabsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Beredskabsstyrelsen

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2657277//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.